Videnskab.dk deler gode råd om videnskabsjournalistik med 17.500 journalister og kommunikatører
Initiativet vækker begejstring hos forskningsministeren. »Videnskabsjournalistik er vigtigere end nogensinde før,« siger han.

De gode råd blev præsenteret i foråret. I efteråret blev Videnskab.dk hædret med Danske Mediers Idépris for initiativet. (Foto: Kristian Højgaard Nielsen)

De gode råd blev præsenteret i foråret. I efteråret blev Videnskab.dk hædret med Danske Mediers Idépris for initiativet. (Foto: Kristian Højgaard Nielsen)

I disse dage dumper en rød pamflet ind ad brevsprækken hos godt 17.500 danske journalister og kommunikationsfolk.

‘11 gode råd til journalister’ står der på forsiden af publikationen, der indeholder Videnskab.dk’s bud på, hvordan dansk videnskabsjournalistik og forskningsformidling kan blive endnu bedre. 

Nu bliver rådene husstandsomdelt til alle Dansk Journalistforbunds medlemmer sammen med fagbladet Journalisten. 

»Vi har kunnet se, at der er et behov for, at journalister og kommunikatører får mere viden om, hvordan de bedst tackler videnskabsstoffet, og vi har en masse erfaringer at dele. Derfor gik vi i gang. At vi nu når så langt ud til alle vores kolleger er vi både meget stolte over og ydmyge overfor,« siger chefredaktør på Videnskab.dk, Vibeke Hjortlund.

Udgivet med støtte fra:


Den Fynske Bladfond har støttet Videnskab.dk’s arbejde med at producere guiden med gode råd til journalister.

Dansk Journalistforbund har støttet trykning af de mange fysiske eksemplarer, og Pressens Uddannelsesfond har støttet distributionen til DJ’s medlemmer. ​​​​​

Flere forskere i journalistik er ligeledes begejstrede for, at Videnskab.dk’s råd kommer bredt ud til den danske presse. 

»Det er rigtig godt, at de gode råd kommer så bredt ud. Jeg håber, at de bliver taget i brug og giver anledning til diskussioner i de redaktionelle cirkler,« siger Maja Horst, der er professor på DTU. Hun forsker i netop forskningskommunikation og -formidling.

Lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) Kresten Roland Johansen er også svært tilfreds med, at »de gode råd kommer ud til hele journalist-Danmark«:

»Der er mange gode råd i guiden, som taler lige ind i dét, vi gerne vil klæde vores studerende på DMJX på med. Jeg synes - og vi på DMJX synes - at det er vigtigt arbejde. God journalistik om videnskab er grundlæggende vigtigt for et velfungerende demokrati,« siger Kresten Roland Johansen.

De gode råd blev præsenteret i foråret. Rådene bygger på Videnskab.dk's egne erfaringer, fejl og dilemmaer gennem 13 år. I efteråret blev Videnskab.dk hædret med Danske Mediers Idépris for initiativet. 

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Forskningens betydning er blevet tydeligere af pandemien

Et pandemi-år med hårde nedlukninger, våde mundbind og voldsomme vaccine-debatter samt en evigt aktuel klimakrise har gjort væsentligheden af god og kritisk videnskabsjournalistik endnu mere tydelig, pointerer Mikkel Gerken, der blandt andet forsker i videnskabskommunikation. 

»De to kriser har synliggjort, hvor stor en rolle videnskaben spiller for de store politiske beslutninger,« lyder det fra Mikkel Gerken, der er professor i filosofi på Syddansk Universitet.

»Kriserne har på den måde gjort forskningens betydning tydelig i et velinformeret demokrati. I den sammenhæng står det meget klart, at en kvalificeret videnskabsjournalistik er en vigtig komponent,« uddyber han.

Men forskning og evidens er ikke kun en vigtig del af mange politiske beslutninger, der tages i dag, pointerer professor i journalistik og statskundskab Erik Albæk. 

»Det har også en enorm betydning for almindelige danskeres dagligdag. Alt fra lægevidenskaben til husbyggeri og foranstaltninger mod oversvømmelser og meget mere baseres på videnskabelig evidens,« siger Erik Albæk og fortsætter: 

»Derfor er det vigtigt, at videnskaben - som alle andre områder i samfundet - bliver dækket nuanceret og kritisk af medierne,« lyder det fra professoren, der forsker ved Syddansk Universitet. 

