På tværs af landegrænser findes den politiske bevægelse 'Det nye højre', hvis ideer om Europa som en civilisation går helt tilbage til det gamle Grækenland.
Det er partier, der er kritiske over for indvandring og derfor ser EU som et fællesskab, der skal kunne stå sammen mod de 'fremmede', der vil overtage de oprindelige befolkninger.
Med det mål for øje kigger nogle venligt mod Rusland – der med deres kristne præsident Vladimir Putin, ifølge flere partier på det yderste højre, er en oplagt samarbejdspartner.
I Danmark vil de færreste kigge med mildhed på Ruslands præsident og på krigen mod Ukraine. En undersøgelse lavet af Trygfonden viser eksempelvis, at 45 procent af de adspurgte danskere er stoppet med at købe danske produkter, hvis producenterne har været aktive i Rusland.
Men hvad er det for nogle værdier, der driver den yderste højrefløj i Europa? Hvad vil de med Rusland, og hvordan kommer det til at påvirke EU efter valget?
En ven i Rusland
»EU står urokkeligt sammen med Ukraine og dets folk og vil fortsat yde politisk, finansiel, økonomisk, humanitær, militær og diplomatisk støtte, så længe det er nødvendigt.« Sådan skriver det europæiske råd på deres hjemmeside.
Virkeligheden forholder sig bare sådan, at ikke alle i EU utvetydigt står på Ukraines side. På den yderste højrefløj har vi partier som tyske Alternative für Deutchsland (AfD) og franske Reconquete, der begge er venligt stemt overfor Rusland og Putin.
Partier som dem deler en ideologisk og kulturel idé om, hvad Europa skal være – et kristent, hvidt kontinent. De tror på Europa som et kontinentalt fællesskab. Og sådan ét er Rusland en del af – det betyder nemlig noget, hvem man deler jord med, forklarer Manni Crone, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hendes forskning fokuserer på den yderste højrefløj i Frankrig.
»Dele af det nye højre er fjendtlige over for USA og vil frisætte sig fra deres dominans,« fortæller hun og fortsætter:
»For det nye højre er USA lig med handel, konsum og penge, og det flugter ikke med det nye højres værdier. Der passer Rusland bedre med deres kristne værdisæt.«
Det nye højre ønsker, at EU skal være et kristent samarbejde, der skal kunne stå imod trusler udefra – primært migranter fra muslimske lande, forklarer Manni Crone.
Selv skriver AfD, »at de til stadighed vil stræbe efter at opretholde … vores vestlige kristne kultur og fastholde vores sprog og traditioner i en fredelig demokratisk og suveræn nationalstat for det tyske folk.«
»Højrefløjspartiet Reconquete i Frankrig er en del af det intellektuelle miljø 'Det nye højre', som er en bevægelse på tværs af landegrænser – og de ser muslimer som en trussel mod landets oprindelige befolkningsgrupper,« fortæller hun.
Dele af bevægelsen dyrker odinisme
Det nye højre opfatter Europa som en civilisation, der går helt tilbage til det gamle Grækenland før kristendommen. Dele af bevægelsen er derfor også fortalere for de hedenske religioner og dyrker for eksempel odinismen, forklarer Manni Crone.
Til Religion.dk forklarer Tina Wilchen Christensen, der er ph.d. i antropologi og adjunkt ved DPU på Aarhus Universitet, er der to årsager til, at højreekstreme, nationalistiske og nynazistiske grupper gennem tiden har gjort brug af symboler fra nordisk mytologi:
»Symbolerne antyder en forbindelse mellem de her grupper og en ’ren’ fortid for den ariske race. Det gør de ved at pege tilbage på vikingetiden som et fælles ophav. Samtidig indikerer symboler som runerne styrke,« forklarer hun.
»Man kan sige, at de her partier er mere ideologiske, end de er politiske – de er drevet af en grundlæggende civilisationsforståelse af, hvordan Europa og EU skal se ud, og det er hvidt,« fortæller Manni Crone.
Men hvorfor ser de ikke-hvide mennesker som en trussel?
