Peter Gøtzsche: »Én mand kan godt ændre videnskaben«

Da Peter Gøtzsche som 25-årig nyuddannet biolog stod uden job, søgte han råd hos sin morfar. Morfaren var praktiserende læge, og Peter Gøtzsche havde stor respekt for ham.

Morfaren forslog ham at søge job inden for medicinalindustrien, og det gjorde Peter Gøtzsche så.

Han blev ansat i salgsafdelingen i en virksomhed, som fremstillede astmamedicin og antibiotika. Peter Gøtzsches opgave var at tage ud til speciallæger og praktiserende læger og fortælle om de gavnlige virkninger af virksomhedens medicin.

Han opdagede dog hurtigt, at hans arbejde faktisk bestod i at snøre lægerne ikke oplyse dem.

»Jeg opdagede, at lægerne som for eksempel min morfar fik helt forkert viden om medicinens virkninger og bivirkninger. Jeg så, hvordan man fordrejede forskningsresultater bevidst for at kunne sælge sine lægemidler,« fortæller han.

Dødsfald udelades af medicinalbranchen

Peter Gøtzsche husker særligt en øre-næse-hals-læge, som hev fat i ham, efter han havde præsenteret en ny type penicillin. Medicinen kunne som noget specielt trænge helt ud i sinusslimhinden, som afgrænser de hulrum, der for eksempel sidder i panden over næsen.

Det havde virksomhedens forskere påvist.

»Han sagde, at det jeg lige havde fortalt ham, ikke kunne passe,« fortæller Peter Gøtzsche.

Forskerne havde nemlig ”glemt” at tage højde for, at der i sinus løber hundredvis af bittesmå blodkar. Der var derfor ingen garanti for, at medicinen i virkeligheden kun var i blodkarrene og slet ikke i selve slimhindeoverfladen.

Peter Gøtzsche havde dermed været ude og reklamere for en ny type medicin, som formentlig ikke var bedre end sædvanlig penicillin, og som måske slet ikke virkede.

»Man kan designe sine forsøg på en måde, så resultaterne med sikkerhed fremstår positive. Og man publicerer fortrinsvis de resultater, som er positive og udelader de negative. Man vil for eksempel undertiden undlade at fortælle om dødsfald i forbindelse med medicinen,« fortæller Peter Gøtzsche.

Ansættelsen i medicinalindustrien kom dermed til at danne baggrunden for Peter Gøtzsches senere karriere som professor i forskningens metode.

Peter Gøtzsche er forsker med en mission

I løbet af de otte år, han nåede at være ansat i to lægemiddelvirksomheder, tog Peter Gøtzsche samtidig en uddannelse til læge og lavede kliniske forsøg. Han skrev doktordisputats om bias i forskningen i gigtmedicin.

Det var altså ansættelsen hos medicinalvirksomheden, der dannede grobund for Peter Gøtzsches karriere først om læge og siden hen som professor i forskningsmetode og bias inden for forskningen.

»Hvis ikke min morfar havde rådet mig til at tage arbejde i medicinalindustrien, havde min karriere formentlig set helt anderledes ud,« siger han.

Så var han formentlig fortsat som biolog eller eventuelt læge.

Morfarens gode råd førte til, at Peter Gøtzsche skabte sig en karriere, hvor han blandt andet ser kritisk på andre forskeres forskning og forsøger at afdække forkerte resultater, skjulte resultater og manglende resultater.

Hans mål er at ændre måden, vi undersøger lægemidlers virkning på.

»Lægemiddelindustrien burde ikke have lov til at teste sine egne produkter. Det svarer til, at en anklaget i retten får lov til at fremlægge alle beviser for sin uskyld, uden at der bliver spurgt kritisk ind til det og uden, at andre fremlægger deres beviser,« siger Peter Gøtzsche.

Startede anerkendt forskersamarbejde

Peter Gøtzsches doktordisputats betød, at forskere fra udlandet fik øje på den unge forsker.

