Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma

Et nyt studie i vægttab fra Københavns Universitet, hvis konklusioner er omtalt vidt og bredt i danske og udenlandske medier, er delvist betalt af et amerikansk firma, der er ved at udvikle en slankepille.

Studiet er af én af forfatterne, professor Arne Astrup, i en pressemeddelelse udråbt til at være et »gennembrud«.

Pressemeddelelsen fortæller til gengæld ikke om en række andre forhold, der afslører et tæt økonomisk samarbejde mellem forskerne, Københavns Universitet og det amerikanske firma, der har lagt penge i studiet:

• Arne Astrup har været betalt rådgiver for firmaet, Gelesis Inc., siden 2012
• Arne Astrup sidder på femte år i firmaets rådgivende udvalg, det såkaldte Advisory Board
• Firmaet har betalt for Arne Astrups kollega, adjunkt Mads Fiil Hjorths, arbejde med det nye studie
• Københavns Universitet og forskerne vil tjene penge på et fremtidigt produkt på baggrund af de nye resultater
• Arne Astrup skal ifølge den officielle amerikanske database for forsøg på mennesker efter planen undersøge effekter af Gelesis Inc.’s nye slankepille (uden relation til det nye studie) på forsøgsdeltagere i Danmark
• Arne Astrup og Mads Fiil Hjorth har sammen med lederen af Gelesis Inc. desuden ansøgt om et separat patent på at forudsige vægttab ved hjælp af biomarkører – stoffer målt i blod eller andet biologisk materiale som for eksempel fæces, som det nye studie handler om.

Ingen af de tætte økonomiske bånd fremgår af pressemeddelelsen fra september i år. Den fortæller blot, at Københavns Universitet har givet licens til »et firma i Boston, USA«, så det kan arbejde videre med resultaterne. Samt at firmaet ifølge pressemeddelelsen »snarligt« vil komme med et produkt, som vil »komme danske overvægtige til gode«.

\ Læs mere

Forskere: Astrup-sag bør tages op af udvalg

Spis brød til, når der er profit involveret

Tilsammen sætter oplysningerne spørgsmålstegn ved troværdigheden af forskningen.

Oplysningerne understreger samtidig, at man skal tage det med et gran salt, når forskerne og Københavns Universitet melder ud, at studiet viser en direkte sammenhæng mellem vores bakterier i tarmen, og hvor meget vi taber os. En sammenhæng, der altså, ifølge Københavns Universitet, vil resultere i et produkt, som snart vil hjælpe danske overvægtige.

Sådan lyder det fra en række forskere, som Videnskab.dk har talt med.

»Generelt viser megen forskning, at videnskabelige resultater får et ekstra vrid på trompeten, når der er firmaer og finansieringsmuligheder involveret,« siger overlæge, dr.med. Christian Gluud, leder af Center for klinisk interventionsforskning, Copenhagen Trial Unit.

»Så hver gang, man støder på overkrydsende eller potentielt overkrydsende økonomiske interesser, skal man lige spise en ekstra skive brød til,« påminder han.

Oplysningerne kommer oven i kritik fra forskere, som i en tidligere artikel på Videnskab.dk har gjort opmærksom på, at studiet i sig selv har for mange huller til, at man kan konkludere så skarpt, som Arne Astrup og Københavns Universitet gør i deres pressemeddelelse.

Forsker: Vær kritisk

De nye oplysninger om de økonomiske forhold bag studiet bør kun gøre læsere ekstra kritiske, bemærker blandt andre Heine Andersen.

Som forsker ved Københavns Universitet har han gransket mange forskellige aftaler indgået mellem forskere og samarbejdspartnere uden for universitetet.

Heine Andersen mener, at det er vigtige oplysninger, som er blevet udeladt fra pressemeddelelsen fra Københavns Universitet.

»Det havde absolut været det mest redelige at meddele, at studiet er betalt af det firma, som universitetet har givet licens til, og at Astrup så også er rådgiver for det samme firma. Især når resultatet bliver udråbt til at være et gennembrud,« mener Heine Andersen, professor emeritus på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

Han undrer sig også over, at universitetet ikke har oplyst om Arne Astrups økonomiske interesser i Gelesis Inc. i pressemeddelelsen om »gennembruddet«.

