Journalister verden over kan nu bruge Videnskab.dk’s guide til forskningsnyheder

Den ene uge kan du læse, at det er sundt at drikke rødvin. Næste uge er det usundt.

Så hvilken forskning kan du stole mest på? Det kan være svært at gennemskue – også for journalister.

I en gratis og prisvindende guide forsøger Videnskab.dk at hjælpe journalister og journaliststuderende med konkrete værktøjer og råd til, hvordan man kan skille skidt fra kanel blandt de tusindvis af rapporter og forskningsresultater, som dagligt offentliggøres.

»En bedre og mere kritisk dækning af forskning gavner ikke bare læserne og samfundet, men også forskernes og mediernes troværdighed på den lange bane. Derfor gør vi denne indsats,« siger Vibeke Hjortlund, som er chefredaktør på Videnskab.dk.

Guiden er allerede omdelt til 17.500 journalister og kommunikatører i Danmark, og den vandt Anders Bordingprisen for årets bedste ide, da den udkom i 2021.

Og nu er guiden oversat til engelsk, så de gode råd kan nå endnu bredere ud og forhåbentlig bidrage til at løfte dækningen af forskning i andre lande.

Lektor: Oplagt med oversættelse

Oversættelsen blev sat i værk i forbindelse med, at guiden blev præsenteret ved en international konference for videnskabsjournalister; Science Journalism Forum.

Her blev chilenske deltagere fra universitetet ‘Universidad Autonoma de Chile’ så begejstrede for guiden, at de gerne ville oversætte den til spansk og udgive den på universitetets forlag.

Den spanske version er dermed ved at blive udarbejdet og kommer naturligvis til at være gratis tilgængelig for alle ligesom den danske og engelske version.

»Det lyder helt oplagt, at journalister og journaliststuderende i andre lande nu også kan få glæde af guiden,« siger lektor Kresten Roland Johansen, som underviser i et forløb om forskning, videnskabelige kilder og kildekritik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og bruger Videnskab.dk’s guide som pensum.

»Guiden sammenfatter de helt centrale emner, som er vigtige, når man som journalist skal forholde sig kildekritisk til forskning og videnskabelige kilder,« tilføjer han.

Journalist fra Uganda: En vigtig hjælp

Den nye engelske oversættelse er også blevet introduceret blandt en gruppe afrikanske journalister, som fik lov at tyvstarte brugen af guiden under et kursus i videnskabsjournalistik, som for nyligt blev afholdt i Tanzania, og som Videnskab.dk bidrog til.

En af kursusdeltagerne, freelancejournalist John Ken Okot fra Uganda, påpeger, at journalister bærer et vigtigt ansvar for at viderebringe den bedst mulige viden til læsere, lyttere og seere.

»Vi lever i en verden, hvor benægtelse og falske nyheder er udbredt. Vores rolle som videnskabsjournalister er at bekæmpe det ved at tilbyde offentligheden den fakta-baserede information, som de har brug for til at kunne træffe de bedst mulige beslutninger i deres liv,« siger John Ken Okot.

Han fortæller, at Videnskab.dk’s guide har hjulpet ham til bedre at kunne navigere i strømmen af informationer og finde bedre kilder til sine historier.

»For mig personligt har guiden haft en kæmpe indflydelse på mit perspektiv og samtidig skærpet mine evner til at rapportere videnskabelige historier – såsom forståelsen af evidens, håndtering af interessekonflikter, og hvordan man finder og vælger pålidelige forskningsresultater og kilder,« siger John Ken Okot.

Sydafrikansk journalist: »Meget vigtig læring«

En anden journalist, som deltog i kurset i Tanzania, sydafrikanske Lameez Omarjee, bed især mærke i et centralt råd i guiden, som lyder, at man som journalist ikke kun skal interviewe forskerne bag et nyt studie.

Derimod skal man altid skal sørge for at få en vurdering og kommentar med fra mindst én anden forsker, som ikke har været en del af studiet.

