Råd 5: Vær opmærksom på interessekonflikter
Forskning er den mest troværdige kilde til viden, men forskning kan også være påvirket af interessekonflikter. Tjek, hvor pengene kommer fra.
Guide til videnskabsjournalistik forskning journalister artikler nyheder indslag gode råd interessekonflikter økonomi penge industrien

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer råd nummer 5 ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer råd nummer 5 ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Vigtigste pointer

  • Forskere og universiteter kan også have interessekonflikter.
  • Rapporter bestilt af organisationer, firmaer eller myndigheder er ikke nødvendigvis objektiv forskning.
  • Pressemeddelelser fra universiteter har til formål at sælge en historie og bør behandles lige så kritisk som andre pressemeddelelser.

Forskning er generelt den mest troværdige kilde til viden, og forskere fra landets universiteter har langt højere troværdighed end mange andre 'eksperter', der ender som kilder i medierne.

Men forskere og universiteter kan også have interesse i at finde et bestemt resultat eller booste en konklusion til at virke mere solid eller banebrydende, end den er.

Derfor bør du ikke ukritisk videreformidle alle budskaber fra universiteter og forskere, men ligesom i enhver anden journalistisk historie skal du overveje mulige interessekonflikter.

Hvis du eksempelvis støder på et studie, der er finansieret af Coca-Cola, og som konkluderer, at kostrådene om sukker mangler evidens, er det helt klart en god ide at tage de kildekritiske briller på.

Et godt råd er, at du især skal være opmærksom, hvis forskningen både er bestilt og betalt af interesseorganisationer, virksomheder eller myndigheder. Det øger risikoen for, at interesser spiller ind på resultatet.

Rapporter fra myndigheder og interesseorganisationer

Et godt eksempel på bestilt forskning er den meget omtalte sag om en oksekødsrapport fra Aarhus Universitet, som var betalt af Kvægafgiftsfonden og Landbrug & Fødevarer.

Avisen Information afslørede, at begge interesseorganisationer var dybt involverede i udarbejdelsen af rapporten, der frikendte oksekød fra at være den største klimasynder.

En lignende eksempel, kendt som Gyllegate, endte med at koste miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) posten, fordi det politiske system tydeligt havde forsøgt at fordreje forskeres konklusioner i rapporten, som var bestilt af Miljøstyrelsen.

Rapporter bestilt udefra er gode penge i universiteternes kasser. Men prisen for den slags bestillingsarbejde er nogle gange, at enten forskerne eller – måske mere typisk – den betalende part giver mellemregninger eller konklusioner et vrid eller en fortolkning, som næppe havde holdt, hvis rapporterne var udkommet gennem peer review-systemet som normale videnskabelige artikler.

Du kan læse om peer review i råd 2: Tjek, om forskningen er trykt i et videnskabeligt tidsskrift.

Husk, at interesseorganisationer og politikere hverken legalt eller moralsk er forpligtet til at følge forskernes normale spilleregler.

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Hvordan finder jeg oplysninger om penge bag et videnskabeligt studie?

Forskning udgivet i videnskabelige tidsskrifter kan imidlertid også være farvet af interessekonflikter. Hvis du vil afkode mulige interesser bag et forskningsresultat, bør du især se på, hvem der har betalt for forskningen, og om én eller flere forskere – eller deres universiteter – ser ud til at tjene penge på den. 

Når du vil på sporet af økonomien eller andre interesser bag en undersøgelse, er den videnskabelige artikel din ven.

Hop ned til slutningen af studiet til afsnittet ’Conflict of interests’, ’Competing interests’, ’Financial support’ eller lignende formulering.

Her skal det stå, hvis forskeren har interesser, der berører, hvad studiet har undersøgt.

Det kan være aktier i firmaet, der er omtalt, det kan være en bestyrelsespost i en virksomhed, eller det kan være noget helt tredje. I forskningsverdenen er interessekonflikter defineret meget bredt.

Det er dog ikke sikkert, at oplysningerne er helt dækkende for journalister. Forskere kan vurdere noget som irrelevant, som, du synes, er interessant. Hvis du har mistanke om, at andre interesser kan være i spil, kan det være en god ide lige at tage din research et skridt længere.

