Forskere: Vi bør bekymre os mere over firmasponseret sundhedsforskning

For den sundhedsbevidste forbruger kan det være rigtig svært at gennemskue det enorme udvalg af produkter på hylderne.

Forbrugerne ønsker uvildig rådgivning og information, der kan hjælpe dem med at træffe de rigtige beslutninger.

Erhvervslivet hævder, at de lytter til og samarbejder med forskere for at levere bedre og mere ernæringsrigtige produkter.

I den akademiske verdens ører lyder det som en afgørende finansieringsmulighed.

Bølgerne går højt i debat om forskningsfinansieringen

Forskere og akademikere bliver i stigende grad opfordret til at finde forskningsfinansiering fra forskellige kilder som blandt andet erhvervslivet og nonprofit-organisationer — til tider er det endda påkrævet.

Genereringen af indkomst har fået lige så stor betydning som kvaliteten af det akademiske output i forhold til ansættelse, fastholdelse og afskedigelse af akademisk og forskningspersonale.

Men bølgerne går højt inden for folkesundhed og ernæring i debatten om erhvervslivets forskningsfinansiering.

LÆS OGSÅ: Manifest: Læg mærke til, hvor pengene kommer fra

Kan bedre vurdere indvirkning

Nogle ser erhvervslivet som en nødvendig finansieringskilde.

Fra denne synsvinkel giver partnerskabet forskerne noget at skulle have sagt om forskningen, så de kan kan være med til at forbedre både sundhed og trivsel ved at samarbejde med industrien.

Erhvervslivets forskningsfinansiering betaler for personale, udførelse af studier, rejser, publikationsgebyrer og andre forskningsrelaterede aktiviteter.

Forskerne hævder, at de bedre kan vurdere påvirkning gennem klare udmeldinger om interessekonflikter, der afdækker deres samarbejde med industrien.

Men de multinationale selskaber hævder imidlertid, at de fortsat er forpligtet til principper, der beskytter den offentlige interesse, for det har de trods alt økonomisk interesse i at gøre.

LÆS OGSÅ: Hvad gør vi for at forebygge interessekonflikter mellem læger og ‘Big Pharma’?

Afsværge negativ indflydelse?

Denne tænkning bestemmer, hvordan de finansierer forskere.

For eksempel har The Coca-Cola Company lovet gennemsigtighed, åbenhed og at forpligtige sig gennem social ansvarlighed og forskning:

»Coca-Cola Company har under ingen omstændigheder ret til at forhindre publikation af forskningsresultater. Coca-Cola Company finansierer heller ikke forskning på betingelse af resultatet af forskningen.«

Vi forsøgte at afdække, i hvilken udstrækning det blev ført ud i praksis.

Vi stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt man finansierer forskning og tillader publikation, selv om resultaterne kan skade virksomhedernes interesser og profit.

Kan finansieringen virkelig være så meget til gavn, og erklæringerne om interessekonflikter ganske enkelt afsværge negativ påvirkning?

Hvad betyder erhvervslivets finansiering for forskningen?

Vores forskning indikerer, at det ikke forholder sig helt så ligetil.

For nylig fik vi fat i flere Coca Cola forsknings-aftaler og email-korrespondancer gennem US Right to Know (bestemelser om informationsfrihed og borgernes ret til at få adgang til information).

Vi analyserede fem forskningsaftaler i en artikel, der for nylig blev publiceret i Journal of Public Health Policy.

Ugunstige resultater begraves

Mens kontrakterne viser, at Coca-Cola ikke kontrollerer den daglige adfærd, sikrer selskabet sig forskellige rettigheder i løbet af hele processen.

Vi fandt bestemmelser i forskningsfinansieringsaftalerne, der gør det muligt for Coca-Cola at stoppe forskning, som selskabet finansierer ved offentlige universiteter i USA og Canada.

Flere klausuler i de juridiske dokumenter giver Coca-Cola ret til at modtage opdateringer og kommentere resultaterne, inden forskningen bliver publiceret, samt beføjelse til at afslutte studier tidligt uden at skulle give en årsag.