Han blev i starten af 1990’erne kontaktet af forskere fra Oxford University i England, som gerne ville have ham med i udviklingen af et internationalt forskersamarbejde, som skulle være en slags vagthund over for sundhedsforskningen.

På den måde var han i 1993 med til at starte The Cochrane Collaboration, som i dag er et af de mest anerkendte, uafhængige forskningssamarbejder i verden.

Forskere, som ønsker at lave et Cochrane-review, skal bruge måneder på at afklare metoderne og grundigt beskrive, hvordan de vil undgå bias i deres studie.

Peter Gøtzsche er fortsat leder af Det Nordiske Cochrane Center, som han grundlagde i 1993.

Peter Gøtzsche: Mammografiscreeninger dræber

Ud over at have startet det anerkendte forskersamarbejde er Peter Gøtzsche også den dansker, som har udgivet flest videnskabelige artikler i de fem store lægevidenskabelige tidsskrifter, som blandt andet tæller The Lancet og British Medical Journal.

Han har i september udgivet en artikel i Journal of the Royal Society of Medicine, som sammenfatter de senere års forskning om mammografiscreening i titlen ’Mammography screening is harmful and should be abandoned’.

Forskningen viser, at godt nok bliver der opdaget mere kræft hos kvinder, som screenes for brystkræft end hos kvinder, som ikke gør. Men ved screeningerne bliver der også opdaget og behandlet en del kræft, som aldrig ville have udviklet sig, og det koster formentlig flere liv, end screeningerne redder.

»Det er klart, at det ikke er uden bivirkninger, når du giver raske kvinder strålebehandling. Det koster også liv, og det hos kvinder som aldrig ville være blevet syge af brystkræft,« siger Peter Gøtzsche.

Uvenner med Kræftens Bekæmpelse

Han har haft både kræftlæger og Kræftens Bekæmpelse på nakken, når han argumenterede for, at mammografiscreeninger helt bør afskaffes.

Men det har også skabt ændringer. I England blev der for eksempel nedsat en kommission, som skulle gennemgå forskningen om screening. Og i adskillige lande, inklusiv Danmark, er der blevet ændret i det oplysningsmateriale, som kvinder får, når de bliver indkaldt til screening.

»Så der er sket noget, men slet ikke nok. Mammografiscreeningsprogrammet skader mere, end det gavner. Det burdes droppes helt,« siger han.

Han begyndte at interessere sig ved mammografiscreeninger, da Sundhedsstyrelsen kontaktede ham og bad ham undersøge effekterne af screeningsprogrammet.

For mange forsøg er for dårlige

Senest har Peter Gøtzsche gjort sig uvenner med en stor del af psykiaterne i Danmark og med anerkendte forskere som Poul Videbech og Merete Nordentoft, som begge er professorer i psykiatri.

Det skete, da han udgav sin bog ’Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse’.

Her fremlægger han dokumentation for, at psykofarmaka er tredjehyppigste dødsårsag i den vestlige verden, at 98 procent af medicinen aldrig burde have været udskrevet, og at antidepressiv medicin helt bør afskaffes.

Det påviser han ved at henvise til flere hundrede videnskabelige publikationer, som alle peger på samme resultat. At medicin mod psykisk sygdom gør mere skade end gavn på lang sigt, og at de gavnlige virkninger af medicinen, som forskningen har påvist, er tvivlsomme.

»Megen forskning inden for medicinske præparater er ikke ordentligt blindet. Inden for psykofarmaka ved man for eksempel, at alle præparater giver bivirkninger, men når man laver forsøg for at teste virkningen af et præparat mod for eksempel depression, giver man placebo, som ikke giver bivirkninger. Og så er det jo nemt at gætte, hvem der får placebo. Så er forsøget hverken blindet over for deltagerne eller over for forskerne,« forklarer professoren.