Download guiden i korte versioner


Artiklen er en del af Videnskab.dk's guide med 11 gode råd til journalister. Guiden findes i tre versioner, der alle er gratis:

  • Vores online-artikler med de 11 råd er skrevet i et længere format med mange uddybede og konkrete eksempler.
     
  • Du kan gratis downloade de 11 råd i et kortere format, i denne PDF-pjece.
     
  • Du kan også udskrive dem i denne én-sides tjekliste (A4-side), som du kan printe og have liggende på skrivebordet.

Forskningsministeren: »Videnskabsjournalistik er vigtigere end nogensinde før«

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) bakker op om analyserne:

»Coronapandemien har vendt op og ned på vores liv, men jeg tror også, at den har givet os en stærkere fornemmelse af, hvor meget forskning betyder. Her i forhold til at forstå og håndtere en farlig pandemi og hurtigt at have en vaccine klar,« skriver han til Videnskab.dk.

»Samtidig med at vi i de her år har meget god og vigtig forskningsformidling, så ser vi også, at misinformation og konspirationsteorier – for eksempel om coronavacciner og klimaforandringer – spreder sig. Det er bekymrende,« fortsætter han:

»Det forstærker behovet for fakta og saglig dækning. Viden der kan gøre os klogere, klæde os på og motivere os til at deltage i den offentlige debat og ikke mindst kvalificere politiske beslutninger. Det bidrager god videnskabsjournalistik og forskningsformidling til, og det har vi mere brug for nu end nogensinde før,« lyder det fra ministeren. 

Videnskab er stadigvæk et nedprioriteret område

I en tid, hvor behovet for god videnskabsjournalistik måske synes mere klart end nogensinde, er det også passende at påpege, at der er »plads til forbedringer« i dækningen af videnskab og forskning, mener Kresten Roland Johansen: 

»Der er meget god journalistik om videnskab, men det er også en kendt sag, at der er færre egentlige videnskabsjournalister i dag end tidligere,« siger DMJX-lektoren og tilføjer: 

»Derfor mangler der nogle steder også en grundlæggende forståelse for forskningens præmisser; for den usikkerhed, de nuancer og den kompleksitet, der altid er en følgesvend for forskningen,« siger Kresten Roland Johansen.

Videnskab er generelt et nedprioriteret område, oplever professor i forskningsformidling Maja Horst:

»Der er mange journalister, der ikke ved nok om forskning til at kunne dække det ordentligt. Og det handler ikke om at bashe journalister. Jeg ved godt, at nyhedsjournalister er under et enormt pres.«

Mikkel Gerken fremhæver, at der mangler en forståelse af, at videnskabsjournalistikken er en særlig genre, der ikke kan klares med samme greb som journalistik om mode, sport, udenrigspolitik og så videre. 

»De sædvanlige redskaber, som journalister har i deres værktøjskasse, slår ikke altid til, når man kommunikerer om videnskab. Jeg har talt med flere journalister, der har fået øjnene op for det under corona-krisen,« siger han og fortsætter:

»For eksempel kan journalister - af gode grunde - godt lide cases. Men i videnskabsjournalistikken er det ekstra vigtigt, at en case afspejler det, som videnskaben viser. Hvis ikke det er tilfældet, risikerer man, at éns cases giver et skævvredet billede af et helt forskningsområde. Det er en form for anekdotalisme, som er særligt problematisk i videnskabsjournalistik.«

Tillidskrise er en myte

Hvorfor videnskaben stadig nedprioriteres, kan der være flere årsager til. Det er blandt andet blevet påstået, at medier og forskere står i en tillidskrise. Sådan en krise kan Maja Horst dog ikke genkende.

»Selvfølgelig findes der forskere, der er lidt forsigtige med at komme i medierne. Men jeg kan ikke få øje på en systematisk tillidskrise. I mine øjne er der mange flere forskere, der i dag forstår, hvordan medierne fungerer,« siger Maja Horst.

Heller ikke Erik Albæk kan få øje på krisen:

»Man hører ofte, at der skulle være en tillidskrise. Og det er fra begge sider: Journalisterne, der ikke mener, at forskerne kan udtale sig uden 750 forbehold, og omvendt forskere der ikke mener, at journalister forstår dem. Men jeg ikke sikker på, at den myte afspejler virkeligheden,« siger professoren.

