Et nyt studie i vægttab fra Københavns Universitet, hvis konklusioner er omtalt vidt og bredt i danske og udenlandske medier, er delvist betalt af et amerikansk firma, der er ved at udvikle en slankepille.
Studiet er af én af forfatterne, professor Arne Astrup, i en pressemeddelelse udråbt til at være et »gennembrud«.
Pressemeddelelsen fortæller til gengæld ikke om en række andre forhold, der afslører et tæt økonomisk samarbejde mellem forskerne, Københavns Universitet og det amerikanske firma, der har lagt penge i studiet:
- Arne Astrup har været betalt rådgiver for firmaet, Gelesis Inc., siden 2012
- Arne Astrup sidder på femte år i firmaets rådgivende udvalg, det såkaldte Advisory Board
- Firmaet har betalt for Arne Astrups kollega, adjunkt Mads Fiil Hjorths, arbejde med det nye studie
- Københavns Universitet og forskerne vil tjene penge på et fremtidigt produkt på baggrund af de nye resultater
- Arne Astrup skal ifølge den officielle amerikanske database for forsøg på mennesker efter planen undersøge effekter af Gelesis Inc.’s nye slankepille (uden relation til det nye studie) på forsøgsdeltagere i Danmark
- Arne Astrup og Mads Fiil Hjorth har sammen med lederen af Gelesis Inc. desuden ansøgt om et separat patent på at forudsige vægttab ved hjælp af biomarkører – stoffer målt i blod eller andet biologisk materiale som for eksempel fæces, som det nye studie handler om.
Ingen af de tætte økonomiske bånd fremgår af pressemeddelelsen fra september i år. Den fortæller blot, at Københavns Universitet har givet licens til »et firma i Boston, USA«, så det kan arbejde videre med resultaterne. Samt at firmaet ifølge pressemeddelelsen »snarligt« vil komme med et produkt, som vil »komme danske overvægtige til gode«.
\ Læs mere
\ Studie af tarmbakterier
Forskergruppen med deltagelse af Arne Astrup har analyseret afføringsprøver fra 62 mennesker. Studiet finder et sammenfald mellem, at man taber sig i vægt af sund mad (Ny Nordisk Hverdagsmad), og at man i sine tarme har en overvægt af visse bakterier i forhold til andre.
Studiet påviser ingen direkte sammenhæng mellem de to faktorer, selvom det fremstår sådan i Københavns Universitets pressemeddelelse, der er blevet refereret verden over.
Læs meget mere om studiet i artiklen Forskere: Arne Astrup overdriver »gennembrud« i fedmeforskning.
Spis brød til, når der er profit involveret
Tilsammen sætter oplysningerne spørgsmålstegn ved troværdigheden af forskningen.
Oplysningerne understreger samtidig, at man skal tage det med et gran salt, når forskerne og Københavns Universitet melder ud, at studiet viser en direkte sammenhæng mellem vores bakterier i tarmen, og hvor meget vi taber os. En sammenhæng, der altså, ifølge Københavns Universitet, vil resultere i et produkt, som snart vil hjælpe danske overvægtige.
Sådan lyder det fra en række forskere, som Videnskab.dk har talt med.
»Generelt viser megen forskning, at videnskabelige resultater får et ekstra vrid på trompeten, når der er firmaer og finansieringsmuligheder involveret,« siger overlæge, dr.med. Christian Gluud, leder af Center for klinisk interventionsforskning, Copenhagen Trial Unit.
»Så hver gang, man støder på overkrydsende eller potentielt overkrydsende økonomiske interesser, skal man lige spise en ekstra skive brød til,« påminder han.
Oplysningerne kommer oven i kritik fra forskere, som i en tidligere artikel på Videnskab.dk har gjort opmærksom på, at studiet i sig selv har for mange huller til, at man kan konkludere så skarpt, som Arne Astrup og Københavns Universitet gør i deres pressemeddelelse.
\ Andre problemer ved studiet
Forskergruppen undlod blandt andet at fortælle, præcist hvad den ville undersøge, da den indsamlede og analyserede tarmbakterier fra forsøgsdeltagere i det store OPUS-projekt, og da den gik i gang med det seneste studie. Det er endnu et slag mod troværdigheden i studiet, som du kan læse om i to andre artikler på Videnskab.dk om selve studiet og om statistiske faldgruber.
