Landets 91 jobcentre er dybt splittede over, hvad deres opgave er. Der er ingen rød tråd i arbejdet med ledige. I stedet definerer det enkelte jobcenter selv sin opgave og målsætning, og hvordan de bliver løst.
Men kaosset stopper ikke der. Internt på de enkelte jobcentre er der også flere forskellige opfattelser af, hvad jobcentrets primære opgave er.
Det viser en kortlægning af medarbejdere og ledelse på landets jobcentre.
Stor forskel på håndtering af ledige
»Det er meget alvorligt, fordi politikerne ikke kan have sikkerhed for, at de får implementeret den politik, de beslutter. Det er absolut noget, alle parter, fra kommunalpolitikere til beskæftigelsesministeren, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, skal bekymre sig om,« siger professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.
»Vi kan konstatere, at der er en manglende funktionalitet i den måde, jobcentrene fungerer på, og det kan hverken arbejdsmarkedets parter, politikerne eller de ledige være tjent med, som situationen er lige nu.«
Henning Jørgensen står bag en række rapporter om medarbejdere i jobcentre sammen med forskerne Kelvin Baadsgaard, Iben Nørup og Søren Peter Olesen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
Rapporterne blev offentliggjort i januar i år, men professor Henning Jørgensen beskriver dem som en »videnspumpe med mange problematikker, som vi først nu er begyndt at dykke ned i«.
Arbejdsløses retssikkerhed er truet
Rapporterne bygger på svar fra 1.121 medarbejdere og chefer i landets 91 jobcentre og dybdegående kvalitative interview med medarbejdere på fire forskellige jobcentre.
Interviewene viste, at ingen af de fire centre havde samme opfattelse af, hvad opgaven var. Dertil kom, at der kun på det mindste jobcenter var intern enighed om, hvad opgaven med ledige er.
\ Fakta
Dybdegående, kvalitative interview med medarbejdere på fire forskellige jobcentre viser, at jobcentrene håndterer ledige ud fra vidt forskellige mål: • Det ene jobcenter løser opgaven ved at få ledige i aktivering så hurtigt som muligt • Det andet jobcenter fokuserer på at afklare den ledige om mulighederne i andre brancher • Det tredje jobcenter fokuserer på den lediges sociale og psykiske problemer • Det fjerde jobcenter fokuserer på at overholde reglerne, så kommunen får maksimal refusion – det vil sige få udgifter dækket af staten, hvis kommunen lever op til aktiveringsreglerne
Cand.scient.adm og ph.d.-stipendiat Iben Nørup Olesen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet har især stået for den kvantitative del af undersøgelsen. Hun mener, at arbejdsløses retssikkerhed bliver truet.
»Det er rystende, at der er så store forskelle på opfattelsen af opgaven, og det har store konsekvenser for borgernes retssikkerhed. Som borger kan man umuligt forudsige, hvilken sagsbehandling man får i det enkelte jobcenter. Det er meget tydeligt, at der ikke bare er stor forskel på, hvad jobcentrene tolker som opgaven, men også på hvad medarbejderne mener er opgaven,« siger Iben Nørup.
Ingen sammenhæng i uenigheden
Den interne uenighed kan skyldes, at der er forskellige jobfunktioner og medarbejdergrupper på det enkelte jobcenter. Der er for eksempel sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter.
Men uenigheden stikker langt dybere end til forskellige faggrupper.
»De enkelte medarbejdergrupper er også uenige internt. Den ene sagsbehandler kan have en anden opfattelse af opgaven end den anden sagsbehandler, og det samme gælder for virksomhedskonsulenter. Der er ingen sammenhæng i uenigheden,« siger Iben Nørup.
Ingen rød tråd i medarbejdernes uddannelse
En medarbejder kan for eksempel se sin opgave som udelukkende administrativ, hvor det gælder om at overholde aktiveringskravene, så kommunen modtager den maksimale refusion for deres udgifter fra staten. En anden medarbejder kan f.eks. have fokus på at hjælpe den ledige i arbejde.
En af grundene til de forskellige tilgange kan være, at der ikke er en rød tråd i medarbejdernes uddannelse.
40 procent af personalet på landets jobcentre er socialrådgivere, mens 60 procent har vidt forskellig baggrund som for eksempel skolelærer, akademiker, ufaglært eller sågar en enkelt tidligere pornofotograf.
Der er heller ingen sammenhæng i, hvilken jobfunktion de forskellige medarbejdere udfylder.
Ledighed er præget af modstridende opfattelser
Jobcentre blev ellers vedtaget af den foregående regering og forligsparterne i 2007 og virkeliggjort i 2009 for at standardisere og ensrette indsatsen over for ledighed.
Men området er dels præget af konstante regelændringer og dels af to modstridende politiske opfattelser af arbejdsløshed:
Groft sagt siger den ene ideologiske skole, at kun få er ledige af lyst, mens den anden ideologiske skole opfatter ledighed som et rent incitamentsproblem, altså at ledige ikke vil have job, fordi de klarer sig fint på offentlige ydelser.
Kun fokus på, at ledige overholder pligter
Hvis man følger den sidstnævnte tankegang, er der mindre grund til at opkvalificere eller formidle job til ledige. I stedet er det væsentlige at sikre sig, at ledige overholder deres pligter.
»Ved reformen i 2007 blev opgaven med at formidle job mellem ledige og arbejdsgivere nedprioritet. Der er ingen tvivl om, at en stor del af jobcentrenes opgave er at sikre, at procesmålene, som rettidig aktivering, bliver opfyldt, frem for at sikre ledige den bedste vejledning,« siger Iben Nørup, der understreger, at det ikke er en kritik af de enkelte medarbejdere.
»Det her er en konstatering af, at de rammer, de ansatte er sat til at arbejde under, i høj grad har fokus på økonomi og refusion,« siger Iben Nørup.
Lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard har lavet en undersøgelse af jobcentre i beskæftigelsesregion Nordjylland. Resultatet underbygger Iben Nørups udtalelse om jobcentrenes fokus på økonomi og refusion.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
(opdateret 14.26: Citat fra Thomas Bredgaard i slutningen er fjernet, da det kunne misforstås i sammenhængen og ikke påvirker artiklens konklusioner)
