Hvor godt klarer ikke-vestlige indvandrere sig egentlig i Danmark?
Hvis man spørger danskerne, er de mere kriminelle, mindre på arbejdsmarkedet og i uddannelse samt mindre støttende over for demokratiske værdier, end de faktisk er, viser en ny dansk undersøgelse fra Aalborg Universitet.
Danskerne overvurderer problemerne og undervurderer fremskridtene, selv når statistikker vidner om en mere positiv udvikling.
At der hersker den slags misopfattelser i majoritetsbefolkninger i den vestlige del af verden, er veldokumenteret i tidligere forskning, forklarer Karen Nielsen Breidahl, lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og medforfatter til studiet.
Det nye i studiet er, at disse misopfattelser af indvandrere ikke kun findes hos grupper, der stemmer til højre eller er kritiske overfor indvandrere, men også blandt folk, der generelt er positive over for indvandring.
»Det vidner om, at der mangler nogle nuancer i debatten. På flere parametre går det fremad med integrationen, og mere end folk går og tror,« siger Karen Nielsen Breidahl til Videnskab.dk.
Danskerne overvurderer problemerne
Studiet baserer sig på en spørgeundersøgelse fra 2021, hvor forskerne spurgte 1.812 danskere om deres opfattelse af, hvordan det står til med beskæftigelse, kriminalitet, uddannelse og holdninger blandt ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere.
Resultaterne viser, at:
- deltagerne vurderede i gennemsnit, at 34 procent af ikke-vestlige indvandrerkvinder var i beskæftigelse. Det korrekte tal var 52 procent i 2015.
- deltagerne overvurderede, hvor mange unge mænd med ikke-vestlig baggrund der blev dømt for kriminalitet i 2019.
- deltagerne undervurderede, hvor mange ikke-indvandrere der erklærer deres støtte til demokrati og ligestilling mellem kønnene.
- deltagerne vurderede, at langt flere oplever negativ social kontrol i forbindelse med valg af partner, end Medborgerskabsundersøgelsen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har vist.
Kort sagt: Folk overvurderer de negative sider og undervurderer fremskridtene.
Forskerne har brugt de nyeste tal, der er tilgængelig, men for nogle af kategorierne findes der ikke nyere data. For det meste har de brugt tal fra 2019 til 2021, men for ting som beskæftigelse, kriminalitet og støtte til demokrati måtte de bruge ældre tal til sammenligning.
Noget tyder på, at den politiske debat præger befolkningens opfattelser
Undersøgelsen kommer ikke med en decideret forklaring på, hvorfor negative misopfattelser er så
fremtrædende som tilfældet er. Men på baggrund af resultaterne kommer forskerne med nogle
mulige forklaringer.
Ifølge Karen Nielsen Breidahl påvirkes danskernes vurderinger ikke kun af deres egne holdninger til for eksempel indvandring, men også af, hvordan migration og integration debatteres politisk.
»Hvis eksisterende holdninger til indvandring og indvandrere alene var drivkræften bag misopfattelser,
ville vi ikke finde, at negative misopfattelser er så fremtrædende på tværs af befolkningen.«
\ Sådan gjorde forskerne
Studiet bygger på en dansk spørgeundersøgelse fra 2021 med 1.812 deltagere. De blev spurgt om seks områder: beskæftigelse, uddannelse, kriminalitet, støtte til demokrati, retten til at vælge egen partner og lige ret til arbejde for mænd og kvinder.
For reducere de metodiske udfordringer der er forbundet med at måle misopfattelser
benyttede forskerne referencepunkter, der skal hjælpe deltagerne med ikke bare at gætte tilfældigt, men forsøge at vurdere spørgsmålet ud fra noget konkret.
Før deltagerne vurderede situationen for ikke-vestlige indvandrere, blev de for fem af målene præsenteret sammenlignelige tal for etniske danskere.
I undersøgelsen valgte forskerne blandt andet at fokusere på tal fra Danmarks Statistik, som viser, hvor stor en procentdel af 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande der er blevet dømt efter straffeloven indenfor et bestemt år. Det vil sige, at de kigger på, hvor mange unge mænd i denne gruppe, der har fået en dom for noget kriminelt – i dette tilfælde 2019.
