Rekordstor kortlægning af vikinge-DNA: »Overalt, hvor de kom frem, havde de sex«

Vi kender historien om vikingerne, der sejlede ud fra Skandinavien og erobrede dele af Nordeuropa.

Nu viser de mest omfattende analyser nogensinde foretaget ud fra fossilt DNA, at:

• Vikingerne oftere var genetisk disponeret for mørkt hår end nutidens skandinaver.
• Vikingernes livlige rejseaktivitet medførte, at de jævnligt blandede gener med folk fra sydligere egne i Europa.

»Næsten overalt, hvor vikingerne kom frem, havde de sex med lokalbefolkningen,« siger Eske Willerslev, som har ledet det nye studie, der netop er udkommet på forsiden af det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature.

Vikingetiden var en genetisk smeltedigel

Eske Willerslev og kolleger fra Københavns Universitet har kortlagt hele DNA-profiler fra 298 mennesker, der levede i Nordeuropa over en periode på omkring 4.000 år - fra den europæiske bronzealder 2400 år f.v.t., gennem jernalderen og helt op til år 1600 e.v.t..

DNA’et har de fået fra 442 knoglerester, der er fundet i grave rundtomkring i Skandinavien og de lande, vikingerne rejste til. Aldrig tidligere har forskere foretaget så mange fuldkomne genkortlægninger af folk fra fortiden, såkaldte helgenomsekventeringer.

Analyserne bekræfter, at vikingetiden var et vendepunkt i europæisk historie. Perioden var en genetisk smeltedigel, hvor især danskere og svenskere i stigende grad miksede deres DNA med folk fra egne længere nede i Europa.

»Fra slutningen af Jernalderen og op gennem hele vikingetiden kommer der et kæmpe genflow til Danmark og Sydsverige fra Syd- og Østeuropa og i mindre grad fra Asien,« siger Eske Willerslev, der er professor på Lundbeckfondens Center for Geogenetik på GLOBE Institutet ved Københavns Universitet.

Forskerne kan ikke sige, helt præcis hvor i Europa genflowet til Danmark kom fra, men det er formentlig omkring Sydtyskland og Frankrig.

Vikingerne var ikke et homogent folk

Vikingerne, som levede mellem år 750 og 1050, var langtfra et homogent og etnisk afgrænset folk. Det var snarere en mangfoldig gruppe med stor variation i DNA’et, viser analyserne også.

»Vikinger var et ekstremt diverst fænomen i forhold til etnicitet,« siger Eske Willerslev.

I kystnære områder i Danmark, samt på de sydsvenske øer Gotland og Øland, voksede den genetiske diversitet i løbet af vikingetiden.

»Danmark og Sydsverige var handelscentre. Der var meget udveksling, sandsynligvis også handel med slaver, så det er ikke så overraskende,« siger Ashot Margaryan, der er adjunkt på Københavns Universitet og førsteforfatter til den nye artikel.

Norge var ‘den rådne banan’

Mere overraskende er det, at de norske vikinger tilsyneladende var mere tilbageholdende: Nordmændenes DNA ændrede sig ikke synderligt i tusindvis af år.

»Da vi sekventerede knogler fra vikingetiden fundet i Norge, viste det sig, at de genetisk så ud, som skandinaverne gjorde for 6.000 år siden,« siger Eske Willerslev.

Knoglefund fra Jylland og fra Småland i Sverige viser, at folk derfra nok heller ikke blandede sig ret meget med andre etniciteter.

Den internationale udveksling i Skandinavien skete tilsyneladende i relativt begrænsede kystnære områder.

»I vikingetiden var der tre hovedcentre: Danmark, Øland og Gotland. Resten af Skandinavien ser ud til at have været udkantsområder, hvor der ikke er sket ret meget. Som de områder, vi i dag kalder den rådne banan,« siger Eske Willerslev.

Skandinavere blandede sig ikke

Vikinger, som sejlede ud, spredte lystigt deres gener rundtomkring i Europa. Men det ser ikke ud til, at dem, der blev hjemme, blandede sig særligt meget med hinanden internt i Skandinavien.

I knoglerester fra Jylland finder forskerne i hvert fald ingen tegn på svensk eller norsk påvirkning.

»Det var ikke en homogen befolkning i Skandinavien. De danske vikingers DNA var en smule forskelligt fra svenskernes og nordmændenes. Og det ser ikke ud til, at deres DNA blev mikset så meget som forventet,« siger Ashot Margayan.

Analyser bekræfter arkæologiske fund

Jeanette Varberg, der er museumsinspektør på Nationalmuseet og specialiseret i vikingetiden, har læst det nye studie fra Eske Willerslevs hold.

