Det er meget sjældent, at forskere hiver hele arsenalet af instrumenter frem til en stor salut for nye resultater – men det sker nu.

En medicin skabt til at behandle folk med type 2-diabetes har vist sig også at være en effektiv behandling til rigtigt mange patienter med nyresygdomme.

Meldingerne fra et stort forsøg har været så positive, at forsøget blev afbrudt for hurtigere at få gang i behandlingen med stoffet dapagliflozin, som effektivt bremser udviklingen af forskellige typer nyresygdom.

Som om det ikke var nok, viser det sig nu i et nyt studie, at medicinen ikke blot bremser nyresygdom, men også reducerer risikoen for at dø hos patienter med forskellige typer nyresygdomme, hvad enten de har diabetes eller ej.

Nyt studie med »imponerende« tal

Risikoen for død dalede med omkring en tredjedel i løbet af godt to år, hvor patienterne blev fulgt.

Det kan være svært for udenforstående at forholde sig til sådan et tal i et videnskabeligt studie, men det svarer til, at man skal behandle 19 patienter i to år for at undgå de alvorligste konsekvenser: At én af dem enten mister halvdelen af nyrefunktionen eller dør af sygdommen.

»Jeg har forsket i diabetes i 30 år og aldrig været i nærheden af tal, der er så imponerende som de her,« siger én af forskerne bag det nye studie, Peter Rossing, professor ved Københavns Universitet samt overlæge og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC).

»Normalt har patienterne en prognose, som er værre end for mange former for cancer, men det ser ud til, at ligegyldigt hvilke typer nyresygdom vi har målt på, så er det her nærmest en trylledrik, der sænker progressionen af nyresygdom og reducerer død, endda inden for ret kort varighed. Det er ret vildt,« uddyber Peter Rossing.

Konklusionerne springer ud af grundstudiet DAPA-CKD, som har inkluderet over 4.000 patienter i 21 lande, der er blevet behandlet og fulgt efter alle kunstens regler.

Resultater fra det store arbejde er beskrevet ad flere omgange i verdens måske største medicinske tidsskrift, New England Journal of Medicine (se for eksempel 1 og 2).

Studie med entydig besked

I det nyeste studie, publiceret i tidsskriftet Lancet Diabetes and Endocrinology, har forskerne set nærmere på, hvordan medicinen påvirker sygdom og dødelighed i undergrupper af det store studie – for eksempel, når patienternes nyresygdom er skabt af forhøjet blodtryk i stedet for diabetes.

Peter Rossings begejstring for studiet bliver delt af ledende overlæge, dr.med. Bo Feldt-Rasmussen, som ikke har haft noget med forskningen at gøre.

Bo Feldt-Rasmussen har til daglig ansvaret for behandlingen af nyrepatienter på Nefrologisk Klinik på Rigshospitalet.

»Det er et meget stort studie, som er meget stærkt og entydigt i sin besked og viser en stor effekt af medicinen, som bremser udviklingen af sygdom i nyrepatienter.«

»Det er supervigtigt, for det betyder bedre overlevelse, men det gør også en forskel for patienterne, om de kan få behandling ved dialyse om ti år i stedet for to,« fortæller Bo Feldt-Rasmussen, som også er professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.

Noget af det »mest opsigtsvækkende« i årevis

Bo Feldt-Rasmussen bemærker, at de nye studier fra blandt andet Steno skiller sig ud fra andre studier ved helt konkret at undersøge effekten af diabetesmedicin på patienter, som ikke har diabetes.

Han kalder det ganske vist »en underlig tankegang«, at et middel udviklet mod diabetes skulle have en effekt på udviklingen af nyresygdom hos patienter uden diabetes; en fornemmelse, der opstod ud fra små data i tidligere studier.

»Men det har det altså, og det er ret opsigtsvækkende, for folk med nyresygdom er en meget stor gruppe, som det i årevis har været meget svært at få gennembrud i nogen former for behandlinger til.«

»Det her er meget spændende og noget af det mest opsigtsvækkende, jeg har set i mange år. Det er noget, der i øjeblikket arbejdes med internationalt, men også i Danmark, for at finde ud af, hvordan skal vi håndtere det og implementere det i behandlingen,« fortæller Bo Feldt-Rasmussen.