Betyder det reelt noget, hvor pengene kommer fra?

Men husk: Det er langt fra givet, at forskning er utroværdig eller upålidelig, bare fordi den er betalt af for eksempel en fond eller et firma. De fleste fonde giver bevillinger uden at blande sig i forskningsprocessen.

Grundig videnskab koster mange penge, og virkeligheden er, at færre penge på universiteterne gør forskerne mere afhængige af penge fra alle mulige andre kilder

Men selvfølgelig kan økonomien bag have betydning. Hvis nogen betaler for et bryllup, så stiger risikoen for, at de også forventer at blive inviteret med til middagen – og hvis de bliver nævnt i en tale, forventer de, at den er positiv.

Forskning har mange gange vist, at studier sponseret af medicinalindustrien når frem til mere positive resultater om medicin og behandling end uafhængige studier.

Det kan være, at konklusionerne og opsummeringen i starten af den videnskabelige artikel (kaldet abstractet) får en lidt positiv drejning. Det kan være, studiet bliver designet på en måde, så det bliver sværere at fange negative signaler, og det kan være meget andet.

Dette sker også i Danmark. Vi har beskrevet flere af den type eksempler gennem tiden på Videnskab.dk; flere af dem relateret til sundhedsforsker Arne Astrup, som er en hyppigt brugt kilde i danske nyhedsmedier uden referencer til, at han flere gange har haft økonomiske interesser i sin forskning

Download guiden i korte versioner

Artiklen er en del af Videnskab.dk's guide med 11 gode råd til journalister. Guiden findes i tre versioner, der alle er gratis:

  • Vores online-artikler med de 11 råd er skrevet i et længere format med mange uddybede og konkrete eksempler.
  • Du kan desuden gratis downloade de 11 råd i et kortere format, i denne PDF-pjece.
  • Eller du kan udskrive dem i denne én-sides tjekliste (A4-side), som du kan printe og have liggende på skrivebordet.

Kan jeg stole på universiteternes pressemeddelelser?

Som udgangspunkt kan du stole på universiteternes pressemeddelelser, men ikke altid og ikke ubetinget.

Forskere og universiteter kæmper hele tiden om den næste bevilling, de næste ansættelser af kloge talenter eller den bedste omtale af deres forskning.

Universiteter og andre forskningsinstitutioner ligger ligesom forskere i åben kamp med hinanden om bevillinger og ansættelser, og god medieomtale er en hjælp. 

Hollandsk forskning tyder på, at der er overdrivelser i 2 ud af 10 pressemeddelelser om folks sundhed. I England er tallet i et tilsvarende studie oppe på 4 af 10.

I Danmark har vi ikke lignende forskning, som kortlægger omfanget af problemet, men det kan generelt være en god ide at huske på, at kommunikationsafdelinger over en bred kam er sat i verden for at fortælle gode historier og øge den positive omtale.

Du bør derfor være opmærksom på, at selvom et studie kan være udført helt efter bogen, og selvom forskerne i den videnskabelige artikel kan have lagt vægt på nogle særlige forbehold, så forhindrer det ikke, at universitetets presseafdeling (eller indimellem forskeren selv) overdriver konklusionen eller perspektiverne i den nye forskning.

Interessekonflikter handler ikke kun om økonomi

I denne artikel har vi fokuseret på finansielle interessekonflikter, da denne type interessekonflikt typisk er vigtigst for dig som journalist i din dækning.

Vær dog opmærksom på, at der findes mange andre forskellige typer interessekonflikter, såsom politiske eller religiøse overbevisninger, hvilket bevidst eller ubevidst kan kompromittere eller påvirke forskere i deres arbejde.

En anden type interessekonflikt, som også er vigtig for journalister at være bevidste om, er, hvorvidt en forsker tilhører en særlig 'skole'. Det vil sige, at forskeren kommer med en forskningsmæssig baggrund, der gør, at vedkommende anskuer verden på en særlig måde. 

