Kvindernes Internationale Kampdag begyndte ved et møde på Nørrebro

I dagene omkring 26.-27. august 1910 stimlede en række prominente kvindeforkæmpere sammen på adressen Jagtvej 69 på Nørrebro i København.

Et af hovedpunkterne på konferencens dagsorden var »Midler og veje for det praktiske Arbejde til Erobring af den almindelige Valgret,« og 99 kvinder fra 17 forskellige lande var således mødt op til Arbejderkvindernes 2. internationale socialistiske konference.

Et af forslagene, som blev vedtaget på konferencen, var, at der årligt skulle afholdes en kvindedag, som havde »agitation for kvindernes valgret til formål.«

Dermed blev grundstenen lagt for den årlige fejring af Kvindernes Internationale Kampdag, 8. marts.

»Dagen var oprindeligt en del af den tidlige arbejderbevægelse, og i 1910’erne og -20’erne handlede den især om at sikre kvinders stemmeret. Senere gik dagen lidt i glemmebogen, men den blev genoplivet i forbindelse med kvindebevægelsen i 70’erne,« fortæller historiker Astrid Elkjær Sørensen, som blandt andet forsker i arbejderbevægelsens historie ved Aarhus Universitet.

I forbindelse med FN’s kvindeår 1975 proklamerede verdensorganisationen 8. marts som international kvindedag, og i dag markeres dagen over det meste af verden og er officiel fridag i omkring 25 lande.

Fokus på kvinders stemmeret

Da dagen blev indstiftet i 1910, var der fortsat kun ganske få lande i verden, hvor kvinder havde ret til at stemme.

I Danmark havde kvinder i 1908 fået ret til at stemme ved de kommunale råd, men først ved grundlovsændringen i 1915 fik kvinder ret til at stemme ved folketingsvalg.

»I 1910 var kvinders stemmeret fortsat noget, man kæmpede for i de fleste lande – nogle steder mere militant end andre. I Danmark var bevægelsen en slags fredelig parlamentarisk vandring hen mod stemmeret, men i England foregik det med deciderede gadekampe og brandstiftelse som en del af kampen,« fortæller postdoc Astrid Elkjær Sørensen.

Selve idéen om en årlig kvindedag opstod på initiativ fra den tyske arbejderkvindebevægelse med Clara Zetkin (1857-1933) i spidsen – en indflydelsesrig tysk kvindeforkæmper og socialistisk politiker.

Under konferencen i arbejdernes forsamlingsbygning på Jagtvej 69 i København – en adresse, der senere blev kendt for at lægge grund til Ungdomshuset – fremlagde hun et resolutionsforslag, som blev vedtaget med stor tilslutning:

»I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer foranstalter de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første linie har agitation for kvindernes valgret til formål,« lød det blandt andet i resolutionen, som også nævnte, at kvindedagen måtte »have en international karakter og forberedes omhyggeligt.«

\ Læs mere

Seks seje videnskabskvinder, du skal kende

Nina Bang bag fejring i Danmark

På konferencen deltog blandt andre Nina Bang som en af de danske arrangører – en kvinde, som 14 år senere kom til at skrive Danmarkshistorie som landets første kvindelige minister.

Hun var også en af hovedkræfterne bag, at Danmark året efter – i 1911 – var blandt de første fire lande, som afholdt kvindedagen i selskab med Tyskland, Østrig og Schweiz.

Nina Bang var medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, og hun tog initiativ til, at Socialdemokratiet arrangerede den første kvindekampdag i Danmark 19. marts 1911.

»Danmark har ikke nogen særlig aktie i kvindernes kampdag som sådan. Det var en tilfældighed, at dagen blev indstiftet i København, fordi det var her den internationale kongres blev afholdt,« siger Drude Dahlerup, som er professor ved Institut for Statskundskab og Erhverv på Roskilde Universitet og netop har forfattet et leksikonopslag om Kvindernes Internationale Kampdag.

»Oprindeligt var det de socialistiske og senere kommunistiske kvinder, som fejrede dagen, men i dag er det blevet en almen dag for alle uanset politisk overbevisning,« tilføjer hun.

Skiftende datoer før 8. marts

I de første år af sin levetid blev kvindedagen i Danmark og andre lande afholdt på skiftende datoer i marts.

I 1914 faldt dagen for første gang på 8. marts, men allerede året efter havde kampdagen en ny dato igen.

»Det var først i årene efter konferencen, at 8. marts blev stadfæstet som den endelige dato, men det fortaber sig i historien, præcis hvorfor man valgte denne dato,« fortæller Astrid Elkjær Sørensen.

Udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 svækkede den internationale arbejderbevægelse, der delvist opgav samarbejdet over grænser – og det gik også ud over kræfterne bag Kvindernes Internationale Kampdag.

Men efter krigens afslutning fik den tyske kvindesagsforkæmper Clara Zetkin i 1920 gendannet det Internationale Kvindesekretariat, og i den forbindelse blev det vedtaget, at Kvindernes Internationale Kampdag fra nu af skulle afholdes den 8. marts.