Forsker: Vær kritisk
De nye oplysninger om de økonomiske forhold bag studiet bør kun gøre læsere ekstra kritiske, bemærker blandt andre Heine Andersen.
Som forsker ved Københavns Universitet har han gransket mange forskellige aftaler indgået mellem forskere og samarbejdspartnere uden for universitetet.
Heine Andersen mener, at det er vigtige oplysninger, som er blevet udeladt fra pressemeddelelsen fra Københavns Universitet.
»Det havde absolut været det mest redelige at meddele, at studiet er betalt af det firma, som universitetet har givet licens til, og at Astrup så også er rådgiver for det samme firma. Især når resultatet bliver udråbt til at være et gennembrud,« mener Heine Andersen, professor emeritus på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.
Han undrer sig også over, at universitetet ikke har oplyst om Arne Astrups økonomiske interesser i Gelesis Inc. i pressemeddelelsen om »gennembruddet«.
»Når forskeren er rådgiver og oven i købet selv søger patent, vil han selvfølgelig have en økonomisk interesse i at fremstille resultater så gunstigt som muligt for at tjene penge på et produkt eller for at presse prisen op, hvis han vil sælge patentet,« bemærker Heine Andersen.
»Hvis dette havde fremgået tydeligt af pressemeddelelsen, ville det nok for de fleste læsere have skærpet den kritiske sans,« uddyber han.
Københavns Universitet oplyser, at en mulig fremtidig indtjening (»nettoindtægt« efter diverse udgifter er trukket fra) til Københavns Universitet ud fra licensen til Gelesis Inc. bliver delt i tre lige store dele mellem:
- universitetet,
- opfindernes institut (Institut for Idræt og Ernæring, hvor Arne Astrup er institutleder) og
- opfinderne (forskerne) selv.
Derfor er firmaforbindelse ikke nævnt i pressemeddelelse
Arne Astrup skriver i en mail til Videnskab.dk, at støtten fra Gelesis er udeladt af pressemeddelelsen, fordi studiet er en opfølger på det store projekt OPUS og dets bevilling fra Nordea-fonden på 100 millioner kroner.
I den sammenhæng er støtten fra det amerikanske firma til at lave nye analyser af tarmbakterie-data indsamlet under OPUS-projektet ganske lille, skriver Arne Astrup.
\ Andre artikler i denne serie
1) Forskere: Arne Astrup overdriver »gennembrud« i fedmeforskning
2) Statistiske faldgruber: Derfor er det afgørende at fortælle, hvad man vil undersøge
3) Arne Astrup: Vi har aldrig hævdet kausal sammenhæng
4) Arne Astrup og KU besvarer spørgsmål om penge i tarmbakterie-studie
5) Forskere: Astrup-sag bør tages op af udvalg
Lyt også til podcast fra Videnskab.dk om sponseret forskning.
Gelesis har ikke desto mindre betalt løn til adjunkt Mads Fiil Hjorth, så studiet kunne blive til virkelighed.
»Bevillingen fra Gelesis Inc. på 82.260 euro (godt 600.000 kroner) har blandt andet finansieret adjunkt Mads Fiil Hjorths løn i perioden 1. oktober 2016–30. september 2017, således at han blandt flere andre ting har kunnet foretage den nævnte re-analyse og arbejde på efterfølgende publicering,« skriver Arne Astrup.
Forskerne skriver da også i den videnskabelige artikel udgivet i tidsskriftet International Journal of Obesity: »The work reported in this manuscript was funded by grants from Gelesis Inc.«
Støtte og tilknytning tilføjet pressemeddelelsen
Selvom Arne Astrup i sin mail til Videnskab.dk altså giver udtryk for, at der ikke var grund til i pressemeddelelsen at fortælle om den økonomiske støtte fra Gelesis Inc., er oplysningen efter en række spørgsmål fra Videnskab.dk nu blevet føjet til den toenhalv måneder gamle version af pressemeddelelsen på universitets hjemmeside.
Det fremgår nu også samme sted, at Arne Astrup siden 2012 har »været Clinical Advisor og medlem af External Scientific Advisory Board for Gelesis Inc.«
Læs flere og uddybende svar fra blandt andre Arne Astrup i en tilhørende artikel på Videnskab.dk.
