Forestil dig, at du skulle vælge mellem to kandidater, som begge gerne vil lede dit land.
Den ene respekterer demokratiets spilleregler og holder sig altid inden for loven.
Den anden har det med at tilsidesætte reglerne, når det passer: Lovbrud og udemokratisk opførsel efter behov.
Når du har valgt, skal du genoverveje din beslutning og vælge igen.
For nu er dit land i krig.
Ændrer det ved dit syn på de to politiske kandidater?
Det gør det i hvert fald for amerikanske vælgere, viser et nyt studie med godt 6.000 deltagere i USA.
»Vi finder en ret massiv tendens til at se den udemokratiske kandidat uegnet i fredstid.«
»Men det ændrer sig for vores amerikanske deltagere under krig,« siger Lasse Laustsen, der er den ene forfatter til studiet og lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.
Modviljen imod at stemme på den udemokratiske kandidat skrumper under krigstid.
Det betyder, at deltagerne i studiet finder det mindre væsentligt for deres stemme, om politikeren udøver magtmisbrug og overtræder loven eller ej.
»Det er ret voldsomt. Jeg tænkte, det måske kunne skubbes i den retning. Men det er overraskende, hvor meget accepten af udemokratisk adfærd stiger under krig,« siger Lasse Laustsen.
Nogle vælgere foretrækker næsten regelbryderne
Undersøgelserne foregik i USA med amerikanske borgere.
Derfor fandt de to forskere det oplagt at undersøge vælgerne i tre grupper, som afspejler det amerikanske partisystem.
Deltagerne blev delt op i demokratiske, republikanske og uafhængige vælgere.
Deltagere, der til et rigtigt valg stemmer på Demokraterne - partiet med Kamala Harris og Joe Biden - skulle vælge mellem to fiktive kandidater fra Det Demokratiske Parti. Deltagere, der stemmer på Trumps republikanske parti, skulle vælge mellem fiktive kandidater fra dette parti.
Politikerne eksisterer altså ikke i virkeligheden. Deltagerne læste om og reagerede på udemokratisk adfærd ud fra en række beskrivelser af en fiktiv politiker, som var opfundet til dette studie.
»Det er ikke sådan, at vi fortalte deltagerne: Den her politiker er den udemokratiske. Vi beskrev politikernes adfærd ud fra demokratiske normbrud, der også foregår i virkeligheden,« siger Kristian Frederiksen, der er den anden forfatter til studiet og adjunkt på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Resultatet blev, at alle vælgerne på tværs af partierne så mindre skeptisk på den udemokratiske politiker under krigstider.
I grafikken nedenfor kan du se, hvordan krig får opbakningen til den udemokratiske politikere til at ændre sig i studiet.
De republikanske vælgere tenderede endda til at se på den udemokratiske kandidat mere positivt, omend denne tendens ikke er statistisk sikker, forklarer forskerne.
»Et eksempel på udemokratisk adfærd kunne være at forfølge og chikanere journalister for egen vindings skyld,« siger Lasse Laustsen.
Udemokratisk adfærd kunne også være ikke at respektere retsstaten, de frie valg eller en fordeling og kontrol af magten - såkaldte checks and balances.
Personligheden er altafgørende
Studiet baserer sig på to spørgeskemaundersøgelser.
Den første har 3.800 deltaget i:
Her præsenteres deltagerne for forskellige politikere og skal besvare flere spørgsmål om dem. For eksempel: hvor dominerende er politikeren, hvor venlig er politikeren, og ville du stemme på politikeren?
Resultatet viser, at de udemokratiske kandidater fremstår mere dominerende og mindre sympatiske end kandidater, der overholder demokratiske normer.
Den anden undersøgelse bygger ovenpå den første: Her deltager 2.600 amerikanere. Nogle af deltagerne er blevet bedt forestille sig, at USA er trukket ind i en krig mod enten Rusland eller Kina.
Ved at kombinere svarene fra de to undersøgelser finder forskerne frem til, at vælgernes ændrede accept af udemokratisk adfærd formentlig skyldes vælgernes opfattelser af de beskrevne politikeres personlighed.
»Jeg tror, vi undervurderer, hvor meget personlighed betyder for, hvad vi stemmer,« siger Lasse Laustsen.
Vælgernes opfattelse af en politiker som dominerende forvandles nemlig fra at være negativ i fredstid til at være positiv i krigstid. Vælgerne ønsker sig en stærk leder, der ikke bøjer sig for noget som helst - heller ikke loven eller demokratiske spilleregler.
Professor: Giver ny indsigt
Jacob Hariri er professor i statskundskab på Københavns Universitet og er blevet præsenteret for studiet.
Han finder det meget interessant.
Jacob Hariri fortæller, at det er velkendt, at borgeres politiske holdninger ændrer sig, når krigen rammer - for eksempel ”rally around the flag”-effekten, hvor borgerne støtter mere op om regeringsledere.
Men at krisetider ændrer synet på udemokratiske kandidater er nyt for ham.
»Det havde jeg ikke tænkt over før,« siger Jacob Hariri, der blandt andet forsker i demokratisering og statsdannelse til Videnskab.dk.
»Man kan godt rationalisere sig frem til, at det formentlig handler om handlekraft og en vilje til politik, der ikke skal lade sig begrænse af andre institutioner. Befolkningen kan tilvælge handlekraftige politikere, og det kan den udemokratiske adfærd være et signal om.«
Han mener desuden, at det er spændende med fokus på individuelle politiske kandidater og ikke for eksempel på en samlet stat.
Demokratiske politikere skal have mere personlighed
Lasse Laustsen mener, at der er væsentlige forskelle mellem Danmark og USA i forhold til vælgernes tilknytning til politikere. Og der er ret forskellige politiske klimaer og kulturer i de to lande.
Men hvis der skal være en lære ved studiet, der kan oversættes til en dansk kontekst, er det personlighedens store betydning i politik.
»Hvis man sidder til en valgdebat, vurderer man blandt andet politikerne ud fra deres personlighed. Det sker både bevidst og ubevidst,« siger Lasse Laustsen.
»Det med at afkode personlighed sidder som noget helt fundamentalt i os.«
Forskning tyder på, at det handler om intuition, forklarer han. Og det skal de retskafne politikere skrive sig bag øret, hvis de vil vække et attraktivt indtryk af deres personlighed i krigstider.
»Man kan udnytte den viden til at skabe en personlighed i politikere, der vækker det samme i vælgerne som de udemokratiske politikere vækker - vel at mærke uden, at det er forbundet med udemokratisk adfærd,« slutter Lasse Laustsen.
