Næste gang du står foran et maleri af den store danske guldaldermaler Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853), kan du prøve at forestille dig, hvordan værket egentlig er blevet til.
Før Eckersberg har kunnet tegne sine motiver op og fylde lærredet ud med tusindvis af sirlige penselstrøg, går der et arbejde forud, som ikke er synligt for den gængse museumsgæst. Lærredet er blevet vævet, spændt på en ramme og dernæst gjort lækkert og glat – ‘grundet’, som malerne kalder det – af en række håndværkere, inden Eckersberg har malet sine mesterværker.
I denne forarbejdelse af lærredet har et dansk forskerhold nu gjort en helt ny og mærkelig opdagelse: For at klargøre lærredet til de store mestre har arbejdsmændene spartlet lærredet med en cocktail, der er baseret på gamle rester fra ølproduktion.
»Det var en stor overraskelse,« siger lektor i konservering Cecil Krarup Andersen, der er en af forskerne bag et nyt studie, der beskriver fænomenet.
»Opdagelsen er ikke gjort andre steder før, fordi man ikke har kigget efter det. Så vi ved ikke, om det er særligt dansk. Men vi ved, at der fandtes lokale traditioner for at behandle lærreder. Spanske malere har for eksempel brugt aske,« fortæller Cecil Krarup Andersen, der forsker ved Det Kongelige Akademi i København.
Fundet vækker også opsigt hos lektor i kunsthistorie Lisbet Tarp, der ikke har været involveret i studiet:
»Det er et originalt og interessant fund, de har gjort. Det er ikke noget, jeg har hørt om før,« siger Lisbet Tarp, der forsker ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Opdagelsen er publiceret i tidsskriftet Science Advances og bygger på prøver fra 10 guldaldermalerier – fire fra Eckersbergs hånd og seks fra hans elev Christen Købke (1810-1848). To af de vigtigste malere fra perioden.
\ Den danske guldalder
Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, H.C. Ørsted, Bertel Thorvaldsen, Søren Kierkegaard, C.W. Eckersberg og Christen Købke.
Den danske guldalder er betegnelsen for en særlig blomstrende periode i det danske kunst- og kulturliv fra 1800 og frem mod cirka 1864, hvor et kavaleri af danske malere, digtere, videnskabsfolk og arkitekter trådte i karakter.
Blandt billedkunstnerne og malerne blev C.W. Eckersberg foregangsmand for den såkaldte Københavnerskole, der især var optaget af at male naturen, familielivet, det enkle og dagligdagen.
Hvorfor brugte de ølrester?
Mere præcist har forskerne undersøgt de 10 maleri-prøver gennem en metode (massespektroskopi-baseret proteomik), der præcist kan bestemme proteinerne i et objekt.
»Egentlig var jeg interesseret i, hvilken lim, der var brugt i malerierne. Når man maler med oliemaling, som de gjorde dengang, bruger man lim til at lukke lærrederne, så olien fra farvelagene ikke siver ned i lærredet,« forklarer Cecil Krarup Andersen.
Men i stedet for at finde rester af lim fra malerierne, fandt forskerne rester fra spor fra ølproduktion: fermenteret byg, hvede og gær.
»Det var et fuldstændigt tilfældigt fund,« fortæller Cecil Krarup Andersen.
Du kan se de 9 af de malerier fra Eckersberg og Købke, som forskerne har undersøgt i galleriet herunder. Malerierne blev udvalgt, fordi Statens Museum for Kunst lå inde med udsnit fra malerierne, som man havde skåret fri engang i 1960’erne:
Da man ikke har kendt til brugen af øl-rester i maleri før, forsøgte forskerne og et hold konservator-studerende at efterligne den mest sandsynlige opskrift.
Først prøvede de at lave en lim på fermenteret byg. Den fungerede ikke så godt.
»Så fandt vi frem til, at noget ølgær, vi havde fået fra Amager Bryghus, fungerede helt fortrinligt sammen med lærredet og oliemalingen,« fortæller Cecil Krarup Andersen og fortsætter:
»Gæren har en lækker pasta-agtig struktur, som man kan stryge på lærredet uden at bruge ret meget lim. Man har sandsynligvis lagt det på lærredet med en kniv og spartlet det ud. På den måde har man fået en jævn og fin overflade, der har været god at male på.«
Åbner et lille vindue til den danske guldalder
Den undseelige detalje bidrager med en vigtig forståelse af de danske guldaldermalere – én af de vigtigste grupper af malere i den danske kunsthistorie:
»Århundredet er præget af udviklingen fra førindustrielle produktion til den moderne industrielle verden,« påpeger Lisbet Tarp, der tilføjer, at den teknologiske udvikling helt konkret kan ændre kunstnernes muligheder:
»Da tubefarverne eksempelvis blev opfundet i 1900-tallet ændrede det den kunstneriske praksis. Før blandede malerne selv deres farver, og det var en omstændelig proces, der bandt dem til deres atelier. Da tubefarverne kom, kunne man gå ud i naturen og male. Det kan vi se på en kunstner som Vincent van Gogh, der stod i markerne og malede.«
Lige nu er det uklart, hvorvidt resterne af øl har påvirket den kunstneriske proces hos guldaldermalerne. Men det bekræfter ifølge Lisbet Tarp, at det var en periode, hvor der blev »eksperimenteret intenst« med at udvikle materialer til brug i kunsten.
Samtidig giver fundet af ølrester en ny viden om hele processen bag, hvordan guldaldermalerierne blev til for små 200 år siden, lyder det fra Cecil Krarup Andersen:
»Det skal siges, at det ikke var malerne selv, der grundede lærrederne. De satte nogle håndværkere til det ovre fra Kunstakademiet. Men det giver os så en indsigt i, hvordan de har arbejdet på akademiet, og det kan potentielt hjælpe os med at afgøre, hvor et maleri kommer fra; om det er fremstillet i regi af Kunstakademiet.«
Grundlæggende afslører fundet, hvordan samfundet så ud på den tid, tilføjer Cecil Krarup Andersen:
»Det var et fattigt samfund, hvor man udnyttede alle resterne i de forskellige industrier. Man brugte for eksempel resterne af dyrehud fra handskeproduktionen til at lave lim af. Det var også almindeligt, at bryggerierne sendte gær videre til dyrefoder. Men de har så også sendt gærrester til Kunstakademiet, hvor de her lærreder er blevet klargjort.«
Hjælper os med at bevare værkerne bedre
Detaljerne om maleriernes tilblivelse er dog mere end en sjov kunsthistorisk sidebemærkning. Det er viden, der i sidste ende kan hjælpe os med at bevare guldaldermalerierne endnu bedre for fremtiden.
»Jo mere vi ved om malerierne, des bedre kan vi passe på dem,« påpeger Cecil Krarup Andersen.
Malerierne er i sig selv en gammel og kompleks cocktail af kemi. Hvis man kender alle ingredienserne, kan man bedre vurdere, hvilket klima malerierne kan klare uden at tage skade.
»Nogle malerier hænger for eksempel på et slot, der kan være fugtigt, så de slår revner. Andre er ekstra udsatte, fordi der findes nogle mikroorganismer, der kan godt kan lide nogle af materialerne i maleriet,« forklarer Cecil Krarup Andersen.
Konservatorerne rekonstruerer også malerier, der med tiden tager skade. I den forbindelse er det igen vigtigt at kende hele den cocktail af kemi, som et maleri består af.
\ Læs også
Jagter stadig den rette opskrift
Mens forskerne med sikkerhed ved, at der er blevet ølrester til at grunde guldaldermalerierne, har de stadig til gode at lave den perfekte efterligning af datidens ølgærs-mikstur.
»Vi har desværre ikke en opskrift, som vi kan efterligne. Men vi har efter bedste evne lavet nogle prøver med de materialer, som vi tror, at de har brugt,« fortæller Cecil Krarup Andersen.
Prøverne er lige nu opbevaret på Det Kongelige Akademi i København, og der går en god rum tid, før de er tørret nok til, at de kan testes:
»Jeg tror, at vi venter en tre års tid, før vi undersøger dem nærmere. Vi har ikke helt besluttet os endnu. Men det er en langsommelig proces, fordi vi ikke kan fremskynde tørringen,« slutter Cecil Krarup Andersen.