»Der er flere teorier om, hvorfor denne dato blev valgt. Én teori siger, at der var særligt mange demonstrationer verden over på kampdagen i 1914, som tilfældigvis faldt på den 8. marts. En anden, at de russiske kvinders demonstration den 8. marts i 1917 var optakt til den russiske revolution – kampdagens placering skulle således symbolisere kvindesagens nære tilknytning til den socialistiske kamp,« skriver Astrid Elkjær Sørensen på Danmarkshistorien.dk

Dagen gik i glemmebogen

I Danmark blev 8. marts fejret frem til Anden Verdenskrig, selvom det ikke altid var lige præcis på dagen.

Efter Anden Verdenskrig stoppede fejringen af kampdagen imidlertid i flere årtier i Danmark, mens flere kommunistiske lande fortsatte med at markere kampdagen 8. marts.

»Langt henad vejen var det socialisterne og kommunisterne, som fejrede kvindernes kampdag, og dagen blev meget udbredt i Østblokken efter Anden Verdenskrig. For eksempel i DDR (Det tidligere Østtyskland, red.), hvor det blev en officiel fridag,« fortæller Drude Dahlerup.

»Først da rødstrømpebevægelsen og den nye kvindebevægelse kom på bane i 1970’erne, blev idéen om kvindernes kampdag genoptaget i Danmark,« siger professoren, som selv var medstifter af rødstrømpebevægelsen i Aarhus.

Siden 1974 har Kvindernes Internationale Kampdag således været fejret i Danmark hvert år.

Den oprindelige kamp for kvinders stemmeret var for længst opnået i 1974, men i stedet har fokus blandt andet været på ‘kamp mod al kvindeundertrykkelse’, ’kvindernes frigørelse’ og ligestilling mellem kønnene.

Sætter fokus på ligestilling

»Dagen har haft betydning i kraft af, at det er en anledning til at samles og sætte fokus på kvindekampen og ligestilling. For en som mig, der forsker i ligestilling, kan jeg i hvert fald være sikker på, at den ene gang om året, hvor det er 8. marts, kan jeg afsætte alle de historier, jeg vil, til medierne om ligestilling,« siger Astrid Elkjær Sørensen.

Dermed »tvinger kampdagen danske medier til at sætte fokus på ligestilling« en gang om året. Og det har især har haft betydning i perioder, hvor ligestilling har været mindre i fokus end i de senere år, fortæller Astrid Elkjær Sørensen.

»Det er sjældent, at en enkelt dag alene kan føre til samfundsomvæltninger, men det er en dag, hvor man husker på ligestillingsdagsordenen og får sat fokus på problemerne,« siger hun.

Samme melding kommer fra Drude Dahlerup:

»I dag er kampdagen blevet så bredt funderet, at næsten alle organisationer og større virksomheder med respekt for sig selv har en eller anden form for manifestation af 8. marts. Og der bliver lavet masser af rapporter og analyser af kvinders situation, som udkommer op til dagen,« siger hun.

\ Læs mere

Quiz: Hvad ved du egentlig om kvindekampen?

Mere kampdag end 1. maj

Begge forskere påpeger, at mens kampdagen oprindeligt havde sit udspring i arbejderbevægelsen og kommunismen, deltager kvinder og mænd – uanset partifarve – i dag i fejringen.

»I Danmark har vi holdt fast i at kalde dagen en kampdag, men internationalt set hedder det en kvindedag, og nogle steder har det mere karakter af at være en slags ’mors dag version 2.0’,« siger Astrid Elkjær Sørensen.

Med andre ord har kvindedagen i Danmark altså bevaret sin aktivistiske oprindelse – modsat tilfældet i en række andre lande. I dag er dagen også mere aktivistisk end Arbejdernes Internationale Kampdag 1. maj, mener Astrid Elkjær Sørensen.

»8. marts har bevaret sit aktivistiske potentiale, mens 1. maj mere er blevet en hyggedag, hvor man mødes og drikker øl. Så de to mærkedage udspringer af samme bevægelse, men 8. marts er forblevet en klassisk kampdag, og det adskiller den fra 1. maj,« mener Astrid Elkjær Sørensen.

Hvis historien om tilblivelsen af Kvindernes Internationale Kampdag skulle have inspireret dig til at ville hylde nogle seje kvinder i videnskabens verden, vil vi anbefale dig at læse artiklen Seks seje videnskabskvinder, du skal kende, hvor du kan hilse på seks nulevende danske forskningsstjerner – eller dyk ned i fortidens store videnskabskvinder i artiklen Fossiljæger i strutskørt og atombombens moder: Mød ti videnskabskvinder, der ændrede historien.

\ Læs mere

Sådan får vi flere kvindelige topforskere

\ Læs mere

FN’s verdensmål: Sådan får undertrykte afrikanske kvinder ligestilling