Råd 6: Undgå falsk balance

På journalistuddannelsen har du lært et glimrende princip om, at alle parter i en sag skal høres. Når rød blok får taletid, skal blå blok også have det. Det kaldes balanceprincippet.

Det er et godt princip, som er med til at sikre en objektiv dækning af alt fra politiske uenigheder på Christiansborg til nabostridigheder i en landkommune.

Det samme princip blev tidligere også overført til dækningen af klimaforskning i flere medier. Når man interviewede en forsker om de menneskeskabte klimaforandringer, gav man også ofte taletid til en klimaskeptiker.

I de senere år har den praksis imidlertid fået heftig kritik, fordi det fejlagtigt giver indtryk af, at klimaforskerne er splittede.

Du risikerer, at modtageren sidder tilbage med indtryk af, at den ene forskers påstand kan være lige så god som den andens – selvom langt størstedelen af den tilgængelige forskning for længst har vist, at mennesker har det største ansvar for den globale opvarmning.

Medierne har med andre ord gjort sig skyldige i en falsk balance i dækningen af klima – og eksemplet viser tydeligt, at du risikerer at skævvride din historie og vildlede dine læsere, seere og lyttere, hvis du ukritisk stiller to uenige forskere over for hinanden.

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Hvor ligger videnskabelig konsensus?

Nogle gange er der udbredt uenighed i forskningen, og det er derfor ikke muligt at finde entydig videnskabelig konsensus. Her skal to sider af en sag selvfølgelig vægte lige meget.

Men når du som journalist fortæller om modstridende synspunkter i forskningen, er du nødt til at undersøge, om det ene synspunkt har markant højere videnskabelig opbakning end det andet.

Det skal være helt klart i din dækning, hvis den ene forsker udtaler sig på baggrund af videnskabelig konsensus, mens den anden har lavet et enkelt kontroversielt studie, som peger i en helt anden retning.

Et andet klassisk eksempel på falsk balance er mediernes dækning af HPV-vaccinen – en vaccine der beskytter mod kønsvorter, som er årsag til 90 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

Den samlede forskning peger entydigt på, at vaccinen er sikker og ikke giver nævneværdige bivirkninger. Men i flere år fik man et fuldstændig modsat indtryk, når man fulgte HPV-dækningen i landsdækkende medier i Danmark.

Balancen i dækningen var skæv. Flere medier stillede to uenige forskere over for hinanden uden at gøre det helt klart, at den ene forsker havde den samlede videnskab i ryggen, mens den anden forsker og læge udtalte sig på baggrund af historier, han havde hørt fra sine patienter.

Det er imidlertid ikke videnskabeligt, når en læge på baggrund af enkelte tilfælde udtaler noget generelt om, at en vaccine skulle have bivirkninger. Der kan være mange andre forklaringer på, at de vaccinerede piger var blevet syge.

Flere studier har for eksempel vist, at de piger, som mente at være blevet syge af HPV-vaccinen, også var mere syge og brugte hospitalet mere, før de fik vaccinen. Læs mere om problematikken i råd nummer 10: Vælg dine cases med omhu.

Andre medier fik falsk balance i deres dækning, fordi de lod en antivaccine-forening udtale sig som ekspert, enten uimodsagt eller stillet overfor en forsker med videnskaben i ryggen.

Ikke mundkurv

At undgå falsk balance handler ikke om, at mindretallet skal have mundkurv på.

Et nyt studie, som går imod den videnskabelige konsensus, kan være vigtigt og interessant og måske være første skridt i retning af, at videnskabelig konsensus ændrer sig.

Da den polske astronom Nikolaus Kopernikus i 1543 fremsatte sin teori om, at Jorden ikke er universets centrum, men at den cirkulerer rundt om Solen, gik det imod den daværende videnskabelige konsensus.

Ikke desto mindre viste det sig at være rigtigt, og i dag har videnskabelig konsensus ændret sig.

Hvis du som journalist går kritisk til dine forskerkilder og klart fremlægger deres argumenter og den forskning, de bygger det på, kan deres uenighed gøre læserne klogere.

Der findes desværre ingen gylden opskrift, som du kan følge, inden for ethvert forskningsfelt, men første skridt er, at du som journalist er opmærksom på at undgå falsk balance i din dækning.

Et andet godt tip: Spørg forskerne: Hvor ved du det fra? Er der andre studier, der peger på det samme? Er der videnskabelig konsensus om det, du siger, eller det, dit studie viser?

På den måde kan du gå kritisk til forskningen og samtidig sikre, at din vinkling faktisk er i overensstemmelse med virkeligheden.