Forsker: Antidepressiver skaber afhængighed
Der har længe raset en debat, om patienterne bliver afhængige af antidepressiver. Et dansk studie viser nu, at det gør de, men resultatet bliver mødt med mistro.

Skaber antidepressiv SSRI-medicin afhængig? Ja, siger forskere bag et studie fra Nordic Cochrane Centre, men deres påstand bliver mødt med skarp kritik fra dansk overlæge. (Foto: Colourbox)

Skaber antidepressiv SSRI-medicin afhængig? Ja, siger forskere bag et studie fra Nordic Cochrane Centre, men deres påstand bliver mødt med skarp kritik fra dansk overlæge. (Foto: Colourbox)

Kvalme, hovedpine, feber, rysteture, panikanfald og hallucinationer. Det er nogle af de symptomer, som depressionspatienter kan risikere at opleve, når de stopper behandlingen med SSRI-medicin, som populært, men ukorrekt, betegnes ”lykkepiller”.

Det lyder som afhængighed, og det er præcist, hvad det er, siger forskere bag et studie fra Nordic Cochrane Centre, en uafhængig forskningsenhed, der forsker i sundhed i de nordlige lande.

Men SSRI-medicin er officielt ikke afhængighedsskabende. Hvis man læser Sundhedsstyrelsens materiale, fremgår det, at der kan opstå komplikationer ved behandlingsophør.

Patienter risikerer at opleve symptomer som søvnløshed, kvalme, forstyrret følesans og ”elektriske stød” i hovedet, men der er ikke tale om afhængighed. I stedet betegnes det som »antidepressivt nedtrapningssyndrom«. 

Ren semantik, mener forskerne fra Nordic Cochrane Centre. 

»Folk bliver syge, når de holder op med at tage medicinen,« siger ph.d. Margrethe Nielsen, der er hovedforfatter på studiet. Syge nok, til at det bør betegnes som afhængighed, tilføjer hun.

Fire års forskning i SSRI-medicin

Over de seneste fire år har Margrethe Nielsen studeret to af de mest anvendte typer antidepressiv medicin: SSRI-præparater og benzodiazepiner, der indtil midten af 80’erne var dominerede på det psykiatriske pillemarked. 

De fire år er mundet ud i en ph.d.-afhandling, som hun netop har forsvaret, samt tre videnskabelige artikler, hvoraf den ene er blevet publiceret i det amerikanske tidsskrift Addiction.

I den artikel sammenligner Margrethe Nielsen sammen med professor Peter Gøtzsche, der leder Nordic Cochrane Centre, de symptomer som indtræder, når patienter stopper behandlingen med henholdsvis SSRI-medicin og benzodiazepiner.

Medicinen skaber afhængighed

Begge stoffer bliver brugt til behandling af psykiske sygdomme og virker ved at påvirke centralnervesystemet, men ét punkt adskiller dem: Sundhedsstyrelsen betegner benzodiazepiner som afhængighedsskabende, og læger frarådes at behandle patienter med det. Men det gælder ikke SSRI-medicin.

»Og det giver ikke nogen mening,« konkluderer Margrethe Nielsen og Peter Gøtzsche i artiklen.

»De får præcis samme symptomer, og derfor er det i vores optik nødvendigt at betegne SSRI-medicin som afhængighedsskabende,« siger Margrethe Nielsen.

Mere præcist er 37 ud af 42 symptomer er identiske. Den konklusion er draget på baggrund af en sammenligning mellem de symptomer, som er beskrevet i 45 videnskabelige artikler om benzodiazepin-afhængighed og 31 artikler om SSRI-nedtrapning. 

Det er ikke en stor undersøgelse på mennesker, men derimod en oversigt og analyse af, hvad tidligere undersøgelser har konkluderet. Det kan være den nemmeste måde at undersøge effekterne af ny medicin, ifølge Margrethe Nielsen.

»Når man sender et lægemiddel på markedet, er det meget begrænset, hvad man egentlig ved om det,« siger hun og tilføjer, at det er bekymrende.

Fakta

Studiet fra Nordic Cochrane Centre er en såkaldt litteraturgennemgang, hvor resultater fra tidligere undersøgelser bliver sammenlignet.

I dette tilfælde er det en sammenligning mellem de symptomer, som patienter oplever, når de stopper med at tage benzodiazepiner eller SSRI-medicin.

4356 artikler om benzodiazepiner og 526 artikler om SSRI-medicin blev udvalgt til gennemgang.

Herefter blev hver artikel undersøgt for at kontrollere, om den opfyldte bestemte kriterier, der gjorde den gyldig til at indgå i sammenligningen.

