Nogle forandringer synes ikke så betydende, når man er midt i dem, men dækker måske over en del.
Det seneste års tid har vi og flere af vores kolleger på Aarhus Universitet og Cornell University talt om, at de studerende stiller færre spørgsmål under forelæsningerne.
Vi ved ikke, hvorfor det er noget, flere af os oplever – men et nærliggende bud er, at de spørger en chatbot og får svar på deres egne spørgsmål.
Uanset omfanget og grunden er det et eksempel på en tendens, som en gruppe internationale forskere viste sidste år.
Egentlig ville de undersøge, om kvinder taler mere end mænd. Men de fandt noget helt andet, som de ikke havde regnet med. De opdagede, at folk snakker mindre med hinanden end de gjorde for tyve år siden.
Færre ord hver dag
Undersøgelsen involverede over to tusind deltagere fra forskellige aldersgrupper (10-94 år), hvoraf de fleste boede i USA, men der var også deltagere fra Australien, Schweiz og Serbien.
Alle blev bedt om at gå rundt med en lille elektronisk optager, mens de ellers gjorde, hvad de normalt ville gøre hver dag. Flere gange i timen tog optageren en tilfældig stikprøve af lyden omkring forsøgspersonen, uden at de vidste hvornår. Det gav derfor et forholdsvist naturligt indblik i, hvor meget folk snakker med andre hver dag.
Forskerne foretog disse optagelser fra 2005 til 2019 og blev overrasket over, at folk i løbet af denne periode talte mindre og mindre med hinanden.
I 2005 talte folk i gennemsnit 16.632 ord om dagen, men i 2019 brugte de kun omkring 11.900 ord dagligt. Det betyder, at for hvert år fra 2005 til 2019 sagde folk omkring 338 ord færre hver dag end det forrige år, og at vi årligt bruger ca. 120.000 færre ord end året før. Altså i alt cirka 1,8 millioner ord over hele perioden.
Hvorfor taler vi mindre?
Indtil videre kan vi kun gætte, hvorfor folk taler mindre med hinanden.
Det har måske nok noget med teknologien at gøre, især udbredelsen af smartphones, som gør det nemmere at sende SMS'er. Og her har unge ofte ført an. Det viser sig også, at unge under 25 år taler endnu mindre – de brugte 451 færre ord dagligt hvert år, mens folk over 25 år ’kun’ mistede 314 daglige ord om året.
Selvom det er en stor undersøgelse med mange deltagere og flere forskellige lande, er det selvfølgelig ikke sikkert, at resultaterne også gælder i Danmark.
Men givet at vi hører fra mange, at unge mennesker taler mindre på universitetet, sammenholdt med at vi alle bruger meget tid på vores skærme, så tør vi godt antage, at danskere også taler mindre med hinanden i dag, end vi gjorde for tyve år siden.
Samtaler er vigtige for mennesker
Det store spørgsmål er så, om det er et problem. Vores umiddelbare svar vil være ja, det er noget, vi skal være opmærksomme på.
At vi taler 338 ord mindre om dagen hvert år lyder måske ikke af så meget. Men over tid akkumulerer det, så i 2019 snakkede vi 28 procent mindre med andre mennesker, end vi gjorde i 2005.
Undersøgelsen kan ikke fortælle os noget om, hvilken slags samtaler der er gået tabt. Snakker vi mindre med fremmede, vores familie, eller venner? Det ved vi ikke.
Det er heller ikke klart, om dette dramatiske tab af ord er det samme for alle, eller om det er større i nogle grupper i forhold til andre – bortset fra at unge nok i gennemsnit har mistet mange flere daglige ord.
Hvis resultaterne holder på tværs af baggrund og landegrænser, så kan det have samfundsmæssige konsekvenser.
Hvis folk snakker mindre med andre ansigt-til-ansigt, så kan det være sværere at komme overens. Samtaler er også vigtige for vores velvære – uden samtaler kan man hurtigt føle sig isoleret og ensom.
Og når der – for eksempel – bliver stillet færre spørgsmål i undervisningen på universitetet, så bliver der jo også givet færre svar – som kunne være kommet alle studerende til gode.
Samtalepartneren har fået en alvorlig konkurrent
Det er værd at bemærke, at undersøgelsen af ordtab stopper i 2019, altså inden kunstig intelligens for alvor kom på banen i slutningen af 2022.
Det er endnu for tidligt at sige, hvad brugen af kunstig intelligens vil betyde for vores evne og vilje til at tale med hinanden. Dog ved vi allerede nu, at vi mennesker har fået en konkurrent, når det gælder om at være samtalepartner: AI-chatbots.
En ny undersøgelse viser, at 13 procent af voksne i USA siger, at de skriver fortroligt sammen med en chatbot. Igen holder de unge for: næsten en fjerdedel af folk under 30 år siger, at de har et igangværende venskab med en chatbot.
Danskeres brug af chatbots er nok tilsvarende, og måske endda større. Ifølge Danmarks Statistik brugte 48 procent af befolkningen generative AI-værktøjer sidste år, heriblandt over 80 procent af teenagerne.
Chatbots kan være nemmere at ’snakke’ med, da de ofte er mere imødekommende og altid er klar til at snakke både dag og nat. Dog er det at tale med andre mennesker vigtigt for vores mentale velbefindende.
Selvom vi måske har en positiv følelse lige efter at have snakket med en chatbot, så har et nyt studie fundet, at det ikke holder på længere sigt. Faktisk følte folk sig mere ensomme, når de snakkede med en chatbot i fjorten dage, end hvis de talte med et fremmed menneske.
At tale med andre er vigtigt, så det er værd at prøve at genvinde de tabte ord ved at tale med andre mennesker.
Og her kan vi alle være med. Det tager omkring to minutter at sige 300 ord. Hvis vi alle prøver at tale med andre bare to minutter mere hver dag, kan vi modvirke tendensen til at tale mindre.
Og som bonus kommer vi måske også til at føle os mindre ensomme.
