KORT NYT FRA UNIVERSISTETERNE:
Når vestlige stater indfører sanktioner eller lægger diplomatisk pres på andre stater for at få dem til at ændre adfærd, har det ikke altid den effekt, man havde håbet på.
Det konkluderer ph.d. og lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet (KU) Rebecca Adler-Nissen i en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift International Organization.
»Nogle gange kommer det tilbage i hovedet på afsenderen som en boomerang,« siger Rebecca Adler-Nissen i en pressemeddelelse fra KU.
Hun peger på, at politikerne i et land som Cuba nærmest har fundet en ære i at blive holdt ude fra det gode selskab og i stedet slå på, at de har en anden og bedre samfundsmodel.
Rebecca Adler-Nissen understreger, at det stadig kan give mening at indefryse penge, give forbud mod indrejse eller afbrydelse diplomatiske forbindelser. Men at vestlige politikere skal være opmærksomme på ikke bare at skrue på de knapper som en automatreaktion.
»Vi bør kende de enkelte lande bedre og spørge, om de overhovedet ønsker at blive en del af vores vestlige værdifællesskab. Hvis ikke, kan sanktioner og pres stadig anvendes. Men så handler det mere om, at vi har brug for at sende et signal om, at en global, vestligt domineret orden stadig lever, end om at påvirke landene,« siger hun i pressemeddelelsen.
Læs også:
Munkeorden grundlagde vestlig velstand
Mysteriet om den vestlige civilisation løst af dansk forsker
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
th
