Påskeferien er over os, og det betyder blandt andet børn, der tigger om store, farverige chokoladeæg, der smelter let på tungen.
Men hvorfor er det egentlig, at vi køber og gemmer chokolade- og pynteæg i vores haver til påske?
Med andre ord, hvor stammer traditionen bag påskeægget fra?
Vi har allieret os med en folklorist og en historieforsker i jagten på at komme helt ind til blommen i (påske-) ægget.
Frugtbarhed, forår og Jesus’ opstandelse
Historien bag påskeæggets oprindelse handler både om religion og folklore, forklarer Caroline Nyvang, der forsker i historie på Dansk Folkemindesamling ved Det Kongelige Bibliotek.
»Man skal skelne de to ting ad. På den ene side er påskeægget et symbol på kristendom og Jesu opstandelse på grund af måden, kyllingen prikker sig ud af ægget på, men samtidig handler traditionerne bag påskeæggene også om en masse folketraditioner,« fortæller hun.
Faktisk ser vi de første eksempler på æggets særstatus allerede i 1660’ernes litteratur, hvor Leonora Christina, der var fængslet for sin mands landsforræderi, skriver, at hun fik farvede æg påskeaften.
Æg har desuden siden 1600-tallet haft en stor betydning og er blevet associeret med frugtbarhed, fortæller Caroline Nyvang videre:
»Der er mange forskellige traditioner for, hvordan æg er blevet brugt, men eksempelvis medbragte nogle mennesker æg, som de gav præsten i gave, når de var i kirke. Derudover lagde mange bønder æg i plovfuren, fordi man mente, at det ville sørge for en frugtbar høst,« siger hun.
Høns lagde ikke æg i vinterhalvåret
Før i tiden lagde høns ikke æg i vinterhalvåret, hvilket også er med til at give de små, hvide kugler den høje status, de har haft gennem historien, forklarer Charlotte S. H. Jensen, der er mag.art i Nordisk Folkemindevidenskab og arbejder på Nationalmuseet i København.
»I 1800-tallet havde bønderne faktisk ikke æg om vinteren,« fortæller hun.
»I dag tænker vi måske ikke over det, fordi vi kan købe alle dem, vi har lyst til, i supermarkedet. Men dengang var ægget en markør på, at nu var det blevet forår, og nu er der lækkerier i form af æg i vente. Æg var dengang en stor delikatesse.«
Påskelegenes begyndelse
Æg havde altså en helt særlig betydning for os, og det var ikke ualmindeligt, at børn, karle og piger fik et bestemt antal æg, som de kunne lege med, når foråret endelig viste dets rigdom.
»Det her med at trille – eller trante æg, som det også hed – var rigtig populært, især i Østdanmark. Man trillede kogte æg ned ad bakker, forsøgte at ramme andres, eller målte, hvis æg der rullede længst,« forklarer Charlotte S. H. Jensen.
»Traditionen har ikke kun eksisteret i Danmark, men også i Tyskland, England og visse steder i Frankrig i 1600-tallet.«
Først senere er vi begyndt at gemme æg fra påskeharen i haven, uddyber hun.
»Det er i begyndelsen af 1900-tallet, at vi ser påskeharen i Danmark og først i Sønderjylland eller i miljøer, hvor man har en tilknytning til den tyske kultur.«
Haren er altså en tysk tradition, der går helt tilbage til slutningen af 1600-tallet, men her hos os danskere er det relativt nyt, og vi skal nok frem til mellem 1950’erne og 1960’erne, før vi for alvor ser, at familien har gemt æg ude i haven eller andre steder, som børn skal finde, fortæller Charlotte Jensen.
\ Læs mere
Fra kedeligt æg til chokoladelækkeri
Det er netop i 1900-tallet, at vi begynder at bevæge os væk fra det mere kedelige kogte æg til chokoladedelikatessen, som påskeægget er i dag, beretter Caroline Nyvang.
»I starten af det 20. århundrede begynder forhandlere at producere sukkeræg og senere chokoladeæg. Det bliver i høj grad noget, som børn tager til sig. Det er naturligt, at man går væk fra det hårdkogte æg,« siger Caroline Nyvang og griner med en reference til, hvordan hendes egen datter ville tage imod at få et hårdkogt æg som en gave.
Udover den lidt tørre smag af kogt æg, handler kommercialiseringen også om, at det urbane samfund er på vej frem i 1900-tallet, og der dermed kommer bedre betingelser for at sælge æggene.
»På det tidspunkt er der grundlag for at sælge de her æg. Måske fordi man har været vant til at fejre ægget på landet og så har haft behov for også at gøre det i byen. Også for at gøre årstiderne tydeligere i byerne, hvor man ikke arbejder uden for med landbruget og derfor ikke mærker skiftene i vejret ligeså tydeligt,« siger Caroline Nyvang.
Salget af sukker- og chokoladeæg tog for alvor fart efter Anden Verdenskrig, hvor nød og rationeringer havde ændret forbruget markant, tilføjer Charlotte S. H. Jensen.
Fra lidelseshistorie til forårsfest
Generelt har påskeæggets betydning overgået en stor udvikling fra at handle om Kristus’ lidelseshistorie til i dag i høj grad at være en folkefest og en ferietid, forklarer Caroline Nyvang.
»Det, man kan se, er, at indtil 1990’erne, hvor helligdagslovgivningen blev ændret, så der ikke var lukkedage og lignende, var påsken en stille periode, hvor man ikke måtte gå i biografen og i butikker. Mine forældre og jeg tog eksempelvis til Sverige i påsken i 1978, fordi de havde en mere liberal tilgang til helligdagene,« husker hun og fortsætter:
»Men i dag har religionen en meget mindre betydning i påsken. Helligdagene minder mere om de gamle forårsfester, hvor man drak noget stærk øl og spiste god mad. Det er især forårets komme, der er markant for danskere i påsken, hvor mange åbner sommerhuset og gør båden klar til sommeren,« slutter hun.
Du kan høre meget mere om påske i Videnskab.dk’s ugentlige podcast, der i denne uge undersøger gækkebrevets historie.