»Når forskeren er rådgiver og oven i købet selv søger patent, vil han selvfølgelig have en økonomisk interesse i at fremstille resultater så gunstigt som muligt for at tjene penge på et produkt eller for at presse prisen op, hvis han vil sælge patentet,« bemærker Heine Andersen.

»Hvis dette havde fremgået tydeligt af pressemeddelelsen, ville det nok for de fleste læsere have skærpet den kritiske sans,« uddyber han.

Københavns Universitet oplyser, at en mulig fremtidig indtjening (»nettoindtægt« efter diverse udgifter er trukket fra) til Københavns Universitet ud fra licensen til Gelesis Inc. bliver delt i tre lige store dele mellem:

1. universitetet,
2. opfindernes institut (Institut for Idræt og Ernæring, hvor Arne Astrup er institutleder) og
3. opfinderne (forskerne) selv.

Derfor er firmaforbindelse ikke nævnt i pressemeddelelse

Arne Astrup skriver i en mail til Videnskab.dk, at støtten fra Gelesis er udeladt af pressemeddelelsen, fordi studiet er en opfølger på det store projekt OPUS og dets bevilling fra Nordea-fonden på 100 millioner kroner.

I den sammenhæng er støtten fra det amerikanske firma til at lave nye analyser af tarmbakterie-data indsamlet under OPUS-projektet ganske lille, skriver Arne Astrup.

Gelesis har ikke desto mindre betalt løn til adjunkt Mads Fiil Hjorth, så studiet kunne blive til virkelighed.

»Bevillingen fra Gelesis Inc. på 82.260 euro (godt 600.000 kroner) har blandt andet finansieret adjunkt Mads Fiil Hjorths løn i perioden 1. oktober 2016–30. september 2017, således at han blandt flere andre ting har kunnet foretage den nævnte re-analyse og arbejde på efterfølgende publicering,« skriver Arne Astrup.

Forskerne skriver da også i den videnskabelige artikel udgivet i tidsskriftet International Journal of Obesity: »The work reported in this manuscript was funded by grants from Gelesis Inc.«

Støtte og tilknytning tilføjet pressemeddelelsen

Selvom Arne Astrup i sin mail til Videnskab.dk altså giver udtryk for, at der ikke var grund til i pressemeddelelsen at fortælle om den økonomiske støtte fra Gelesis Inc., er oplysningen efter en række spørgsmål fra Videnskab.dk nu blevet føjet til den toenhalv måneder gamle version af pressemeddelelsen på universitets hjemmeside.

Det fremgår nu også samme sted, at Arne Astrup siden 2012 har »været Clinical Advisor og medlem af External Scientific Advisory Board for Gelesis Inc.«

Læs flere og uddybende svar fra blandt andre Arne Astrup i en tilhørende artikel på Videnskab.dk.

Tvivl om troværdighed går ud over universitetet

Sager som denne kan i sidste ende skade både forskere og universiteter, vurderer Kristian Hvidtfelt Nielsen, der forsker i blandt andet videnskabens samspil med samfundet.

»Det værste, der kan ske for universiteterne, er, at der kommer sager op, hvor forskningens troværdighed bliver stillet i tvivl ved enten snyd, uredelighed eller interessekonflikter,« vurderer Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor på Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet.

»Det er en virkelig dårlig sag for et universitet, for det har ikke bare indflydelse på den pågældende forskningsgruppe, men på hele universitets omdømme, at journalister, politikere og befolkningen begynder at tænke, ’var der ikke noget med, at de dér fra Københavns Universitet ikke var helt hæderlige?’« siger han.

Politikere og universiteter opfordrer til samarbejde

Flere forskere understreger, at det langt fra er et unikt tilfælde, at videnskabsfolk arbejder tæt sammen med industrien.

Det opfordrer både politikere og danske universiteter kraftigt til at gøre, og Københavns Universitet hylder i en mail til Videnskab.dk forskernes samarbejde med Gelesis Inc.

Samarbejder som disse er ikke bare en forpligtelse gennem universitetsloven, men også afgørende for både universitetet og alle andre, lyder det, fordi de »gør, at forskningen kan tage springet fra forskerkontoret og ud til omverdenen, hvor den kan være til gavn for samfundets udvikling.« Sådan skriver dekan for Københavns Universitets fakultet SCIENCE, John Renner Hansen, i en mail til Videnskab.dk.