Efter to kontrolgennemgange var der 45 artikler om benzodiazepiner og 31 om SSRI-medicin tilbage.

Først efter medicinen har været anvendt i den virkelige verden over længere tid, er det muligt at få en reel viden om, hvilke bivirkninger folk bliver ramt af, siger Margrethe Nielsen.

Medicinen giver bivirkninger

Ifølge Margrethe Nielsen er bivirkningerne faktisk det eneste, som de fleste brugere af SSRI-medicin mærker under behandlingen.

»Mange af de mennesker, der er i behandling med SSRI-medicin har kun lette til moderate depressioner, og så har medicinen ikke ret meget større effekt, end hvis de tog placebo,« siger hun.

I de tilfælde står kun bivirkningerne tilbage, og spørgsmålet er ifølge Margrethe Nielsen, hvad der så får folk til at fortsætte med medicinen.

Siden 2000 er antallet af danskere på antidepressiver øget med 130.000, og i dag er næsten en halv million danskere i behandling med antidepressiv medicin. Én af forklaringerne på den udvikling skal ifølge Margrethe Nielsen findes hos flere og flere patienter, der ender i langtidsbehandlinger, hvor de år efter år tager SSRI-medicin for at holde depressionen på afstand.

Margrethe Nielsen ser det som et indirekte bevis på afhængighed – og et stort problem. Både for patienterne, men også for samfundet, der hvert år har omkostninger for omkring 14 mia. til behandling af depressionslidende.   

»Vi har ikke råd til at gøre de her mennesker mere syge og give dem en afhængighed, som de aldrig nogensinde har bedt om,« siger Margrethe Nielsen.

LÆS OGSÅ: Hjerneforsker: Årsagen til depression fortsat ukendt

Overlæge: »Det er noget vrøvl«

På Psykiatrisk Center København ved Rigshospitalet har klinisk professor og overlæge Lars Vedel Kessing i mange år behandlet og forsket i depression. Det er ikke første gang, han oplever SSRI-medicinen anklaget for at skabe afhængighed. Langt fra, og lettere indigneret forklarer han, hvorfor han mener, at Margrethe Nielsens konklusioner er forkerte.

»Afhængighed er defineret ved nogle særlige fænomener,« forklarer Lars Vedel Kessing.

Man kan tale om fire grundlæggende symptomer, der skal indtræde, siger han.

  • Først og fremmest et kontroltab, hvor man ikke længere kan styre mængden af medicin, man tager – i stedet er det medicinen, der styrer en.
     
  • Derudover skal der opstå tolerance, så man hele tiden er nødt til at tage mere og mere medicin for at opleve en effekt.
     
  • I forlængelse af dette følger tredje symptom; stærk drift mod selv at skaffe mere og mere medicin så den kan indtages bag om behandlerens ryg.
     
  • Til sidst sker der en funktionspåvirkning, hvor man ikke længere er i stand til at fungere psykisk, socialt eller fysisk.

»Ingen af de fænomener er til stede ved antidepressivt nedtrapningssyndrom,« siger Lars Vedel Kessing. Ifølge ham deles hans holdning af depressionsforskere og behandlere verden over.

Til gengæld forekommer alle fire symptomer i behandlinger med benzodiazepiner.

»Det her studie har efter min mening ikke megen videnskabelig lødighed,« siger Lars Vedel Kessing. Ifølge ham er det mere baseret på holdning, end det er funderet i beviser.

Og selvom psykose og hallucinationer, der fremgår af studiets liste over identiske symptomer, lyder meget alvorlige, så indtræffer de ekstremt sjældent ved antidepressivt nedtrapningssyndrom. Så sjældent, at Lars Vedel Kessing i sine 27 år som læge aldrig har oplevet dem.

SSRI-medicin kan ikke kurere nogle depressioner

Fakta

SSRI-medicin blev introduceret i Danmark i slutningen af 80'erne.

De blev markedsført som 'lykkepiller', men det er en forkert betegnelse, for man bliver ikke lykkelig af dem.

Medicinen virker ved at hæmme for genoptagelsen af serotonin, et signalstof i hjernen, der menes at dæmpe vores følelser.

Sundhedsstyrelsen officielle anbefaling er behandling med SSRI-medicin til folk, der lider af moderat eller svær depression.