Tvivl om troværdighed går ud over universitetet
Sager som denne kan i sidste ende skade både forskere og universiteter, vurderer Kristian Hvidtfelt Nielsen, der forsker i blandt andet videnskabens samspil med samfundet.
»Det værste, der kan ske for universiteterne, er, at der kommer sager op, hvor forskningens troværdighed bliver stillet i tvivl ved enten snyd, uredelighed eller interessekonflikter,« vurderer Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor på Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet.
»Det er en virkelig dårlig sag for et universitet, for det har ikke bare indflydelse på den pågældende forskningsgruppe, men på hele universitets omdømme, at journalister, politikere og befolkningen begynder at tænke, ’var der ikke noget med, at de dér fra Københavns Universitet ikke var helt hæderlige?’« siger han.
\ Oversalg spreder mistillid
I en anden artikel på Videnskab.dk har professor David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet for nylig fortalt, at oversolgte pressemeddelelser er med til at erodere tilliden til forskere og videnskab. Det er et demokratisk problem, fordi det spreder mistillid til fakta, mener han.
Politikere og universiteter opfordrer til samarbejde
Flere forskere understreger, at det langt fra er et unikt tilfælde, at videnskabsfolk arbejder tæt sammen med industrien.
Det opfordrer både politikere og danske universiteter kraftigt til at gøre, og Københavns Universitet hylder i en mail til Videnskab.dk forskernes samarbejde med Gelesis Inc.
Samarbejder som disse er ikke bare en forpligtelse gennem universitetsloven, men også afgørende for både universitetet og alle andre, lyder det, fordi de »gør, at forskningen kan tage springet fra forskerkontoret og ud til omverdenen, hvor den kan være til gavn for samfundets udvikling.« Sådan skriver dekan for Københavns Universitets fakultet SCIENCE, John Renner Hansen, i en mail til Videnskab.dk.
\ Mulige fordele ved samarbejde med firmaer
- Giver flere penge til forskning
- Projekter bliver lavet i stedet for skrinlagt pga. økonomi
- Forskning bliver mere relevant for erhvervslivet
- Større chance for, at forskningen bliver brugt i ’det virkelige’ liv
- Viden bliver overført mellem erhverv og videnskab
- Kan give forskere indsigt i data, som normalt er hemmelige
Kilder: Mikkel Willum Johansen, KU, Kristian Hvidtfelt Nielsen, AU, John Renner Hansen, KU.
Omvendt er risici ved den slags samarbejder konstateret i mange videnskabelige undersøgelser.
For eksempel ender et tæt samarbejde mellem et profitsøgende firma og forskere oftere med positive resultater og konklusioner, end hvis et sundhedsvidenskabeligt forsøg er støttet af det offentlige.
Et eksempel er denne Cochrane-undersøgelse eller dette studie fra Center for klinisk interventionsforskning, Copenhagen Trial Unit (CTU), om industrisponseret forskning inden for medicin.
Et studie fra 2016 antyder, at det samme gælder inden for ernæringsvidenskab.
I en artikel i Nature fra 2005 svarer 15 procent af 3.000 adspurgte fødevareforskere desuden, at de har ændret design, metode eller resultater i et studie efter pres fra en pengegiver.
Firma-sponsering kan påvirke på to måder
En positiv vinkel kan komme ind i et studie, fordi firmaet påvirker direkte, hvordan undersøgelsen bliver lavet.
I dette tilfælde er grundlægger af Gelesis Inc., Yishai Zohar, medforfatter på studiet. Ifølge Arne Astrup har Yishai Zohar »ydet væsentlige bidrag i den videnskabelige proces, der har resulteret i publikationen« (se dog også faktaboksen herved).
\ Hvad har Gelesis lavet i studiet?
På Gelesis’ hjemmeside fremhæver medforfatter til det videnskabelige studie, Yishai Zohar, at han tidligere har solgt spiseolie og været kaptajn i den militære gren af det israelske forsvar.
Videnskab.dk har spurgt Arne Astrup, om forskerne overvejede at holde Yishai Zohar ude af studiet, nu det ikke lader til, at han har så meget videnskab på CV’et.
I en mail til Videnskab.dk oplyser Arne Astrup to ting:
- At Yishai Zohar er »videnskabelig særdeles indsigtsfuld og har ydet væsentlige bidrag i den videnskabelige proces, der har resulteret i publikationen«. Og senere:
- At Gelesis Inc. ingen indflydelse havde på hverken design, metode eller konklusioner.