Det bedste råd til at undgå, at din dækning bliver ensidig i den forbindelse, er at huske råd 3 om altid at tjekke, hvad den øvrige forskning viser.

Inspiration til, hvordan du kan omtale interessekonflikter i din dækning

At gøre opmærksom på mulige interessekonflikter kan sagtens flettes ind, så det bliver en naturlig del af din historie, til gavn for både din troværdighed og for din modtagers oplysning.

I en artikel om computerspils effekt på ADHD har vi gjort det sådan her:

»Det nye studie er finansieret af firmaet Akili Interactive Labs, der udvikler videospil til børn med ADHD. Ud over at finansiere studiet har firmaet også været med til at designe studiet og fortolke resultaterne.

Kan man så stole på det? Ja, vurderer professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen fra Aarhus Universitet. Han har læst det nye studie for Videnskab.dk.

»Metoden er meget solid, og studiet har været anmeldt til sundhedsmyndighederne på forhånd. På den måde kan man gå tilbage og tjekke, at de har fulgt deres metode og målt på de ting, som de definerede på forhånd,« siger Per Hove Thomsen til Videnskab.dk.

Det øger troværdigheden af artiklen og gør samtidig brugeren lidt klogere på, hvordan videnskab fungerer.

Du kan se endnu et eksempel på, hvordan man kan informere om mulige interessekonflikter, i artiklen: Forskere: Millioner af landvindmøller i Europa kunne skabe mere strøm, end hele verden bruger

Om vores 11 råd

Denne artikel er målrettet journalister og er en del af Videnskab.dk’s guide ‘11 gode råd til journalister: Undgå de værste brølere i nyheder om forskning'.

Guiden er baseret på vores erfaringer på Videnskab.dk og input fra en række forskere og formidlere. 

Videnskab.dk har modtaget økonomisk støtte til arbejdet med at udvikle og formidle viden om videnskabsjournalistik fra Den Fynske Bladfond.

Fondens formål er at støtte den fri presse i Danmark og herunder at sikre størst mulig økonomisk og redaktionel uafhængighed for medierne for derigennem at garantere en fri meningsudveksling i demokratiets ånd – uafhængig af private og offentlige interesser.

Skriv til os

Vores råd i guiden er ikke hugget i sten, men giver blot generelle retningslinjer og tommelfingerregler.

Hvis du har ideer eller forslag til, hvordan vores guide – eller vores journalistik på Videnskab.dk – kan forbedres, vil vi altid gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål, eller er du måske interesseret i at få Videnskab.dk ud at holde et oplæg om videnskabsjournalistik, er du også meget velkommen til at hive fat i os

Du kan skrive til os på redaktion@videnskab.dk

Guiden er udarbejdet af

Lise Brix, Ditte Svane-Knudsen, Anne Ringgaard, Thomas Hoffmann, Frederik Guy Hoff Sonne og Marie Barse

Redaktionelt ansvar: Jonas Salomonsen, Vibeke Hjortlund

Illustrationer: Thøger Junker   

Copyright og udgiver: Videnskab.dk

Tak for hjælp, input og feedback til

Claus Emmeche (lektor, KU), Eske Willerslev (professor, KU), Felix Riede (professor, AU), Gunver Lystbæk Vestergaard (ph.d. i videnskabsjournalistik), Jesper Lesager Christensen (journaliststuderende), Karin Frei (professor, Nationalmuseet), Kresten Roland Johansen (underviser i videnskabsjournalistik, DMJX), Kristian Hvidtfelt Nielsen (lektor, AU), Lasse Laustsen (lektor, AU) Mads Faurschou Knudsen (lektor, AU),  Maja Horst (professor, DTU), Mikkel Gerken (professor, SDU), Oluf Danielsen (ekstern lektor, RUC), Peter Hyldgård (formand, Danske Videnskabsjournalister), Simon Taarnskov Aabech (journaliststuderende), Søren Kjørup (filosof, emeritus, RUC), Andreas Søndergaard Petersen (journalist ved TjekDet) samt journaliststuderende ved RUC og DMJX.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.