Karen Nielsen Breidahl og hendes kollegaer er opmærksomme på, at det mål, de har brugt, kun er ét ud af flere mulige måder at måle udviklingen på.
Man kunne for eksempel også have brugt et kumulativt mål, som viser, hvor mange i en gruppe der på et eller andet tidspunkt i deres liv har fået en dom. Det ville give et andet perspektiv, fordi det samler erfaringer over tid i stedet for kun at se på et bestemt år.
Uanset valg af mål peger forskerne på en nedadgående trend, graden af kriminalitet falder – og samtidig, at kriminaliteten fortsat er markant højere blandt ikke-vestlige indvandrere end blandt etniske danskere.
Når forskerne valgte kategorien ’ikke-vestlige indvandrere’, hænger det sammen med, at denne kategori i mange år har spillet en stor rolle i den offentlige debat om integration og kriminalitet. Den bruges også i lovgivningen, af Danmarks Statistik og i Integrationsbarometeret, som er et værktøj under Udlændinge- og Integrationsministeriet, der følger udviklingen i integration i Danmark.
Samtidig understreger forskerne, at de bestemt ikke føler sig bundet til denne kategori. De er åbne for fremover at bruge andre måder at inddele grupper på, hvis det er mere dækkende eller giver et mere nuanceret billede.
»At forholde sig kritisk til de kategorier der anvendes i forskning er altid vigtigt,« siger Karen Nielsen Breidahl.
En mulighed er for eksempel den nyere MENAPT-kategori, som grupperer mennesker fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet. Nogle kritikere argumenterer for, at denne opdeling kan være mere præcis i visse sammenhænge.
Kilde: The Link Between Individual Predispositions and Misperceptions About Immigrants: Insights From Denmark (2025) af Rasmus Harboesgaard Nielsen, Karen Nielsen Breidahl & Troels Fage Hedegaard.
Hun peger på, at noget tyder på, at det er den kritiske fløj, som er dominerende i debatten om ikke-vestlige indvandrere, og at der ikke eksisterer end decideret modpol hertil.
Det mener hun blandt andet bunder i, at mange danskere ikke har personer med en ikke-vestlig baggrund i deres omgangskreds. Ifølge tal fra Danmarks Statistik udgjorde ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere mindre end ti procent af befolkningen i 2022.
»Hvis man for eksempel debatterer håndværkere og kritiserer deres jargon, vil der som regel altid være én, som kender en håndværker, og som kan modsige kritikken.«
»Mange har derimod ikke ikke-vestlige indvandrere i deres omgangskreds, og det kan være svært at udfordre misopfattelser om noget eller nogen, man ikke kender til.«
Holdninger og stereotyper
Jens Peter Frølund Thomsen, lektor i statskundskab, er enig i, at danskerne overvurderer de negative sider ved ikke-vestlige indvandrere. Men han understreger, at stereotyperne ikke er helt løsrevet fra virkeligheden.
»Der er en kerne af sandhed i de negative stereotyper, eksempelvis vedrørende en overrepræsentation i arbejdsløshedskøen eller kriminalitet.«
At misopfattelserne ikke er løsrevet fra virkeligheden, er Karen Nielsen Breidahl enig i.
Hvis der er højere kriminalitet eller arbejdsløshed i nogle grupper, kan det få folk til at tro, at problemerne er større, end de egentlig er.
\ Beskæftigelse og kriminalitetsrate
Ifølge tal fra Justitsministeriet udgjorde ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere omkring 32 procent af alle dømte mænd i 2023, selv om de udgør en langt mindre del af befolkningen. Og blandt unge mænd mellem 18 og 29 år blev efterkommerne dømt mere end tre gange så ofte som jævnaldrende danske mænd.
Samtidig viser arbejdsmarkedsstatistikken, at selvom et rekordhøjt antal ikke-vestlige indvandrere er kommet i job, er de stadig tydeligt overrepræsenterede i arbejdsløshed: I 2022 var 58 procent i beskæftigelse sammenlignet med 75 procent af danskerne.