Arne Astrup uddyber i en opfølgende mail, at »vi har helt konkret diskuteret mulige mekanistiske sammenhænge mellem glucosemetabolisme og microbiota med Yishai. Med sin forudgående viden om forskning og produktudvikling inden for dette emne, har han det rette udgangspunkt for at diskutere dette.«
Men påvirkningen kan også være mere indirekte.
Hvis man som forsker har økonomiske interesser i det, man undersøger, kan det være, at man bevidst eller ubevidst kommer til at overvurdere effekter eller sammenhænge.
»Vi ved fra studier, der er lavet om forskere med finansielle interessekonflikter, at det ikke bare handler om, hvorvidt studiet i sig selv er sponseret, men også om forskerne har en personlig finansiel relation til det produkt, der bliver undersøgt. Eksempelvis, hvis man arbejder som konsulent eller sidder i advisory board for det pågældende firma,« forklarer Andreas Lundh, postdoc på Center for Evidensbaseret Medicin ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
»Der er en sammenhæng mellem at have en finansiel interessekonflikt og at nå frem til en positiv konklusion i et studie eller fortolke data positivt,« uddyber han.
(Se og hør evt. Andreas Lundhs foredrag om industrisponseret forskning, en såkaldt OUH Talk, på YouTube.)
\ Mulige ulemper ved samarbejde med firmaer
- Virksomheder med fokus på profit kan påvirke forskningen i særlig retning (emnevalg, metode, udførelse og fortolkning af data, se studie). Som Mikkel Willum Johansen fra KU siger: »Hvis svigermor har betalt for brylluppet, er man også mere tilbøjelig til at lade hende påvirke menuen.«
- Visse emner kommer i fokus, andre bliver trængt tilbage. (Et mejeri vil nok hellere betale for at få undersøgt fordele for knoglerne ved kalk i mælk end risikoen for hjertekarsygdomme på grund af fedt i mælk. Læs mere i boksen under artiklen.)
- Jo flere offentlige penge bundet i projekter med private aktører med interesser, des færre penge til at lave forskning, der ligger op ad befolkningens interesse.
Læs mere om industrisponseret forskning i et tidligere blogindlæg fra Mikkel Willum Johansen.
Ekstra spin ved økonomiske interesser
Andreas Lundh bliver bakket op af Copenhagen Trial Units Christian Gluud, der blandt andet er medforfatter på en omfattende gennemgang af en lang række medicinske forsøg.
Konklusionen lyder, at resultater bliver fortolket mere positivt, hvis et profitsøgende firma har betalt for dem, og at læsere »nøje skal overveje«, om konklusionerne reelt er bakket op af data, der er beskrevet i den slags studier.
»Vi ved erfaringsmæssigt, at i det øjeblik, der er økonomiske interesser i spil, øger det risikoen for, at konklusionerne er blevet pressede. Der kommer så at sige ekstra spin på,« konstaterer Christian Gluud.
KU: Ingen problemer med nyt studie
Bekymringerne deles dog ikke af Arne Astrups fakultet ved Københavns Universitet, kaldet SCIENCE.
Dekan John Renner Hansen oplyser i en mail til Videnskab.dk, at et samarbejde mellem forskere ved Københavns Universitet og en ekstern samarbejdspartner er »underlagt en række lovbestemmelser, som blandt andet sikrer, at forskningen og de fremlagte resultater ikke påvirkes af kommercielle interesser.«
Han understreger, at han ikke kan se nogen grund til bekymring i det konkrete tilfælde.
»Det nævnte studie har skabt nye indsigter på baggrund af tidligere studier, og studiet har i processen overordnet overholdt Københavns Universitets retningslinier for god videnskabelig praksis,« skriver John Renner Hansen i en mail til Videnskab.dk.
»Studiet er publiceret i et peer-reviewet tidsskrift fra Nature-gruppen og opfylder deres krav til protokolregistrering og udlægning. Så det er både i overensstemmelse med universitetets principper og med dets formål,« pointerer han.
Læs flere svar fra blandt andre John Renner Hansen i en tilhørende artikel på Videnskab.dk.
