Oldgammel solstorm og 107.000 nye fund fra Ribe ændrer den danske vikinge-historie

År 775.

En række store eksplosioner finder sted på Solens flammende overflade og skaber et udbrud i Solens øvre atmosfære, der sender en storm af ladede partikler mod Jorden og forstyrrer planetens magnetfelt.

Solstormen, som den kosmiske begivenhed kaldes, varer en dag eller to, og så er Jordens atmosfære ellers tilbage i en normaltilstand. Som om intet var hændt.

Men her 1.246 år senere har forstyrrelsen af Jordens magnetfelt hjulpet danske arkæologer med at forstå den danske vikingetids historie endnu bedre. Under solstorme dannes usædvanligt store mængder af et radioaktivt stof, der kan bruges som en nøgle til at tidsbestemme arkæologiske fund med hidtil uset præcision.

Denne mulighed har fysikere og arkæologer fra Aarhus Universitet og Sydvestjyske Museer udnyttet til at datere over 100.000 fund fra vikingetiden - herunder farverige glasperler, brocher, potteskår, slibesten og kamme af rensdyrgevir - fra en nylig udgravning i Ribe.

Den præcise datering af fundene viser, at handlen med Mellemøsten først dukker op i Ribe omkring år 790, og at der, i årtier før den mellemøstlige forbindelse etableres, har været et livligt handelsnetværk med Rhinlandet i det vestlige Tyskland, landene omkring Østersøen og resten af Norden.

Opdagelsen ændrer fortællingen om vikingetiden i Danmark, mener professor, arkæolog og vikingeforsker på Aarhus Universitet Søren Sindbæk, som er en del af det nye studie:

»I bøger om vikingetiden har det længe været en udbredt forklaring, at vikingetidens handel blev kickstartet på grund af nye forbindelser med den islamiske verden – populært sagt med Kaliffen i Bagdad, som vi kender fra eventyrene i 1001 Nat,« forklarer Søren Sindbæk og tilføjer:

»Vi slår streg over den historie. Det er ikke det, som starter ballet. vikingetidens sejlads opstod ikke for at sejle til Østens fagre riger, men for at gøre meget jordnære ting som at hente hvæssesten i Norge eller dyrepels i Østersøområdet«.

Studiet, som Carlsbergfondet har betalt, er netop præsenteret i tidsskriftet Nature.

»Et meget specielt studie«

Og den nye forskningsartikel er bestemt ikke en hverdagsnyhed fra vikingernes verden, bekræfter arkæolog og vikingeforsker Jens Ulriksen, der er forskningsleder på Museum Sydøstdanmark.

»Det er et meget specielt studie,« vurderer Jens Ulriksen, der fremhæver den præcise datering af forskernes fund som studiets helt store nyhed:

»De formår at tidsbestemme deres fund med en usikkerhed på helt ned til 10 år. Det er fantastisk godt og en kæmpe forbedring fra den usikkerhed på 150 til 200 år, som vi har arbejdet med i mange, mange år. Så præcise dateringer er noget, man har gået og sukket efter som vikingeforsker,« lyder det fra forskningslederen.

Jens Ulriksen ser det til gengæld ikke som en stor omvæltning af vikingernes historie, at der i Ribe var handel med Østersøen, Rhinlandet og resten af Norden, inden handlen med Mellemøsten slog igennem.

»Det er jeg egentlig ikke så overrasket over,« siger han. Men den debat vender vi tilbage til.

\ Læs mere

Vikingetiden begyndte i Ribe

Solstorme kan skabe uhyre præcise kulstof 14-dateringer

For allerførst; hvordan kan et så fjernt kosmisk fænomen som en Solstorm overhovedet hjælpe danske vikingeforskere, når de skal tidsbestemme potteskår og glasperler, som de gennem 14 måneder i 2017 og 2018 gravede fri fra kolde jordlag under Ribe?

Her er forklaringen:

Under en solstorm dannes ualmindeligt store mængder af den radioaktive isotop kulstof 14 i Jordens atmosfære. Læs mere i faktaboksen.

\ Læs mere

Kulstof 14-datering: Hvordan ved vi, hvornår denne mand blev begravet?