Den store udskiftning
Højrefløjspartierne deler som nævnt frygten om, at migranter på sigt vil overtage deres land. Konspirationsteorien om den store udskiftning stammer fra den franske forfatter, Renaud Camus, der handler om, at det europæiske folk er ved at blive udskiftet af ikke-europæere. Den har højrefløjspartier Europa over taget til sig.
\ Læs også
Et af de partier, der dyrker teorien om den store udskiftning er det tyske AfD. En tysk domstol har for nyligt afgjort, at efterretningstjenester kan bruge overvågningsmidler for at undersøge, om partiet er ekstremistisk.
»Partiet vil ikke bare lukke grænsen, de vil også sende, hvad de betegner som 'ikke-rene' tyskere ud af landet,« fortæller Moritz Schramm, der er lektor ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på SDU og formand for Dansk Tysk Selskab, til et seminar på DIIS.
»I årtier efter Anden Verdenskrig har det i Tyskland handlet om at sætte fokus på universelle rettigheder – og komme væk fra ideen om, at afstamning er det afgørende. Det vil AfD rulle tilbage – de tror på de tyske rødder,« fortæller han.
Også i Frankrig, hvor ideen kommer fra, taler både det yderste højrefløjsparti Reconquete og Marine Le Pens parti Nationale Samling om, at der foregår en befolkningsudskiftning eller -omvæltning, hvor det franske folk langsomt vil blive udvisket.
Ifølge Manni Crone er det en effektiv kommunikationsstrategi, når partierne snakker om den store udskiftning, og derfor har de stor succes med den.
»Det er en frygt, som er nem at forholde sig til – der kommer noget farligt, nogle fremmede befolkninger, der vil overtage og udviske den oprindelige befolkning,« fortæller hun.
Den italienske højrefløj og den italienske premierminister Giorgia Melonis parti, Italiens Brødre, deler samme frygt. De ser på migration som en tiltænkt invasion, hvor målet er udskiftning, forklarer Alberte Bove Rud, der er gæsteforsker i fred og vold på DIIS, hvor hun blandt andet forsker i Italiens højrefløj, til samme seminar.
Giorgia Melonis svoger og minister for landbrug og fødevaresuverænitet, Francesco Lollobrigida har ifølge Kristeligt Dagblad tidligere udtalt:
»Vi kan ikke overgive os til idéen om en etnisk udskiftning. Italienerne får færre børn, og så udskifter vi dem med nogle andre. Det er bare ikke vejen frem.«
Det er et udtryk for et særligt kultursyn, fortæller Alberte Bove Rud:
»Deres syn på kultur er, at det nedarves i blod – og derfor er kulturen truet.«
Synet på Rusland deler Giorgia Meloni dog ikke med det nye højre, selvom Italiens forhold til Putin indtil krigen ellers har været godt, forklarer Alberte Bove Rud.
»Før krigen i Ukraine omfavnede højrefløjen Rusland på grund af deres kristne forståelse. Putin, den kristne leder, var et godt modsvar til Islam,« fortæller hun og fortsætter:
»Men efter krigen, har Georgia Meloni stillet sig på Ukraines side og taget afstand til Rusland.«
Højrefløjens indflydelse
Den yderste højrefløj i flere EU-lande deler altså nogle værdier og forestillinger om, hvordan Europa og EU skal se ud. Men hvilken indflydelse kommer det til at få i EU efter valget?
»Partier fra enten ECR eller ID kommer til at dominere valgene i langt de fleste EU-lande denne gang. Det betyder, at man for første gang kan se en mulighed for at danne flertal til højre i Parlamentet uden de liberale,« siger politologen Simon Hix fra European University Institute i Firenze til Altinget.dk
Som det ser ud nu, tror Alberte Bove Rud ikke, at den yderste højrefløj kommer til at kunne få et selvstændigt flertal. Men det betyder ikke, at de ikke kan få indflydelse, forklarer hun til Videnskab.dk
»De kommer til at få indflydelse på, hvordan de forskellige poster bliver fordelt, så det vil højst sandsynligt trække EU's politik mere mod højre. Mit gæt er, at klima kommer til at fylde mindre, og migration mere, end det allerede gør nu.«
