Skal vi retsforfølge politikere for at ignorere klimavidenskaben?

Kan man forestille sig, at der kan lægges sag an mod politikere, som ikke tager højde for videnskabelig evidens i deres politiske arbejde?

Svaret er ikke ligetil og kan kun blive foreløbigt og spekulativt på dette tidspunkt, hvor klimasager endnu er et forholdsvis nyt fænomen, og forskningen på området stadig er sparsom.

Jeg har i min forskning beskæftiget mig med retten til videnskab, som jeg også har skrevet om her.

Det er den ret, enhver ifølge Verdenserklæringens artikel 27 har, »[...] til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder«.

Blandt forskere med interesse for retten til videnskaben diskuterer vi, hvorvidt denne ret eksempelvis indebærer en ret til evidens-baseret politik.

Flere af os er interesserede i at finde ud af, om og i givet fald hvordan denne lidt abstrakte menneskeret kan bruges i praksis - om man eksempelvis kan køre retssager, som hviler på et krav om retten til videnskaben.

Mest oplagt er nok de verserende klima-retssager i udlandet – kunne man forestille sig, at nogle af disse kunne føres på basis af og med henvisning til retten til evidens-baseret politik som en del af retten til videnskab?

Herunder vil jeg se nærmere på en række sager fra udlandet og komme med et bud på, hvordan en mulig sag i Danmark kunne se ud.

Unge vinder sag i USA

Vi har i de senere år set en række sager rundt om i verden, hvor borgere har klaget til deres nationale domstole over, at deres menneskerettigheder bliver krænket på grund af stadigt mere påtrængende klimaforandringer.

Navnlig har amerikanerne været langt fremme i skoene med hensyn til sådanne klimasager.

Her senest var der en gruppe børn og unge i delstaten Montana, som vandt en klimaretssag.

De havde hævdet, at delstatspolitikernes tilladelse til at udvinde kul og naturgas ville bidrage afgørende til at forværre klimakrisen, og at den stred imod den ret, de som borgere ifølge Montanas forfatning har »til et rent og sundt miljø«.

En repræsentant for staten har udtalt, at de påtænker at anke dommen til højesteret i Montana, så de endelige konsekvenser kendes ikke endnu.

Der er andre delstater, som har lignende garantier i deres delstatsforfatninger, og unge mennesker i Hawaii, Utah og Virginia har også anlagt klimaretssager, som for øjeblikket er på vej igennem retssystemet.

Og endelig er også en klimasag, som er anlagt af unge mennesker på det føderale plan, nu igen på vej mod en domstol i Oregon efter at have været stoppet i årevis.

Norske unge lægger sag an for olie- og gasudvinding

Også i en række europæiske lande har borgere og organisationer anlagt klimaretssager.

I de fleste tilfælde tager domstolene udgangspunkt i national lovgivning, men der har også været en række sager, som inddrager internationale menneskerettigheds-standarder i et forsøg på at stille stater til ansvar for klimaforandringer.

Et eksempel er en sag fra 2016, hvor foreningen Natur og Ungdom sammen med Greenpeace Norden lagde sag an mod den norske stat.

Ved at tillade olie- og gasudvinding på den norske kontinentalsokkel i Barentshavet brød den norske stat ikke blot den norske grundlov, men også Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2 om retten til liv og artikel 8 om retten til privatliv, familieliv og hjemmet, ifølge anklagerne.

I den norske grundlov står der rent faktisk følgende i artikel 112:

Senere i samme kapitel bliver det desuden slået fast, at:

»Statens myndigheter skal iverksette tiltak som gjennomfører disse grunnsetninger.«

Klimakrisen påvirker børns rettigheder

Noget tilsvarende har vi ikke i den danske grundlov.

Skal der i Danmark lægges en rettighedsbaseret klimasag an – og der kører endnu ikke nogen sager i det danske retssystem – kan man altså vanskeligt bruge grundloven, men må se mod enten det europæiske system eller FN-systemet.

I en ny rapport ved navn 'Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark' gennemgår UNICEF Danmark en række retlige tendenser, udfordringer og muligheder, som har relevans for børn og børns rettigheder i Danmark.

Ifølge rapporten handler klimakrisen nemlig også om rettigheder – ikke mindst børns rettigheder, som beskyttes af FN’s Børnekonvention fra 1989

Og der er da også et stigende fokus på rettighedsperspektivet i forhold til de menneskeskabte klimaforandringer rundt omkring i verden.

Børnekonventionen bruges i klima-sager

Børnekonventionen er den FN-konvention, som flest lande i verden har tiltrådt.

Det drejer sig om 196 lande, og USA er for øjeblikket den eneste undtagelse. Det er derfor slet ikke nogen dårlig idé at begynde her.

Flere af de sager, jeg omtalte ovenfor, er også netop anlagt af børn og unge, som anklager stater for at ødelægge deres fremtid ved ikke at føre en klimaansvarlig politik.

Blandt de børneretlige principper, som særligt er relevante i forhold til Børnekonventionen, nævner UNICEF Danmark-rapporten retten til liv, sundhed og miljø, og også til et hjem og til uddannelse.

Rapporten slutter af med at anbefale, at klimakrisen anerkendes som en børnerettighedskrise såvel nationalt som internationalt.

Det anbefales også at Børnekonventionen inkorporeres i dansk ret ved lov, sådan at børn og unge opnår en bedre lovmæssig beskyttelse – og kan gå rettens vej på klimaområdet.