Kulstof 14-datering er i dag en standardmetode blandt arkæologer, men metoden har, som Jens Ulriksen påpeger, været præget af store usikkerheder på op til flere 100 år. Med sådanne usikkerheder har vikingeforskere mildt sagt haft et mudret billede af, hvornår forskellige arkæologiske fund er fra.

Men når forskerne med sikkerhed ved, at der fandt en solstorm sted i lige præcis i år 775, kan de måle de store mængder kulstof 14 fra år 775 direkte i træet fra denne tid.

Dermed har de en helt unik og sikker nøgle til fortiden. Organisk materiale, der var levende i århundreder før og efter år 775, giver med andre ord en uovertruffen mulighed for at en meget præcis tidsbestemmelse.

Muligheden har forskerne gjort brug af i Ribe. Endda på en hyperavanceret måde.

Fordi de ikke fandt træ med årringe i deres udgravninger Ribe, har de måttet datere bittesmå kornkerner og trækul og været nødt til at lave en såkaldt kalibreringskurve, der sandsynligvis vil forbedre præcisionen af arkæologisk datering på verdensplan (læs mere i faktaboksen).

\ Læs mere

Solstorm malede himlen over vikingerne »blodrød«

En meget klar og overraskende tidslinje

I sidste ende er de lykkedes med at datere cirka 107.000 fund fra deres udgravning med en præcision, der blot giver 10 års usikkerhed.

»Det vil sige, at vi har kunnet lægge en meget klar tidslinje for, hvordan handelsnetværket i Ribe har været fra år 700 og frem til omkring år 900,« fortæller Søren Sindbæk, der påpeger, at et overblik over handelsforbindelserne er en nøgle i vores forståelse af vikingetiden.

»Spørgsmålet om handelsforbindelserne i Ribe er et problem, som jeg har arbejdet med 'on and off' i 20 år. Det vigtigt, fordi når man taler om, hvad der er så specielt ved vikingetiden, så er det, at den finder sted, fordi der sket et kvantespring i rækkevidden og intensiteten af handel.«

»Men handelsforbindelser ser ud til, at være vokset frem med en anden tidslinje, end hvad jeg og mange andre havde forventet,« tilføjer han.

Dermed er vi tilbage til resultaterne.

Ribeperler og rensdyrgevirer

Analyserne fra udgravningen viser nemlig, at de tidligste handelsfund i Ribe stammer fra Rhinlandet i Vesttyskland, hvorfra der blandt andet blev importeret keramik fra omkring år 700.

Det er dog ikke en stor overraskelse, da der altid har været en handelsforbindelse mellem Rhinen og Nordsøen.

I jordlagene fra 720’erne kan arkæologerne til gengæld se, at perler fra Ribes værksteder finder vej til Østersøområdet.

Og endelig fra 740 dukker flere og flere varer op fra især Norge, hvilket tyder på en livlig intern handel i de nordiske lande.

»Det interessante er, at det er varer, som er tunge og svære at transportere, medmindre man har skib. Det er hvæssesten (slibesten, red.) og rensdyrgevir - og formodentlig jern,« forklarer Søren Sindbæk.

»Det er usandsynligt, at de her ting ville være dukket op i Ribe, hvis ikke man havde sejlet dem i skib fra Norge. Derfor mener vi, at det hænger sammen med, at man får sejlskibe eller i al fald får en ny brug af sejlskibe,« tilføjer han.

\ Læs mere

Smeltende gletsjere i Norge afslører skjult vikingehandelsrute og oldgamle artefakter

Sækkevis af glasperler

Først fra omkring 785 dukker varer fra Mellemøsten op i Ribe. Det er især massevis af glasperler, der blev brugt som valuta.

»Glasperlerne er kommet i meget store antal. Sandsynligvis er de blevet sendt i sækkevis fra Irak. Mange af glasperlerne, vi har fundet, har nemlig fejl, så man har nok sorteret dem fra, og på den måde er de landet på gulvet og endt i jorden,« forklarer Søren Sindbæk.

»Med disse fund har vi vendt den kendte forklaringsmodel på hovedet, der fortæller os, at det er handlen med Mellemøsten, som gav det store skub til handlen i vikingetiden. Perlerne fra øst kommer for sent til, at det kan have været tilfældet. Handelen mod øst er i stedet en tilføjelse til noget, der allerede var i fuld gang,« påpeger Søren Sindbæk.

