Optimistiske økonomer: Grøn vækst er en mulighed for Danmark

Danmarks strategi om grøn vækst har mødt kritik. For måske er den danske ambition om at opretholde økonomisk vækst og samtidig sænke udledningen af drivhusgasser lidt af et utopia.

I hvert fald hvis man tror på forskerne bag et nyt studie, der mener, at det »i bund og grund er greenwashing«, når vi i Danmark bryster os af at have grøn vækst.

Hvis alle havde samme klimaaftryk, som vi har i Danmark, ville vi ikke komme i nærheden af at nå Parisaftalens målsætning om at holde den globale opvarmning under 1,5 grader. Derfor kan man ikke kalde vores vækst ‘grøn’, argumenterer forskerne bag studiet.

Og dermed må myten om grøn vækst være skudt til jorden.

Eller er den?

En økonom, som Videnskab.dk har talt med, kommer med kraftig kritik af studiet.

Definitionen af grøn vækst er ikke mejslet i sten, og det er ikke alle, der deler forskerne bag det nye studiets opfattelse, lyder det.

Økonom: Grøn omstilling vil kunne mærkes - men ikke meget

Lad os først høre fra en økonom, der modsat det nye studie ser optimitisk på grøn vækst:

»Det korte svar er: Ja, grøn vækst kan formentlig lade sig gøre,« lyder det fra Peter Kjær Kruse-Andersen, der er adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Formentlig?

»Vi ved det ikke helt endnu, for der er ikke gået lang nok tid til, at vi kan komme med nogle faste konklusioner. Men vi er optimistiske.«

Optimismen har rod i flere studier, der viser, at man kan lave betydelige CO₂-reduktioner til ret lave omkostninger, fortsætter økonomen.

For eksempel har EU’s kvotesystem haft en betydelig effekt på EU’s udledninger, mens der ikke er fundet nævneværdige effekter på økonomien, fortæller han.

»Samtidig viser modelberegninger, at det, det vil koste at lave den grønne omstilling i Danmark, er noget svarende til nul til tre procent af vores BNP,« tilføjer økonomen.

»Så vi ville kunne mærke det, men ikke særlig meget. Det tyder derfor på, at vi sagtens kan nå vores 2030- og 2050-klimamål samtidig med, at vi har økonomisk vækst. Men det kræver selvfølgelig nogle omkostningseffektive klimapolitikker.«

Det lyder ikke så slemt - og meget positivt i forhold til, hvad vi ellers hører om den grønne omstilling. Er det her konsensus blandt økonomer?

»Det vil jeg sige, det er blandt mainstream-økonomer,« svarer Peter Kjær Kruse-Andersen.

»Men det skal tilføjes, at den grønne omstilling skal gøres på den rigtige måde - det vil sige med CO₂-kvoter og CO₂-afgifter. Det er forureningen, der skal blive dyrere, og så vil markedet rette ind,« fortæller økonomen og tilføjer:

»Dertil er det her økonomi, og jeg tror i høj grad, at det problematiske ligger i det politiske. For samfundet vil øgede afgifter på forurening kunne mærkes på pengepungen, men det bliver ikke slemt. Til gengæld vil visse sektorer i fremtiden formentlig få det meget svært, såsom landbruget og måske transportsektoren.«

Professor: Studie »hører til helt ude på den ekstreme venstrefløj«

Men hvad så med føromtalte studies pointe?

Hvis alle borgere i verden satte samme klimaaftryk, som vi gør i Danmark, kunne vi skyde en hvid pil efter Parisaftalen - og derfor er vores vækst vel ikke ‘grøn’?

Den analyse giver professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Mogens Fosgerau, ikke meget for. Han kalder ligefrem studiet for »noget, der hører til helt ude på den ekstreme venstrefløj«.

»Studiet har ikke taget udgangspunkt i et produktionsbaseret klimaaftryk, men i et forbrugsbaseret klimaaftryk. Det er en problematisk måde at udregne klimaaftryk på, som kolliderer med den måde, verdens lande i FN er blevet enige om at fordele ansvaret for CO₂-emissionerne,« siger han.

Helt kort dækker et forbrugsbaseret klimaaftryk over drivhusgasser, der er udledt i produktion, transport og forbrug af alle de varer og serviceydelser, der forbruges i Danmark

Produktionsbaseret klimaaftryk medregner derimod ikke importerede varer og serviceydelser - blot det klimaaftryk, der sættes inden for de forskellige landes grænser.

»Det er useriøst, fordi ansvaret for emissionerne må ligge der, hvor olien bliver brændt af, så at sige. Det er det, landenes klimaforpligtelser er baseret på,« siger han.

Hvis forbrugsbaseret klimaaftryk var målestokken for, hvad der er grønt, skulle det danske samfund begå decideret »selvmord for at komme i nærheden af, at blive betragtet grøn«, tilføjer Mogens Fosgerau.

Forskere uenige om studiets relevans

Studiet splitter de danske forskere, Videnskab.dk har talt med.

For modsat Mogens Fosgeraus kritik bliver studiet rost af Inge Røpke, professor emeritus på Institut for Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet, i en anden artikel på Videnskab.dk.