Ifølge Lars Vedel Kessing er det korrekt, at der er nogle grupper af patienter, som SSRI-medicinen ikke hjælper, men modsat Margrethe Nielsens udsagn, er det ifølge Lars Vedel Kessing kun gældende for dem, der lider af lettere depression.
En holdning der bakkes op af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

»For folk med lettere depression hjælper medicin ikke. Du kan ikke påvise en effekt af noget som helst medicin ved lettere depressioner, for de går over af sig selv,« siger Lars Vedel Kessing.

Men det gør moderate og svære depressioner ikke. Og her hersker der bred enighed blandt læger og behandlere om, at SSRI-medicin har en gavnlig effekt mod depressionen, siger han.

Han afviser ligeledes, at langtidsbehandlinger skulle være et indirekte udtryk for afhængighed.

»Det kan ikke udelukkes, at nogle kunne stoppe behandlingen tidligere, men det skal undersøges,« siger Lars Vedel Kessing.

Afhængighedsstudie er anerkendt to gange

Margrethe Nielsen afviser Lars Vedel Kessings beskyldning om manglende lødighed.

»Artiklen er blevet peer-reviewed og anerkendt af eksperter før publiceringen i tidsskriftet Addiction,« siger hun og tilføjer, at bedømmelseskommiteen på hendes ph.d. netop har anerkendt både artiklen og metoden.

Hun har svært ved at se, hvordan en undersøgelse ellers skulle være grebet an og understreger, at forskerne fra Nordic Cochrane Centre har været systematiske i deres litteraturgennemgang.

Men hun er ikke overrasket over kritikken.

»Det er et vanskeligt ærinde, vi er ude i,« siger Margrethe Nielsen.

»Nogle patienter påstår, at de er blevet afhængige af det, men det er hele tiden blevet afvist fra industriens og myndighedernes side,« siger hun.

Patienter oplever SSRI-ophør forskelligt

Hos patientforeningen DepressionsForeningen hører de tit fra deres medlemmer, at det er svært at stoppe med SSRI-medicinen fra den ene dag til den anden.

»Men spørgsmålet er, om de symptomer man får, er på grund af depressionen eller medicinen,« siger foreningens sekretariatsleder, Kasper Tingkær. 

Alle historier om ophørsvanskeligheder, de får fra medlemmerne, er baseret på egenoplevelser, og det gør det svært at vurdere, forklarer han. Og de får historier fra begge lejre.

»Nogle har rigtig svært ved at stoppe, og de mener, at det er afhængighed,« siger Kasper Tingkær, men tilføjer, at der også er en anden gruppe, »som også har forsøgt at holde op med medicinen, men som mærker, at det er depressionen, der gør det svært at stoppe.«

Hjerneforsker: Afhængighed kan også være psykisk

En af dem, der undersøger effekten af SSRI-medicin, er professor Albert Gjedde fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet. 

Han har ikke været en del af Margrethe Nielsens studie, men har læst den videnskabelige artikel.

Albert Gjedde mener ikke, at sammenligningen af benzodiazepiner og SSRI-medicin er videnskabelig nok til at drage en eksakt slutning, men tilføjer, at der kan tales om to typer afhængighed: fysisk og psykisk.

»Psykisk afhængighed kender vi fra mange stoffer, og man kan på mange måder sige, at psykisk afhængighed er lige så farlig som fysisk,« siger han.

Hvis der ikke forekommer nogle fysiske bivirkninger, så er der i realiteten ingen grænse for, hvor meget af stoffet, man kan tage. Eller sælge.

»I virkeligheden ligger der en slags interesse hos sælger i, at man har et stof, der skaber psykisk afhængighed, men ikke fysisk,« siger Albert Gjedde. 

Patientforening: SSRI-medicin skal omgås varsomt

I den seneste tid har de DepressionsForeningen fået voldsomt mange henvendelser, fortæller foreningens sekretariatsleder, Kasper Tingkær.

Årsagen skyldes de seneste ugers voldsomme debat og særligt DR-dokumentaren ”Danmark på Piller”.

Folk har ringet, fordi de er utrygge. Andre frustrerede, fordi de føler sig talt ned til og gjort til grin, når SSRI-medicinen anklages for ikke at virke.

»Vi har rigtig mange medlemmer, der melder tilbage, at medicinen er livsvigtig for dem, og de føler ikke, der har været en nuanceret debat,« siger Kasper Tingkær.

For DepressionsForeningen er det vigtigt at få undersøgt sammenhængen mellem virkning og bivirkninger, men lige så vigtigt er det, at der ikke spredes frygt, som kan afholde folk fra at søge hjælp.

»Hvis ikke de får behandling, så er det et mindst lige så stort problem,« siger Kasper Tingkær.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.