Den konklusion bekræfter vikingeforsker James Barrett, der har bedømt artiklen for Nature, og som kalder arbejdet for »et værdifuldt studie«:

»Forskningen underbygger, at vikingetiden er forankret i langvarige og gradvise regionale handelsforbindelser i Skandinavien og Kontinentaleuropa,« forklarer James Barrett, der er professor i miljøarkæologi på Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim, til Videnskab.dk.

»Det betyder, at den ensidige forklaring på vikingetiden - at plyndringer og pirateri stimuleres af en tilstrømning af sølvmønter fra Mellemøsten - kan afvises,« konstaterer James Barrett, der samtidig minder om, at »handlen med islamisk sølv var en meget vigtig del af, hvordan vikingetiden senere udviklede sig«.

Ikke overrasket

Men - som varslet - er forskningsleder Jens Ulriksen ikke helt på linje med de to øvrige forskere, når det kommer til at se nyhedsværdien i, at der i Ribe blev handlet meget i nære regioner, inden den såkaldte islamiske forbindelse blev etableret.

»Jeg synes i hvert fald ikke, at tidslinjen er studiets største bedrift,« siger Jens Ulriksen, der anerkender dateringerne og resultaterne, men altså ikke finder dem overraskende.

»Dateringen af de mellemøstlige perler (til cirka 790, red.) er meget præcis, men den er ikke meget anderledes, end hvad den også var før - også fra Ribe-materiale,« lyder det fra forskningslederen, der fortsætter:

»Samtidig er der også flere fund, der peger i retning af, at der har været jyske interesser i Østersøen allerede i begyndelsen af 700-tallet. Det kender vi blandt andet fra den slaviske handelsplads Reric, hvor vi kan se, at der har været en vestdansk forbindelse«.

\ Læs mere

Grønlands vikinger dominerede elfenbenshandel, viser DNA

»Jens bliver sjældent overrasket«

Den manglende anerkendelse tager Søren Sindbæk dog ikke ilde op.

»Jens Ulriksen har jo en god fornemmelse for det arkæologiske materiale og bliver sjældent helt overrasket,« kommenterer han i en e-mail.

»Vores resultater bekræfter den kronologi, han selv hælder til, men man skal huske, at mange forskere indtil nu med lige så stor ret har antaget, at den østlige import begynder nogle årtier tidligere. Det er den sidste hypotese, vi nu kan aflive – og det som Nature anerkender,« skriver Søren Sindbæk.

Til gengæld anerkender Jens Ulriksen, at den norske handelsforbindelse »er meget spændende«:

»Og så vidt jeg ved, har den ikke været så veldateret, som den er i studiet her. Den forbindelse bør dyrkes mere i forskningen i fremtiden,« lyder det fra Jens Ulriksen.

En lang liste af spørgsmål

At det kommer til at ske, er bestemt ikke usandsynligt, fortæller Søren Sindbæk, der kalder deres metode for ‘high definition’-arkæologi, fordi den er så præcis.

»Jeg har en lang liste af spørgsmål, der kan undersøges med samme metode,« siger han og uddyber:

»Hvornår var handelen med Rusland eksempelvis i gang i Birka? Det vil vi kunne afgøre meget præcist nu. Vi vil gerne lave tilsvarende udgravninger og undersøgelser i de andre handelspladser fra vikingetiden, og jeg forventer, at det kommer til at ske enten af os eller vores kollegaer«.

Fysiker og arkæolog Bente Philippsen fra Aarhus Universitet hæfter sig ved, at metoden kan gøre forskerne klogere på flere af vikingetidens mere ukendte sider.

»Nu kan vi presse en præcis kulstof 14-datering ned over alverdens fund og få en lige så præcis datering af dem, som vi har på mønter og historiske kilder, der beretter om konger,« siger hun og tilføjer:

»Det betyder, at vi gennem fund har mulighed for at få indsigt i livet hos almindelige mennesker med næsten samme præcision som hos en konge. Den tanke kan jeg godt lide«.

Forskerne har endnu ikke konkrete planer for, hvordan de vil bruge metoden til at undersøge deres næste fund fra vikingetiden.

\ Læs mere

Se grafik over vikingernes rejser

\ Læs mere

Rekordstor kortlægning af vikinge-DNA: »Overalt, hvor de kom frem, havde de sex«

\ Læs mere

Hvor er vikingernes skatte blevet af?