Omvendt er risici ved den slags samarbejder konstateret i mange videnskabelige undersøgelser.

For eksempel ender et tæt samarbejde mellem et profitsøgende firma og forskere oftere med positive resultater og konklusioner, end hvis et sundhedsvidenskabeligt forsøg er støttet af det offentlige.

Et eksempel er denne Cochrane-undersøgelse eller dette studie fra Center for klinisk interventionsforskning, Copenhagen Trial Unit (CTU), om industrisponseret forskning inden for medicin.

Et studie fra 2016 antyder, at det samme gælder inden for ernæringsvidenskab.

I en artikel i Nature fra 2005 svarer 15 procent af 3.000 adspurgte fødevareforskere desuden, at de har ændret design, metode eller resultater i et studie efter pres fra en pengegiver.

Firma-sponsering kan påvirke på to måder

En positiv vinkel kan komme ind i et studie, fordi firmaet påvirker direkte, hvordan undersøgelsen bliver lavet.

I dette tilfælde er grundlægger af Gelesis Inc., Yishai Zohar, medforfatter på studiet. Ifølge Arne Astrup har Yishai Zohar »ydet væsentlige bidrag i den videnskabelige proces, der har resulteret i publikationen« (se dog også faktaboksen herved).

Men påvirkningen kan også være mere indirekte.

Hvis man som forsker har økonomiske interesser i det, man undersøger, kan det være, at man bevidst eller ubevidst kommer til at overvurdere effekter eller sammenhænge.

»Vi ved fra studier, der er lavet om forskere med finansielle interessekonflikter, at det ikke bare handler om, hvorvidt studiet i sig selv er sponseret, men også om forskerne har en personlig finansiel relation til det produkt, der bliver undersøgt. Eksempelvis, hvis man arbejder som konsulent eller sidder i advisory board for det pågældende firma,« forklarer Andreas Lundh, postdoc på Center for Evidensbaseret Medicin ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

»Der er en sammenhæng mellem at have en finansiel interessekonflikt og at nå frem til en positiv konklusion i et studie eller fortolke data positivt,« uddyber han.

(Se og hør evt. Andreas Lundhs foredrag om industrisponseret forskning, en såkaldt OUH Talk, på YouTube.)

Ekstra spin ved økonomiske interesser

Andreas Lundh bliver bakket op af Copenhagen Trial Units Christian Gluud, der blandt andet er medforfatter på en omfattende gennemgang af en lang række medicinske forsøg.

Konklusionen lyder, at resultater bliver fortolket mere positivt, hvis et profitsøgende firma har betalt for dem, og at læsere »nøje skal overveje«, om konklusionerne reelt er bakket op af data, der er beskrevet i den slags studier.

»Vi ved erfaringsmæssigt, at i det øjeblik, der er økonomiske interesser i spil, øger det risikoen for, at konklusionerne er blevet pressede. Der kommer så at sige ekstra spin på,« konstaterer Christian Gluud.

KU: Ingen problemer med nyt studie

Bekymringerne deles dog ikke af Arne Astrups fakultet ved Københavns Universitet, kaldet SCIENCE.

Dekan John Renner Hansen oplyser i en mail til Videnskab.dk, at et samarbejde mellem forskere ved Københavns Universitet og en ekstern samarbejdspartner er »underlagt en række lovbestemmelser, som blandt andet sikrer, at forskningen og de fremlagte resultater ikke påvirkes af kommercielle interesser.«

Han understreger, at han ikke kan se nogen grund til bekymring i det konkrete tilfælde.

»Det nævnte studie har skabt nye indsigter på baggrund af tidligere studier, og studiet har i processen overordnet overholdt Københavns Universitets retningslinier for god videnskabelig praksis,« skriver John Renner Hansen i en mail til Videnskab.dk.

»Studiet er publiceret i et peer-reviewet tidsskrift fra Nature-gruppen og opfylder deres krav til protokolregistrering og udlægning. Så det er både i overensstemmelse med universitetets principper og med dets formål,« pointerer han.

Læs flere svar fra blandt andre John Renner Hansen i en tilhørende artikel på Videnskab.dk.

Strukturelt problem vil gentage sig i fremtiden

Heine Andersen fra Københavns Universitet ser flere og flere eksempler på overdrevne påstande efter tæt samarbejde mellem industri og forskere, både i den videnskabelige litteratur og i offentligheden.

