Et rigtigt menneskes historie printer sig ind i folks hukommelse og gør det nemmere at forstå og huske en historie. Derfor er cases et meget brugt journalistisk værktøj. Men også et af de mest magtfulde. 

Cases, som giver et misvisende billede af virkeligheden, kan fordreje en hel befolknings opfattelse. 

Det så vi et eksempel på i 2015, hvor dokumentaren ‘De vaccinerede piger’ fik tusindvis af unge kvinder til at fravælge vaccine mod kønssygdommen HPV, som kan føre til livmoderhalskræft.  

Dokumentaren og den efterfølgende dækning af sagen handlede om 47 unge kvinder, som mente, at de var blevet syge af at blive vaccineret mod HPV. Deres fortælling blev bakket op af en enkelt forsker og en læge.

Men casene og den ene forsker var i klar kontrast til den samlede forskning. Der er forsket massivt i HPV-vaccinen, og den samlede forskning peger entydigt på, at vaccinen er sikker.

Alligevel faldt tilslutningen til vaccinen i Danmark fra 79 procent til 46 procent i det efterfølgende år efter dokumentaren. Et fald, som, forskere frygter, vil koste liv på længere sigt.

Folk husker casen, selvom casen bruges til at illustrere en myte

Eksemplet viser med al tydelighed, at brugen af cases i medierne kan have vidtgående konsekvenser.

Men hvis du sørger for at gøre det tydeligt med forskning, tal og data, at en case i din historie ikke nødvendigvis er repræsentativ for virkeligheden, er du så på den sikre side? Nej.

Forskning peger på, at hvis man præsenterer folk for alle de rigtige fakta, men benytter en case, som viser det modsatte, så er det casens historie, folk efterfølgende vil huske og danne meninger ud fra

Forskere fra Aarhus Universitet har for eksempel fundet ud af, at folk får en mere negativ holdning til kontanthjælpsmodtagere, hvis de ser et indslag med en doven kontanthjælpsmodtager, som ikke gider arbejde.

Og den negative holdning ændrer sig ikke, selvom indslaget også indeholder faktuelle oplysninger om, at majoriteten af kontanthjælpsmodtagere gerne vil arbejde. Folk former deres holdninger på baggrund af casen, uanset om han eller hun repræsenterer det generelle billede. 

Hvis du vil undgå vildledning med dine cases, er det altså ikke nok at give dine læsere, seere eller lyttere de rigtige data. 

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Vælg repræsentative cases

Et godt tip er derfor: Vælg repræsentative cases. Altså cases, der repræsenterer det, forskningen viser.

På den måde kan du få styrken i casefortællingen og gøre forskningen mere tilgængelig for dine modtagere. 

For eksempel som i denne artikel, hvor vi har forsøgt at menneskeliggøre komplicerede genvarianter gennem en case: Skizofreni og svær depression deler fejl i biologiske processer.

Eller denne artikel, hvor en indsats til børn med tourettes bliver hevet ned på et meningsfuldt niveau ved hjælp af en case: Tics-træning hjælper børn med Tourettes syndrom.

Ingen mundkurv - men vær kritisk

Ingen cases skal naturligvis have mundkurv på - heller ikke cases, som taler forskningen imod. 

Men hvis en interessant og ikke-repræsentativ casehistorie lander på dit bord, skal du som journalist være ekstra grundig, både i din research og i dine interview med casen. 

Spørg casen: Kan der være andre forklaringer på det, du oplever? 

Hvis casen for eksempel hævder at være blevet syg af en vaccine eller en behandling, er det vigtigt at huske på, at når tusindvis af mennesker får en indsats såsom en vaccine, vil der statistisk set altid være nogle af dem, som får en sygdom i dagene efter deres vaccination. Dette kan også være en sygdom, som de måske havde fået, uanset om de var blevet vaccineret eller ej.

Sæt dig i modtagernes sted

Tænk over, hvorfor du vil fortælle en casehistorie, som ikke er repræsentativ (stemmer overens med den videnskabelige evidens).

Gør opmærksom på, hvis casen står alene med sine oplevelser, og hvis der ikke er videnskabelig opbakning til, at nogle ganske få har et problem eller mystiske symptomer. 

Tænk desuden over, hvordan casehistorien vil påvirke dem, der er modtagere. Hvis du risikerer, at folk fravælger vacciner eller går ud og afprøver en tvivlsom behandling, så overvej, om du alligevel vil lave historien?

Og vær opmærksom på, at præsentation af fakta ikke er nok til at korrigere den fejlopfattelse af virkeligheden, som casen giver.