Strukturelt problem vil gentage sig i fremtiden
Heine Andersen fra Københavns Universitet ser flere og flere eksempler på overdrevne påstande efter tæt samarbejde mellem industri og forskere, både i den videnskabelige litteratur og i offentligheden.
Og det er »i høj grad en risiko«, at vi kun vil se endnu flere eksempler i fremtiden, vurderer han.
\ Mange pressemeddelelser oversælger budskaber
Selvom tarmbakteriestudiet har sine mangler, og det er betalt af industrien, kan det stadig skildre en reel sammenhæng mellem tarmbakterier og vægttab. Problemet er i stedet, at forholdene omkring studiet og den efterfølgende pressemeddelelse skaber en række usikkerheder og forbehold, som er udeladt i kommunikationen af studiet. Og den slags sker faktisk ret tit.
Et studie i ansete British Medical Journal viser, at 40% af pressemeddelelser fra universiteter om bl.a. sundhed overdriver forskningsresultater. Studiet viser samtidig, at overdrevne pressemeddelelser giver overdrevne historier i medierne.
»Jo mere jagten på eksterne midler bliver intensiveret, des sværere bliver det at holde sin sti ren og uafhængigheden helt tydelig. Det er der ingen tvivl om,« konstaterer Heine Andersen.
Han får opbakning af Mikkel Willum Johansen, der forsker i videnskabsteori ved Københavns Universitet.
»Det er et strukturelt problem. Der er en kolossal konkurrence, især på sundhedsområdet, så at komme ud med fantastiske resultater og blive citeret i pressen har enorm motivationskraft,« lyder det fra Mikkel Willum Johansen, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet.
»Der opstår en stor gråzone, hvor det her næppe er et enestående tilfælde. Det er lidt som doping i sport. Er det rytterens skyld eller hele branchens, fordi forventningerne til resultater er skruet alt for højt op?« siger han.
‘Folk har ikke fået øjnene op for virkeligheden’
Mikkel Willum Johansen påpeger, at Arne Astrup, Mads Fiil Hjorth og kollegerne sagtens kan have gjort præcist, som det er ønsket fra politisk side ved at sikre et tæt samspil mellem virksomheder og videnskab på universiteter til gavn for samfundet. Problemet er ifølge Mikkel Willum Johansen nærmere, at:
»Denne her sag understreger, hvor svært det kan være at lave sponseret forskning, uden at det går ud over ens troværdighed. I mine øjne handler sagen ikke om Arne Astrup, men snarere om folks forestilling om, hvordan videnskaben fungerer, for den hænger ikke sammen med realiteterne. Folk forventer ikke, at forskere indgår i den slags samarbejder, for den debat har vi aldrig taget – det er bare sket.«
»Derfor er det også ekstra vigtigt, at man kommunikerer klart om, hvad man gør. Jeg har ikke noget problem med, at folk tager imod penge til deres forskning, men man skal være tydelig i sin kommunikation,« bemærker Mikkel Willum Johansen.
Hvor meget må man sige i en pressemeddelelse?
Københavns Universitet har et særskilt organ, Praksisudvalget, som tager stilling til sager om interessekonflikter, men i øjeblikket er der ingen regler for, hvad man skal fortælle til omverdenen i en pressemeddelelse.
Professor emeritus Heine Andersen mener, at det ville være god skik, hvis Praksisudvalget tog sagen op og besluttede, at en pressemeddelelse skal deklarere, om en forsker har økonomiske interesser i et studie.
\ To uafklarede spørgsmål
Punkter, som Heine Andersen mener bør komme til overvejelse i Praksisudvalget:
- Er det er et problem, at oplysninger om økonomien i et studie bliver udeladt fra en pressemeddelelse – i den konkrete sag, at Gelesis Inc. har finansieret studiet, og at Arne Astrup er rådgiver for firmaet?
- Kan en pressemeddelelse formelt set siges at være en del af det videnskabelige arbejde, og skal den derfor omfattes af regler for redelighed, så f.eks. interessekonflikter skal fremgå?
Praksisudvalget kan ganske vist rejse sager selv, men har reelt sjældent gjort det, oplyser formand Thomas Riis.
Udenforstående kan dog også indberette en sag til Praksisudvalget, og ledelsen på universitetet har endda pligt til at gøre det, hvis den mener, at noget kan være i strid med god videnskabelig praksis, fortæller Thomas Riis.