»Vores undersøgelse viser, at misforståelser især er store på kriminalitetsområdet, men det er også her, problemerne reelt er størst.«
Er det naturligt, at danskernes opfattelse af ikke-vestlige indvandrere bliver mere negativt, når de er overrepræsenteret, når det kommer til kriminalitet og arbejdsløshed?
»Ja, det er ganske naturligt. Folks holdninger og stereotyper former deres opfattelser. Folk med stærke negative holdninger vil derfor ofte overvurdere problemerne i højere grad end dem med mere positive holdninger,« siger hun, men understreger, at undersøgelsen ikke handler om, hvorvidt misopfattelser er berettigede eller ej.
Jens Peter Frølund Thomsen er enig.
»Hvis man ikke bryder sig om muslimer, vil man typisk også have et negativt billede af, at de er arbejdsløse eller kriminelle. Den fjendtlighed farver vurderingen, og derfor bliver de negative stereotyper så stærke og sejlivede,« siger professoren.
Studiet kan ikke sige noget om konsekvenser
Kim Mannemar Sønderskov, der har læst studiet for Videnskab.dk, understreger, at det kan være svært at måle folks faktiske misopfattelser gennem en meningsmåling.
»De opfattelser, folk udtrykker, kan lige så vel afspejle nogle mere grundlæggende holdninger til indvandrere eller simpelthen manglende omhu i besvarelsen.«
Han pointerer også, at tallene om ikke-vestlige indvandreres holdninger til demokrati og ligestilling, som studiet bruger som reference, ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden.
»De surveys, der ligger til grund for tallene, omfatter formentlig især de mest integrerede indvandrere, og tallene kan derfor være misvisende.«
Samtidig fremhæver han, at studiet rejser nye spørgsmål.
»Det kunne være oplagt at undersøge, om de her misopfattelser rent faktisk påvirker, hvordan folk stemmer eller behandler indvandrere. På den måde vil man kunne afgøre, om misopfattelser har konsekvenser, eller om de blot afspejler nogle grundlæggende fjendtligheder.«
Karen Nielsen Breidahl understreger, at der på baggrund af undersøgelsen ikke kan konkluderes noget om konsekvenserne af misopfattelser i befolkningen.
Dog henviser hun til et studie fra 2023 fra Sydafrika, som viser, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget folk misforstår antallet af indvandrere i befolkningen, og hvor voldeligt de selv siger, at de opfører sig over for etniske minoriteter.
Det kan skyldes, at personer med i forvejen negative holdninger både behandler minoriteter dårligere og oftere giver forkerte svar om dem og dermed ikke ensbetydende med, at misopfattelser i sig selv fører til en bestemt adfærd.
Fremtidig forskning om misopfattelser
Siden undersøgelsen blev offentliggjort, har særligt spørgsmålet om kriminalitetsstatisikker og indvandringskategorier givet anledning til debat.
Det meste af debatten, mener forskerne, har været konstruktiv og lødig, men de oplever også, at der fra nogle få sider er blevet rejst kritik, som afspejler fejllæsning og har indeholdt udokumenterede påstande.
»Sådan kan det gå, men det kan være voldsomme når sådanne fejllæsninger og påstande får sit eget liv på de sociale medier.«
»Det er vigtigt at have et kritisk blik for forskning, og som sagt hilser vi debatten og kritiske refleksioner meget velkommen. Men når anklager om uredelig forskningspraksis bygger på deciderede fejllæsninger så er det ikke fremmende for den offentlige samtale.«
Karen Nielsen Breidahl og hendes kollegaer planlægger at bruge erfaringerne fra den nuværende undersøgelse til at udvikle en mere præcis og opfølgende undersøgelse.
»Vi håber, at den nye undersøgelse kan vise, hvordan danskerne opfatter ikke-vestlige indvandrere, og hvor der er behov for information og debat,« forklarer hun.
Samtidig er de ved at søge penge til et projekt, der kan undersøge misopfattelser blandt ikke-vestlige indvandrere om etniske danskere for at forstå, hvordan opfattelser formes på tværs af grupper.
»Målet er ikke at kritisere hverken den ene eller den anden part, men at få et mere realistisk billede af, hvordan tingene faktisk ser ud.«
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