Retten til uddannelse handler også om videnskab

For mange af de rettigheder, som nævnes i Børnekonventionen, spiller retten til videnskab en rolle.

Dette er mest af alt tilfældet for retten til uddannelse, som nævnes i artikel 28. Heri fremhæves det blandt andet, at:

Men også for mange af de andre børnerettigheder, som nævnes, er retten til videnskab vigtig.

Videnskab en del af mange rettigheder

Dette gælder eksempelvis retten til sundhed.

Helt konkret kan videnskabelige fremskridt hjælpe med til at øge levestandarden med et renere miljø og drikkevand og også bedre adgang til mere næringsrige fødevarer.

Hertil kommer, at en større forståelse af videnskabelige principper og lettere tilgang til relevant information kan gøre det lettere for børn og unge at kommunikere deres bekymringer videre til fagpersoner og stille kritiske spørgsmål vedrørende deres helbred.

Endelig kan videnskabelig viden og information hjælpe børn og unge til at danne egne og oplyste meninger.

Det kan øge deres mulighed for at deltage mere meningsfyldt i politiske og andre beslutningsprocesser omhandlende deres egne vilkår.

Diskussioner om, hvorvidt vigtige internationale menneskerettighedsinstrumenter bør inkorporeres i dansk ret, er der ikke noget nyt i.

De blusser op fra tid til anden. Denne gang er det så UNICEF Danmark, som med deres rapport om klima og børns rettigheder bringer emnet op – mere konkret i forhold til Børnekonventionen.

Mens vi venter på en afklaring, kan vi måske rette vores opmærksomhed mod en anden mulighed for at afprøve retten til videnskab i et retligt forum og dermed bevæge os fra teori til praksis i forhold til denne vigtige menneskeret.

Ekstra protokoller giver klagemulighed

Der er ni centrale internationale menneskerettighedsinstrumenter, og Børnekonventionen er en af disse.

En anden er FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, som er særligt relevant i forhold til retten videnskab, fordi den i artikel 15 gentager indholdet af Verdenserklæringens artikel 27.

Hvert af disse instrumenter har nedsat en komité af eksperter til at overvåge at traktaten bliver overholdt.

Nogle af traktaterne er suppleret med valgfrie protokoller, der omhandler specifikke problemer. Det gælder både Konventionen om de Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder og Børnekonventionen.

Deres valgfrie protokoller giver enkeltpersoner mulighed for at klage til komitéen af eksperter, som monitorerer netop disse konventioner, hvis de mener, deres rettigheder er blevet krænket.

Danskere kan ikke klage over retten til videnskab

Danmark har ikke tiltrådt de to valgfrie protokoller til Konventionen om de Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, så danskere har ikke mulighed for direkte at indsende en klage til komitéen, der overvåger denne konvention.

Dette er rigtig ærgerligt, eftersom netop denne komité i 2020 fremkom med en såkaldt ’General Comment’ om retten til videnskab.

En general comment er en fortolkning og præcisering foretaget af et af disse overvågningskomitéer af artiklerne i netop ’deres’ FN-konvention, som også kan foreslå tilgange til gennemførelse af disse artikler.

I 2020 ’General Comment’ om retten til videnskab antydede komitéen af eksperter direkte, at et aspekt af retten til videnskab er retten til evidens-baseret videnskab.

Eksempelvis står der et sted, at »[...]en klar fordel ved videnskabelige fremskridt er, at videnskabelig viden bruges i beslutningstagning og politikker, som så vidt muligt bør baseres på den bedste, tilgængelige videnskabelige evidens.«

Komitéen fortsætter:

Det havde derfor været en mulighed at indgive en klage til netop denne komité om den danske stats manglende hensyntagen til videnskabelig evidens på det klimamæssige område, hvis vi havde tilmeldt os den nyeste frivillige protokol.

Vi kan bruge Børnekonventionen

Dette kan som sagt ikke lade sig gøre.

Danmark har dog tiltrådt den første af de to valgfrie protokoller til Børnekonventionen, som giver mulighed for individuel klage.

Derfor kunne man godt forestille sig, at et barn eller en organisation, som repræsenterer børns bedste interesser, kunne bruge dette individuelle klagesystem til at klage over overtrædelse af børns rettigheder.

En klage til komitéen for barnets rettigheder kunne eksempelvis handle om, at hvis den danske stat ikke i sine politiske overvejelser tager tilgængelig videnskabelig evidens med om den virkelighed, børn står i med hensyn til klimaforandringer, så kan dette være skadeligt for børns tarv og trivsel.

Barnets bedste kunne være første skridt

Børnekonventionen beskytter nemlig hele spektret af menneskerettigheder – altså også de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Faktisk står der direkte i den første valgfrie protokol (som Danmark har tiltrådt), at den:

»[...] bekræfter den universelle, udelelige, indbyrdes afhængighed og indbyrdes forhold mellem alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.«

I Børnekonventionen som i den første valgfrie protokol er udgangspunktet princippet om barnets bedste.

Hvor store chancerne er for at få medhold i en individuel klage, er svært at sige – måske ikke særlig store i virkeligheden.

Men et sådant skridt kunne være et første, forsigtigt skridt på vejen mod at bruge en retten til videnskab lignende argumentation i praksis i Danmark.