Behandling bør komme bredt ud

Meldingen fra de to professorer lyder samstemmende, at studiet antyder, at behandlingen skal ud til flere end 'blot' alle med både diabetes og nyresygdomme, som tit er forbundne.

Behandlingen bør også komme videre ud til flere typer patienter med nyresygdomme – en gruppe, der udgør over en halv milliard mennesker på verdensplan og ifølge Bo Feldt-Rasmussen »tusindvis« af danskere, afhængig af hvor mange typer nyresygdomme, som kan blive behandlet.

Før det sker, er det dog vigtigt lige at lade eksperterne arbejde sig længere ned i detaljerne af studierne, bemærker både Bo Feldt-Rasmussen og Peter Rossing.

Det er blandt andet vigtigt at få afdækket, om nyrepatienter over en bred kam vil have gavn af medicinen – og uden de store bivirkninger.

Er medicinen ikke gavnlig for alle, er det vigtigt at få indsnævret, hvilke undergrupper af nyrepatienter, som ville have godt af behandling, og hvilke der ikke ville.

Medicin som forebyggelse?

Ifølge Peter Rossing viser studierne desuden, at dapagliflozin effektivt hjælper mod hjertesvigt, som tit hører med til nyreproblemer, i hvert fald når man har diabetes. Det ser også ud til at hjælpe mod hjertekarsygdomme, som også er knyttet til nyresygdomme, ligesom det sænker antallet af komplikationer i nyrerne.

Det ultimative perspektiv kunne ifølge Peter Rossing være at give medicinen forebyggende, så man helt undgår nyresygdomme og hjertesvigt i forbindelse med diabetes.

»Men i første omgang ser det ud til at være et nyt, supereffektivt våben i kampen mod nyresygdomme, som er hyppige, besværlige, dyre og giver alvorlige komplikationer,« siger Peter Rossing.

Ud af verdens 450 millioner patienter med diabetes har 150 millioner også nyresygdomme. Herhjemme har i omegnen af 75.000 mennesker diabetisk nyresygdom, oplyser Peter Rossing.

Studier betalt af medicinalfirma

Med til historien hører, at flere af de store studier er betalt af medicinalfirmaet bag dapagliflozin, AstraZeneca.

Forskning har vist mange gange, at studier betalt af medicinalindustrien har en tilbøjelighed til at nå frem til mere positive konklusioner end studier lavet uden støtte fra producenten af den medicin, der bliver undersøgt.

Du kan læse mere om det i en række artikler på Videnskab.dk, for eksempel Sponseret forskning påvirker resultater, Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma og Forskere vil mindske medicinalindustriens magt over forskningen.

Nogle læsere vil nok tænke, »den er god med jer - så kan vi jo ikke stole på resultaterne«. Hvad vil du sige til dem?

»Et studie, der undersøger nyresvigt og død, kræver op mod 5.000 patienter og koster en milliard kroner eller mere at lave. Sådan noget er meget svært at få lavet uden at samarbejde med medicinalindustrien,« siger Peter Rossing.

Han forklarer, at studierne har haft en akademisk styregruppe bestående med mennesker, som ikke var ansat i industrien. AstraZeneca har ganske vist også haft folk repræsenteret i styregruppen, men forskerne har været i flertal. Og ifølge Peter Rossing har forskerne haft afgørende indflydelse på analyse af statistikker, adgangen til data og desuden gennemgået og valideret alle beregninger.

Professor: Samarbejde var »forbilledligt«

Samarbejdet med AstraZeneca har været en særlig stor hjælp under corona-pandemien, hvor firmaet har hjulpet med logistikken i at få de sidste patienter ind, så forsøget kunne blive gennemført som planlagt.

Peter Rossing kalder alt i alt samarbejdet mellem forskere og medicinalfirma for »effektivt og forbilledligt«.

»Det er vigtigt at være opmærksom på, om der er en konflikt eller andre issues, men jeg synes også, vi har gjort alt, hvad vi kan, så vi nu med sindsro kan sige, at det ikke har været en konflikt undervejs, men en kæmpehjælp. Jeg kan 100 procent stå inde for konklusionerne og beregningerne og fundene,« siger han.

Bo Feldt-Rasmussen nærer ingen tvivl om, at studierne er så vellavede, at konklusionerne er til at stole på.

Han forventer, at det nu er et spørgsmål om uger eller måneder, før studierne vil ændre anbefalingerne til behandling i både Danmark og udlandet.