Coca-Cola har derefter rettighederne vedrørende hele datamængde samt forskningen, hvilket gør det muligt, at Coca-Cola kan holde forskningsdata fra offentligheden i tilfælde af, at datamængden strider imod Coca-Colas kommercielle interesser.

Bestemmelserne betyder, at ugunstige resultater muligvis ikke ser dagens lys, men hvad med de studier, vi har adgang til?

Forskning indikerer, at erhvervslivets finansiering skævvrider resultaterne og skaber bekymrende interessekonflikter.

Vi ved, at selv om studierne ikke rapporterer om indflydelse fra finansieringskilderne, kan sponsorerne kommentere studiets opbygning, præsentation af resultater og endda anerkendelse af finansiering.

Bagatelliserede korrelationen mellem kost og fedme

I 2015 afslørede New York Times, at Coca-Cola sponsorede forskere, der stod bag studier, som bagatelliserede korrelationen mellem kost og fedme.

Associated Press afslørede, hvordan en af fødevareindustriens handelsorganisationer finansierede og influerede studier, der konkluderede, at børn, som spiser slik, har en sundere legemsvægt end børn, der ikke gør det.

Mange ernærings- og folkesundhedseksperter antyder, at fødevareindustrien har kopieret tobakindustriens taktikker: Nu har selskaberne frit lejde til at styre vores sundhed.

LÆS OGSÅ: Nye afsløringer: Industrien har forsøgt at skjule sukkers skadevirkninger i årtier

Større gennemskuelighed

For at løse problemet, skal virksomhedernes sociale ansvar bestå af mere end løfter på en smart webside, der lister en masse målsætninger og løfter, som alligevel ikke bliver indfriet.

De videnskabelige tidsskrifter skal forlange, at forfatterne publicerer forskningsaftaler med virksomhedsledere, så læserne selv kan vurdere finanseringens indflydelse på forskere og deres arbejde.

Vi vil også gerne se et register over alle industrifinansierede studier, der er bragt til ophør.

Manglen på information om industriens input og studier, der er bragt til ophør før publicering af resultaterne, gør det umuligt at vide, hvor meget af den publicerede forskning som afspejler industriens holdninger.

LÆS OGSÅ: Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma

Kommer spørgsmål i forkøbet

De forskningsaftaler, vi analyserede, indikerer, at Coca-Cola kan begrave forskning, der sætter selskabet i et dårligt lys, eller som kan have negative konsekvenser på profitten.

Forskningsaftalerne, vi analyserede, tyder på, at hvis Coca-Cola ønskede det, har virksomheden beføjelse til at begrave forskning, der forringer virksomhedens image eller overskud.

The Conversation bad om at få en kommentar fra Coca-Cola, og svaret lød, at selskabet siden 2016 ikke har finansieret forskning i spørgsmål vedrørende sundhed og velvære: »i overensstemmelse med forskningsprincipper, der er blevet offentliggjort på vores hjemmeside siden dengang.«

Coca-Cola hævder, at man har vedtaget disse retningslinjer for at adressere spørgsmål, der blev rejst, da selskabet var den eneste finansieringskilde af lignende forskning.

Hold virksomhederne til regnskab

Coca-Cola fortæller, at en liste over sundheds- og velværeforskning finansieret af The Coca-Cola Company, der går tilbage til 2010, har været tilgængelig på Coca-Cola’s webside i knap fire år.

Coca-Cola understreger, at al forskning, som selskabet har finansieret og publiceret på websiden, er udført »i overensstemmelse med vores offentligt fastlagte tilgang til finansiering af videnskabelig forskning, herunder at vi ikke har ret til at forhindre publikation af forskningsresultater, og at vi heller ikke yder finansiering betinget af resultatet af forskningen.«

Men der er fortsat bekymring for, at store virksomheder kan bruge finansieret forskning til at udbasunere positive resultater og begrave negative fund.

Det er på tide, vi begynder at holde disse magtfulde multinationale selskaber til regnskab for deres indvirkning på vores helbred.

Sarah Steele modtager støtte fra Bocconi University. Lejla Sarcevic hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forskning bliver ikke bedre af, at videnskabsfolk skal kappes om finansieringen

LÆS OGSÅ: Ernæringsforsker: Forskning til markedsføring af ‘superfoods’ er styret af penge