Antidepressiv medicin bør slet ikke anvendes

Interessen for psykiatrimedicin opstod lidt ved et tilfælde helt tilbage i 2007, da Peter Gøtzsche blev kontaktet af en kommende ph.d.-studerende, som havde en idé til sin nye ph.d.-afhandling.

Hun ville undersøge, om antidepressiv medicin skaber afhængighed og skader patienterne. Og konklusionen stod klar i 2013. Medicinen gør patienterne voldsomt afhængige.

»Vi har skabt en enorm lægemiddelepidemi med lige så mange misbrugere af SSRI (antidepressive medicin red.) som dem, vi har på benzodiazepiner (psykiatrimedicin som udfases pga. risiko for pludselig død og stor afhængighed red.),« siger Peter Gøtzsche.

Dermed havde han fundet sin næste kampplads mod lægemiddelindustrien.

Den forskning Peter Gøtzsche gennemgår i sin bog viser, at i forsøg med antidepressiv medicin, som er rigtigt blindet, er der ingen forskel på effekten af medicin og placebo.

Samtidig viser hans forskning, at selvmord forårsaget af medicinen er voldsomt underrapporteret i forskning i antidepressiv medicin.

»Så jeg mener, at antidepressiv medicin lige som mammografiscreeninger slet ikke burde anvendes,« understreger han.

Du er nødt til at være udiplomatisk

Peter Gøtzsche er i Danmark næsten lige så kendt for at gøre sig uvenner med lægestanden, som han er i udlandet for sin solide og velunderbyggede forskning.

Han er blevet beskyldt for at være årsag til selvmordsforsøg og indlæggelser blandt patienter med depression og for at ville starte en ny antipsykiatri-bølge.

Men han er heller ikke selv bange for at komme med hårde og markante udmeldinger, når han for eksempel fremfører, at psykiatere stiller diagnoser ved hjælp af et simpelt afkrydsningsskema.

På spørgsmålet om han ikke ville nå længere i Danmark ved selv at være mere diplomatisk, svarer Peter Gøtzsche:

»Jeg tror ikke man kan trænge igennem uden at være udiplomatisk. Jeg ville blive ked af det, hvis der var fejl i min forskning. Men de bliver jo vrede over resultaterne og ikke over, at der er fejl i forskningen. Der er et grønlandsk ordsprog, som siger, at hvis du svinger pisken over et kobbel slædehunde, så hyler den hund, der føler sig ramt,« understreger han.

Peter Gøtzsche er styret af retfærdighed

Når Peter Gøtzsche finder forskningsmæssigt belæg for, at medicinalindustrien, og efter hans mening også lægerne, på den måde skader patienterne, ryger diplomatiet altså ud, og han går efter struben på alle sine modstandere.

»Vi mennesker er jo styret af retfærdighed. Så når jeg ser, at vi giver vores patienter en behandling, som gør dem mere syge, og som dræber dem, så vil jeg ændre det, og så lader jeg mig ikke anfægte af, at de lægelige sølvrygge på den måde tager afstand fra mig offentligt,« siger han.

Han mener da også godt, at han mere eller mindre ene mand kan skabe de nødvendige ændringer.

»Når alle de toneangivende psykiatere bare vender ryggen til mine og andres resultater og argumenter, så minder det mig om den ungarske læge Semmelweis. I 1800-tallet påviste han, at dødeligheden hos fødende kvinder kunne reduceres markant, hvis lægerne vaskede hænder, inden de undersøgte kvinderne. Han stod også alene og havde lægestanden imod sig, men i dag er håndhygiejne barnelærdom på medicinstudiet.«

Lægerne har heller ikke udsigt til at få fred for piskesvingeren lige foreløbigt. På trods af at han har nået en alder af 65 år, har Peter Gøtzsche nemlig ingen planer om at lade sig pensionere.

»Hvorfor skulle jeg det? Jeg hygger mig med det, jeg laver,« siger han.