Arne Astrup står fast
Selvom den danske version af pressemeddelelsen fra Københavns Universitet nu er blevet justeret, så det fremgår, at Arne Astrup siden 2012 har været »Clinical Advisor«, giver hverken dekan John Renner Hansen eller professor Arne Astrup udtryk for, at de mener, at der er gjort noget forkert i forbindelse med omtalen af studiet.
Det kan måske efterlade det indtryk, at man på KU-SCIENCE-fakultetet ser stort på kritikken udefra, men sådan forholder det sig ikke, skriver Arne Astrup:
»Dygtige forskerkollegers kritik gør altid indtryk,« lyder det fra Arne Astrup i en mail.
»Men det ændrer jo hverken ved, at jeg mener, at vi har udført grundig og banebrydende forskning, som vil bidrage til en bedre forståelse af årsager til overvægt og bedre behandling, eller ved, at jeg finder det berigende og værdifuldt for forskningen at samarbejde med kolleger og biotekvirksomheder i hele verden,« skriver han.
Læs mange flere spørgsmål til og svar fra Arne Astrup, John Renner Hansen og adjunkt Mads Fiil Hjorth i artiklen Arne Astrup og KU besvarer spørgsmål om penge i tarmbakterie-studie.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Yishai Zohar fra Gelesis Inc.
\ Kilder
- Pre-treatment microbial Prevotella-to-Bacteroides ratio, determines body fat loss success during a 6-month randomized controlled diet intervention; International Journal of Obesity; doi:10.1038/ijo.2017.220
- Arne Astrups profil (KU)
- Heine Andersens profil (KU)
- Kristian Hvidtfelt Nielsens profil (AU)
- John Renner Hansens profil (KU)
- Mikkel Willum Johansens profil (KU)
\ Derfor arbejder ernæringsforskere sammen med industrien
Forskere har i mange år haft fokus på dilemmaer, man kan havne i som ernæringsforsker.
Allerede i 2009 blev otte forskere på Arne Astrups institut eksempelvis interviewet om deres syn på budskaber i medierne og på samarbejde med industrien.
I den videnskabelige artikel ‘We Have to Go Where the Money Is’—Dilemmas in the Role of Nutrition Scientists: An Interview Study’ fortæller forskerne, at det er vigtigt at komme i medierne, så man kan få penge til sin forskning, men at det til gengæld betyder, at budskaber nogle gange bliver oversolgt for at gøre historierne mere egnede til medierne.
Samtidig fortæller flere om deres bekymring for, at firmaer i stigende grad betaler for forskning. De efterlyser klare regler, for de føler sig fanget som en lus mellem to negle. Som en forsker siger: »Jeg er meget kritisk over for firmasponseret forskning. Og samtidig må jeg bare acceptere, at det er den eneste måde at agere på som forsker nu om stunder.«
»Det er ikke et tilfælde, hvem industrien inviterer ud at spise. Det er meget svært at kritisere nogen i medierne, som lige har været venlig mod dig og gav dig en dejlig middag i går. Det er naturligt. Selvfølgelig er der sådan nogle mekanismer. Og nogle aktører udnytter det. Vi skal ikke være naive,« lyder det fra en forsker fra Københavns Universitet i den videnskabelige artikel.
Det anonymiserede studie fortæller videre om én særlig forsker. Han fortæller, at han for at undgå mistanke om at være i lommen på et enkelt firma sørger for at være involveret i en masse firmaer på én gang.
Dels, forklarer han, fordi det skader troværdigheden, hvis man lægger alle sine æg i én kurv, dels fordi man selvfølgelig bliver påvirket af »alle de venlige mennesker fra firmaet, som sender dig så meget rundt i verden, som du har lyst til.«
Forskeren bliver i studiet spurgt, om det er noget, man diskuterer bredt blandt ernæringsforskere.
»Nej, man opfinder sin egen lille etiske strategi. I relation til industrien synes jeg, det er en god strategi at vende den rundt: ’Men jeg er afhængig af dem alle sammen.’ På den måde bliver man kun en smule afhængig – eller svækker i hvert fald afhængigheden.«
En lignende tendens kan læses ud af Arne Astrups profil på Københavns Universitets hjemmeside. Under punktet ’Konsulent eller medlem af rådgivende udvalg for flere koncerner, inklusiv:’ er angivet 19 firmanavne, herunder Gelesis Inc.