»Det, jeg virkelig bifalder ved det nye studie, er, at de har arbejdet så grundigt med de 11 landes kulstofbudgetter,« siger hun blandt andet.

Inge Røpke tilføjer i øvrigt, at »myten« om grøn vækst »er blevet afvist flere gange«.

Jette Bredahl Jacobsen, der er professor i miljø- og ressourceøkonomi og forhenværende næstformand i Klimarådet, er heller ikke så kritisk over for det nye studie som Mogens Fosgerau.

»Jeg er enig i, at de blander æbler og appelsiner, når de blander forbrugsbaseret klimaaftryk med vores forpligtigelse i Parisaftalen, der jo er baseret på produktionsbaseret klimaaftryk,« fortæller hun.

»På den anden side synes jeg, det er værd at se på, hvordan det ser ud for danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk. Det er relevant at gøre opmærksom på, hvor beskidt produktionen af vores varer er, så på den måde er der relevante pointer i studiet.«

Til gengæld mener Peter Kjær Kruse-Andersen, at studiet er »mere politisk end det er videnskabeligt,« og at det dertil »rent metodisk også er af lav kvalitet.«

I en mail til Videnskab.dk svarer førsteforfatteren på studiet, Jefim Vogel fra University of Leeds, England, blandt andet, at de har valgt at tage udgangspunkt i forbrugsbaseret klimaaftryk, fordi en betydelig del af de drivhusgasudledende varer og tjenester, der forbruges i lande med høj indkomst, importeres.

»Vi betaler for importen i monetære termer, så vi bør også 'betale' for dem (være ansvarlige for dem) i kulstoftermer,« skriver han blandt andet.

Du kan læse Jefim Vogels svar til de danske forskeres kritik i faktaboksene i bunden af artiklen, hvor forskeren også uddyber, hvorfor de tog udgangspunkt i forbrugsbaserede emissioner.

Professor: Spørgsmål om grøn vækst er »uinteressant«

Tilbage til spørgsmålet om grøn vækst. Hvis man ser helt bort fra studiet - vil du så mene, at grøn vækst er muligt?

»Hvis vi glemmer artiklen, så synes jeg stadig, det er et uinteressant spørgsmål. Det er ikke det problem, vi har,« svarer Mogens Fosgerau.

Et mere interessant og helt relateret spørgsmål, mener professoren, er følgende:

»Hvis vi holder kursen, som er lagt med EU's Fit for 55-pakke, vil vi i EU gå i fossilt nul i 2044. Kvoten vil stramme til år for år, og prisen på fossil energi vil stige nok til at holde forbruget under kvoten. Det betyder at prisen vil stige rigtig meget. Spørgsmålet er så, hvordan vi bedst omstiller samfundet, så vi kan tåle det,« siger han og tilføjer:

»Hvordan det kommer til at gå med væksten, det må vise sig.«

Mogens Fosgerau mener dog, ligesom Peter Kjær Kruse-Andersen, at vi kan nå Danmarks klimamål om at skære vores drivhusgasudledning med 70 procent i 2030 i forhold til 1990, uden at det vil koste særlig meget på vores velstand.

Vel at mærke hvis vi følger den slags politik, som økonomerne anbefaler. Efter 2030 er Mogens Fosgerau mindre sikker på, hvor dyrt det vil blive.

Relevant at gøre opmærksom på beskidt produktion

Hvad angår grøn vækst er svaret fra Jette Bredahl Jacobsen dog knap så optimistisk som sine danske kolleger:

»I dag bruger vi flere naturressourcer, end økosystemerne kan regenerere,« fortæller hun til Videnskab.dk.

Hun henviser til det koncept, der kaldes at substituere - hvilket dækker over i hvor høj grad man kan erstatte et produkt med et andet mindre drivhusgasudledende alternativ - såsom når man erstatter stål eller beton med træ, når man skal bygge huse.

»Flere studier peger på, at naturressourcer helt bredt ikke lader sig substituere så godt som nogle gange antaget,« siger Jette Bredahl Jacobsen.

»Eller sagt på en anden måde - vi er mere afhængige af naturressourcerne end antaget, og når vores træk på dem samtidig er større, end hvad der kan regenereres, kan det betyde, vi i fremtiden må skære ned på ressourcerne.«

»Det betyder blandt andet også, det kan gøre det svært at vækste, hvis vi samtidig også skal skære ned på ressourcerne.«

Hun tilføjer dog, at vores reducerede forbrug muligvis ikke vil være så slemt, som det måske kan lyde:

»Da jeg var barn, lod vi for eksempel vandet løbe, mens vi børstede tænder. Vi fik ikke noget ud af det, men vand var så billigt, at det heller ikke gjorde noget. Det er et banalt eksempel, men måske kunne man forestille sig samme kulturelle skift ved for eksempel, hvad vi spiser - at der, hvor vi egentlig ikke nyder de klimabelastende fødevarer specielt meget, der erstatter vi dem med andet,« siger Jette Bredahl Jacobsen.

»Så hvis vi ændrer vores forbrug i dag, kan det måske hjælpe den grønne vækst.«