For Lameez Omarjee var det en »en kæmpe læringsoplevelse,« fortæller hun.

»Det er også vigtigt, at man som journalist undersøger, hvad andre studier har vist for at kunne skrive en velinformeret artikel. Det havde jeg overset i min journalistik, før jeg begyndte at bruge guiden,« siger Lameez Omarjee, som er bæredygtighedsreporter på News24, Sydafrikas største online nyhedsmedie.

»Guiden er virkelig brugbar. Den er ikke som nogen anden videnskabsjournalistik træning, jeg har modtaget i min karriere, og jeg mener, at den burde blive brugt i undervisningen af journaliststuderende. Jeg tror, det ville tilskynde flere journalister til at specialisere sig i videnskabsjournalistik,« tilføjer hun.

Professor: Modsvar til ensidig dækning

Professor Maja Horst bakker også op om den nye oversættelse af guiden, der indeholder 11 praktisk anvendelige råd til journalister, som laver nyheder om forskning.

»Vi har i høj grad haft brug for guiden i Danmark som et bidrag og modsvar til problemet med ensidig dækning af videnskab i journalistik. Så hvis journalister i andre lande også kan få gavn af guiden er det rigtig positivt,« siger Maja Horst, som er professor på Danmarks Tekniske Universitet og forsker i forsknings-kommunikation og formidling.

Hun mener ikke, at guiden kan bidrage med revolutionerende nyt til store engelsksprogede kvalitetsaviser som New York Times og Washington Post, der har langt større ressourcer end eksempelvis danske medier til at lave en specialiseret dækning af videnskab som stofområde.

Men andre medier med færre ressourcer og mindre specialiserede videnskabsjournalister vil i høj grad kunne have gavn af de 11 råd i guiden, mener Maja Horst.

»Coronakrisen, energikrisen og klimakrisen har gjort det endnu mere tydeligt, at vi har brug for nuanceret formidling af videnskabelig viden, og at journalister skal blive bedre til at forholde sig kritisk til videnskabelig metode og videnskabelige resultaters generaliserbarhed. Det er globalt problem, som der er al mulig grund til at gøre noget ved,« siger Maja Horst, som selv har været med til at gennemlæse og kvalitetstjekke guiden for Videnskab.dk sammen med en lang række andre forskere og journalister.

Udspringer af egne fejl

Ideen til guiden tog sin begyndelse på Videnskab.dk’s redaktion, da coronapandemien begyndte at rase i 2020.

Forskning blev pludselig breaking news og forsidestof på alle medier, og corona-forskning blev brugt (og misbrugt) af magthavere til at redde menneskeliv, lukke milliarderhverv og træffe beslutninger, som påvirkede enhver afkrog af samfundet.

»For mange nyhedsredaktioner var det en ny udfordring at skulle dække videnskabsstoffet intenst, og vi kunne se andre journalister begå nogle af de samme fejl, som vi selv har begået på Videnskab.dk gennem tiden,« siger Videnskab.dk’s chefredaktør Vibeke Hjortlund.

»Vi besluttede os derfor for at samle vores erfaringer på redaktionen og dele dem med andre, så de kunne undgå at begå de samme brølere som os.«

Hun understreger, at formålet med guiden ikke er at skræmme journalister væk fra at dække forskning – tværtimod mener hun, at forskere har en meget vigtig stemme i medierne og et oplyst demokrati.

»Men forkert formidling af forskning kan ødelægge tillliden til videnskaben og i værste fald koste liv og få folk til at fravælge livsvigtige vacciner eller bremse for handling på klimaområdet. Derfor er det uhyre vigtigt, at journalister er ordentligt klædt på til at kunne dække forskning,« slutter hun.

Hvis du vil blive klogere på de 11 råd i Videnskab.dk’s guide, kan du klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken herunder for at hoppe videre til artikler, hvor rådene bliver udfoldet med forklaringer, eksempler og quizzer: