Hver gang man renser et maleri, risikerer man at ødelægge det.
Faktisk er det lidt som at skulle fjerne syltetøjet fra en peanutbutter og syltetøj-mad.
Det forklarer konservator og ph.d-stipendiat på Det Kongelige Akademi, Louise Husby, i det nyeste afsnit af podcasten Vov at Vide.
\ Podcastserie:Vov at Vide sæson 7
Denne podcast er en del af podcastserien ‘Vov at vide’, som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.
I serien møder vi bl.a. forskere, som har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere aude er latin og betyder: ‘Vov at vide’, og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.
Derfor forsker hun i, hvordan man kan gøre det på en mere skånsom måde, så også fremtidens generationer kan nyde guldalderens skønne malerier. Og alle de andre historiske malerier, hvor man har lagt et lag fernis på. Fernis er en væske, der danner en hård, beskyttende film, der skal beskytte mod slitage og fugt.
Men fernis gør også, at malerier med tiden bliver gule. Den himmel, der engang var blå, bliver derfor grumset og gulnet.
Farvemæssigt minder den mere om et askebæger, der har stået ude i regnen, end en dejlig dansk solskinsdag.
»Jeg tror ikke, det var det, der var intentionen, da guldaldermalerne påførte det her lag fernis, som skulle fremhæve farverne og også udgøre et beskyttende lag for at bevare farverne,« siger hun i podcasten.
En kemisk udfordring
Normalt bruger konservatorer sprit eller et andet organsk opløsningsmiddel til at fjerne fernissen.
Men fernislaget og farvelaget minder meget om hinanden kemisk. Derfor er det svært at skille de to ad, uden at påvirke farvelaget.
Og selv når det lykkes, kan konservatorer komme til at fjerne nogle af de blødgørende materialer, der er i farvelaget. Det gør det mere sprødt og mere tilbøjeligt til at revne.
De kan også komme til at flytte rundt på farvepigmenter eller helt fjerne dem.
Louise Husby forsøger derfor at udvikle en metode til at rense de gamle oliemalerier uden at påvirke det oprindelige kunstværk.
Helt konkret arbejder hun med to forskellige metoder i sit forskningsprojekt: En gelé og en microemulsion, som er ligesom en slags avanceret mayonnaise.
Hvordan en gelé og en avanceret mayonnaise kan gøre os bedre til at holde den danske guldalderhimmel blå – og dermed hjælpe os med at passe bedre på vores kulturarv – kan du blive klogere på i denne podcast.
Du kan også få svar på, hvorfor det i det hele taget er vigtigt at rense malerier. For hvad betyder det egentlig, at vi kan se, at himlen var blå i 1800-tallet?
Ganske meget, lyder svaret fra både Louise Husby og kunsthistoriker på Aarhus Universitet, Lisbet Tarp, som du også kan møde i podcasten. Det farver nemlig ikke bare vores syn på den tid, maleriet er lavet i, men også vores syn på verden i nutiden.
Lyt til flere afsnit
Hvis du har lyst til at høre flere podcasts om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af Vov at vide.
Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!