Og det er »i høj grad en risiko«, at vi kun vil se endnu flere eksempler i fremtiden, vurderer han.

»Jo mere jagten på eksterne midler bliver intensiveret, des sværere bliver det at holde sin sti ren og uafhængigheden helt tydelig. Det er der ingen tvivl om,« konstaterer Heine Andersen.

Han får opbakning af Mikkel Willum Johansen, der forsker i videnskabsteori ved Københavns Universitet.

»Det er et strukturelt problem. Der er en kolossal konkurrence, især på sundhedsområdet, så at komme ud med fantastiske resultater og blive citeret i pressen har enorm motivationskraft,« lyder det fra Mikkel Willum Johansen, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet.

»Der opstår en stor gråzone, hvor det her næppe er et enestående tilfælde. Det er lidt som doping i sport. Er det rytterens skyld eller hele branchens, fordi forventningerne til resultater er skruet alt for højt op?« siger han.

‘Folk har ikke fået øjnene op for virkeligheden’

Mikkel Willum Johansen påpeger, at Arne Astrup, Mads Fiil Hjorth og kollegerne sagtens kan have gjort præcist, som det er ønsket fra politisk side ved at sikre et tæt samspil mellem virksomheder og videnskab på universiteter til gavn for samfundet. Problemet er ifølge Mikkel Willum Johansen nærmere, at:

»Denne her sag understreger, hvor svært det kan være at lave sponseret forskning, uden at det går ud over ens troværdighed. I mine øjne handler sagen ikke om Arne Astrup, men snarere om folks forestilling om, hvordan videnskaben fungerer, for den hænger ikke sammen med realiteterne. Folk forventer ikke, at forskere indgår i den slags samarbejder, for den debat har vi aldrig taget – det er bare sket.«

»Derfor er det også ekstra vigtigt, at man kommunikerer klart om, hvad man gør. Jeg har ikke noget problem med, at folk tager imod penge til deres forskning, men man skal være tydelig i sin kommunikation,« bemærker Mikkel Willum Johansen.

\ Læs mere

Kommunikationschef: Derfor er vi offensive i OPUS

Hvor meget må man sige i en pressemeddelelse?

Københavns Universitet har et særskilt organ, Praksisudvalget, som tager stilling til sager om interessekonflikter, men i øjeblikket er der ingen regler for, hvad man skal fortælle til omverdenen i en pressemeddelelse.

Professor emeritus Heine Andersen mener, at det ville være god skik, hvis Praksisudvalget tog sagen op og besluttede, at en pressemeddelelse skal deklarere, om en forsker har økonomiske interesser i et studie.

Praksisudvalget kan ganske vist rejse sager selv, men har reelt sjældent gjort det, oplyser formand Thomas Riis.

Udenforstående kan dog også indberette en sag til Praksisudvalget, og ledelsen på universitetet har endda pligt til at gøre det, hvis den mener, at noget kan være i strid med god videnskabelig praksis, fortæller Thomas Riis.

Arne Astrup står fast

Selvom den danske version af pressemeddelelsen fra Københavns Universitet nu er blevet justeret, så det fremgår, at Arne Astrup siden 2012 har været »Clinical Advisor«, giver hverken dekan John Renner Hansen eller professor Arne Astrup udtryk for, at de mener, at der er gjort noget forkert i forbindelse med omtalen af studiet.

Det kan måske efterlade det indtryk, at man på KU-SCIENCE-fakultetet ser stort på kritikken udefra, men sådan forholder det sig ikke, skriver Arne Astrup:

»Dygtige forskerkollegers kritik gør altid indtryk,« lyder det fra Arne Astrup i en mail.

»Men det ændrer jo hverken ved, at jeg mener, at vi har udført grundig og banebrydende forskning, som vil bidrage til en bedre forståelse af årsager til overvægt og bedre behandling, eller ved, at jeg finder det berigende og værdifuldt for forskningen at samarbejde med kolleger og biotekvirksomheder i hele verden,« skriver han.

Læs mange flere spørgsmål til og svar fra Arne Astrup, John Renner Hansen og adjunkt Mads Fiil Hjorth i artiklen Arne Astrup og KU besvarer spørgsmål om penge i tarmbakterie-studie.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Yishai Zohar fra Gelesis Inc.