Hun hæfter sig især ved, at DNA-analyserne heldigvis bekræfter mange af de teorier, hun og andre arkæologer er nået frem til.

»Jeg er megabegejstret over studiet, fordi mange af fundene stemmer overens med det, vi i forvejen ved fra arkæologiske fund og historiske kilder om vikingernes rejseaktivitet,« siger Jeanette Varberg og tilføjer:

»Studiet skriver ikke verdenshistorien om, men det er rigtig rart for en arkæolog som mig at se, at de teorier, vi har bygget op, holder.«

Rejseruter bliver bekræftet

De nye DNA-analyser bekræfter blandt andet arkæologiske fund, som viser, at vikinger fra Sverige, Norge og Danmark havde forskellige rejseruter.

• Danske vikinger rejste vestpå og bosatte sig i England. Antallet af danske vikinger, der migrerede til England, anslås at være mellem 20.000 og 35.000, kan du læse i artiklen Derfor flyttede danske vikinger til England.
• Svenske vikinger rejste østpå til Baltikum.
• Norske vikinger tog til Irland, Island og Grønland.

Klik på punkterne på kortet herunder, og se, hvor vikingerne rejste hen, og hvad de levede af dér, hvor de bosatte sig. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen/ Videnskab.dk)

Nordboere i Grønland holdt sig for sig selv

Vikingerne fik børn med kvinder dér, hvor de bosatte sig, med en enkelt undtagelse: Norske vikinger, der bosatte sig i Grønland, afholdt sig tilsyneladende fra at blande gener med de lokale.

»I Grønland finder vi ingen evidens for seksuel kontakt mellem de oprindelige folk og tilflytterne,« siger Eske Willerslev.

Fundet kan være en brik til opklaringen af et uløst mysterium: Hvorfor forsvandt Nordboerne fra Grønland?

»Man har talt meget om, hvorfor Nordboerne forsvandt, og der er alle mulige teorier,« siger Eske Willerslev.

Nordboerne, altså norske vikinger, bosatte sig ifølge sagaer i Grønland omkring år 985 og forsvandt sporløst i den sidste halvdel af 1400-tallet. Arkæologer og historikere har længe diskuteret, hvorfor de forsvandt, og en række forskellige teorier er i spil. Videnskab.dk har tidligere skrevet om flere af dem:

• Var rovdrift på hvalrosser skyld i de grønlandske vikingers mystiske ‘forsvindingsnummer’?
• Kunne klimaforandringer være årsagen til, at nordboerne forsvandt?
• Blev nordboerne presset ud af inuit-befolkningen?

Svaret står stadig hen i det uvisse, men de nye DNA-analyser tyder på, at nordboerne forsvandt meget pludseligt:

»Vores analyser tyder på, at afslutningen for Nordboerne i Grønland er sket ekstremt hurtigt, for der er ingen tegn på indavl. Normalt vil der komme problemer med indavl i en befolkning, der langsomt dør ud,« siger Eske Willerslev.

Familiemedlemmer drog på togt

Forskerne fra Københavns Universitet har desuden fundet:

• Et familietogt: I en berømt skibsgrav fra Estland, hvor over 40 svenske krigere blev begravet i deres skibe, har forskerne identificeret knoglerne fra fire brødre og et femte familiemedlem. Det tyder på, at besætningen i de såkaldte Salmeskibe, kan have været på et slags familie-togt, spekulerer forskerne. Salmeskibene blev begravet i den sene Jernalder, lige før vikingetiden begyndte.
• Fra en massegrav i England har forskerne analyseret knogler fra en person, der var tæt relateret til en anden, hvis knogler er fundet i Danmark. Hvordan de to personer var relateret er uklart: Det kan have været bedstefar og barnebarn eller onkel og nevø.
• Vikingerne havde oftere genvarianter, der koder for mørkt hår end nutidens skandinaviske befolkning, viser analyserne.
• Gener, der er forbundet med skizofreni, var tilsyneladende også mere hyppige dengang end i dag – fundet er dog usikkert, fremgår det i den videnskabelige artikel.

Arbejdet med at gensekventere vikingerne har taget tre år og har budt på en del udfordringer med at behandle enorme mængder data på computere samt indhente tilladelser fra relevante myndigheder til at udføre DNA-analyserne, fortæller Eske Willerslev:

»Det har været et kæmpe arbejde,« siger han.

Næste skridt kunne være at finde ud af, hvad der skete i tiden efter vikingetiden, som medførte, at skandinavernes DNA ændrede sig og kom til at se ud, som det gør i dag. Blandt andet med flere gener, der koder for lyst hår og sandsynligvis også færre gener, som er forbundet med skizofreni, foreslår Eske Willerslev.