Bedøm ikke en mand på de svar, han giver, men på de spørgsmål han stiller, sagde Platon.
Det siges også, at de største videnskabsmænd er dem, der kan finde ud af at stille de rigtige spørgsmål.
I så fald må vores læser Kasper fra Aalborg være en meget stor videnskabsmand, der fortjener en meget flot bedømmelse.
For efter at mennesker i århundreder har spurgt sig selv og hinanden, om det var hønen eller ægget, der kom først, har Kasper fundet på at stille spørgsmålet på en måde, så det rent faktisk kan besvares.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Æg-te evolution
Kasper har grublet over nogle af de grundlæggende, eksistentielle spørgsmål i livet og blandt dem også klassikeren om hønen og ægget.
Her har han fundet en ny og frisk tilgang til den gamle gåde - for hvem har nogensinde overvejet at søge svaret i evolutionsteorien?
Kasper spørger med andre ord, om hønens biologiske forfædre spyttede calcium-containere (altså æg) ud, længe før hanegalene begyndte at lyde ved solopgang? Eller om de første høns havde andre måder at reproducere sig på, som sidenhen i bedste evolutionære stil blev 'udkonkurreret' af ægget?
Der er ingen tvivl
En forespørgsel hos Statens Naturhistoriske Museum fører til et kontant svar fra Mette Elstrup Steeman, som er postdoc i evolutionær biologi:
»Det er uden tvivl ægget, der kom først.«
Hun forklarer, at ægget er noget meget basalt. Fuglene har udviklet sig fra dinosaurerne, der er krybdyr, og alle krybdyr lægger stort set æg - lige fra dinosaurer over krokodiller og alligatorer til skildpadder.
Dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden, og hønsefuglene opstod formentlig sidst i Kridttiden (142-65 millioner år siden), altså mens de sidste dinosaurer levede.
Ole Seberg, professor ved Botanisk Have og Museum under Statens Naturhistoriske Museum, er helt enig:
»Ægget kom først, det er der ingen tvivl om.«
Der er virkelig ingen tvivl: Ægget kom før hønen.
Men kan svaret på et spørgsmål, som folk har spekuleret over så længe, være så enkelt?
Det kan det selvfølgelig ikke. På Videnskab.dk er der ikke nogen, der får lov til at komme med en påstand, uden også at forklare hvordan den hænger sammen. Og det skal Ole Seberg selvfølgelig også have lov til.
Beslægtede æglæggere
Ole Seberg er ekspert i evolution og fylogeni.
Fylogeni er læren om det evolutionære slægtskab mellem forskellige grupper af organismer.
Og med den videnskab i æggebakken kan han forklare, hvordan fuglenes slægtskab med krybdyrene beviser, at ægget kom først:
»Hvis du laver et stamtræ, kan du se, at fuglenes nærmeste slægtninge er krybdyrene. Der er en delmængde af krybdyrene, som går væsentlig længere tilbage end fuglene. Fuglene forekommer i tid langt senere end krybdyrene,« fortæller professoren.
Fuglenes nærmeste søstergruppe er krokodiller og alligatorer, og de lægger æg, og det gør alle andre krybdyr også.
»Så hvis den fælles forfader til fugle og krybdyr har lagt æg, er der ingen grund til at tro, at der er opfundet en ny slags æg hos fuglene. Fugleægget er en videreudvikling af krybdyrægget,« siger han.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
Der findes flere slags æg
En videreudvikling? Er æg ikke bare æg?
Ikke hvis man spørger Mette Elstrup Steeman. For hende er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt ægget kom før hønen, men hvor længe før:
»Det kommer an på, hvordan man definerer æg: Om det er såkaldte amniot-æg, der har en skal til at holde på fugtigheden, eller om de ikke behøver have en egentlig skal,« forklarer hun.
Frøæg og fiskeæg har for eksempel ikke nogen skal, men en membran der holder på indholdet, men ikke på væsken. Derfor er de nødt til at være i vand for at kunne klare sig, uddyber evolutionsforskeren.
Men krokodiller og skildpadder lægger amniot-æg med blød skal. De har bedst af at være i meget fugtige miljøer, men de behøver ikke at være i vand.
Og dinosaurerne lagde amniotæg med hård skal, ligesom høns gør. Amniotæg kan spores cirka 340 millioner år tilbage, men fiskeæg er endnu ældre, siger Mette Elstrup Steeman.
Der er ægge så meget mere at diskutere: Takket være Kaspers opfindsomhed, er det gamle mysterium blevet spejlet, serveret og fortæret en gang for alle. Vi kvitterer med en t-shirt for hans undren.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