Erik Albæk står sågar bag et studie fra 2011, hvor han interviewede journalisterne bag og de medvirkende forskere i 585 artikler bragt i Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske. I 50 procent af tilfældene var der enighed om, at vinklen lægges i et samspil mellem forsker og journalist.

Corona-Lone: Samarbejde mellem forskere og journalister er »stærk tobak«


Professor i epidemiologi Lone Simonensen, der har været rigtig meget i medierne under corona-pandemien (deraf kælenavnet 'Corona-Lone'), oplever heller ikke, at der er en tillidskrise mellem forskere og journalister, skriver hun til Videnskab.dk.

»For mig virker det godt at tænke på det som et samarbejde, når man taler med pressen.«

»De kommer med deres faglighed, og jeg kommer med min, og så kan man sammen skabe en helvedes god og vigtig historie.«

»Jeg har også flere gange oplevet, at journalister har beriget mig med deres viden. Når samarbejdet på den måde går op i en højere enhed, så er det stærk tobak,« har hun tidligere sagt til Videnskab.dk.

»Så forestillingen om, at journalister bare har en historie, som de vil tromle igennem, og hvis de ikke kan få forskeren til at komme med en udtalelse, der understøtter deres vinkel, så ringer de blot videre til næste forsker, inden de får deres udtalelse, understøttes ikke af tallene,« forklarer Erik Albæk.

Mikkel Gerken påpeger, at der er en naturlig interessekonflikt mellem journalister, der gerne vil have stramme rubrikker, sensationer og forsimplinger, og så forskere, der insisterer på at få et hav af nuancer ind i fortællingen. Men at der er modstridende interesser, ser han ikke som et problem.

»Det kan give anledning til konflikter, men det vil være overdrevet at kalde det for en tillidskrise. Der er en naturlig iboende konflikt, som forskere og journalister nogle gange ramler ind i. Men begge parter ‘dealer’ i det store hele okay med det her i landet,« lyder vurderingen. 

Flere bør dække videnskaben

Mikkel Gerken håber nu, at Videnskab.dk’s gode råd kan klæde flere journalister og medier til at skrive mere om forskning og videnskab.

»Der mangler platforme og tillæg i mainstream-medierne og de store dagblade, der er dedikeret til videnskabsjournalistik,« siger han. 

Kresten Roland Johansen savner flere medier, der tør formidle historier om forskning til sit publikum med flere nuancer og mindre skarpe konklusioner.

»Medierne skal have tillid til, at de (publikum, red.) godt kan rumme og have respekt for en kompleks virkelighed, der omfatter tvivl og usikkerhed,« sige Kresten Roland Johansen.

Guiden og de 11 gode råd er gratis og kan findes på videnskab.dk/journalistik.

Quiz om de 11 råd til kritisk videnskabsjournalistik
Om vores 11 råd

Denne artikel er målrettet journalister og er en del af Videnskab.dk’s guide ‘11 gode råd til journalister: Undgå de værste brølere i nyheder om forskning'.

Guiden er baseret på vores erfaringer på Videnskab.dk og input fra en række forskere og formidlere.

Videnskab.dk har modtaget økonomisk støtte til arbejdet med at udvikle og formidle viden om videnskabsjournalistik fra Den Fynske Bladfond.

Fondens formål er at støtte den fri presse i Danmark og herunder at sikre størst mulig økonomisk og redaktionel uafhængighed for medierne for derigennem at garantere en fri meningsudveksling i demokratiets ånd – uafhængig af private og offentlige interesser.

Skriv til os

Vores råd i guiden er ikke hugget i sten, men giver blot generelle retningslinjer og tommelfingerregler.

Hvis du har ideer eller forslag til, hvordan vores guide – eller vores journalistik på Videnskab.dk – kan forbedres, vil vi altid gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål, eller er du måske interesseret i at få Videnskab.dk ud at holde et oplæg om videnskabsjournalistik, er du også meget velkommen til at hive fat i os

Du kan skrive til os på redaktion@videnskab.dk

Guiden er udarbejdet af

Lise Brix, Ditte Svane-Knudsen, Anne Ringgaard, Thomas Hoffmann, Frederik Guy Hoff Sonne og Marie Barse

Redaktionelt ansvar: Jonas Salomonsen, Vibeke Hjortlund

Illustrationer: Thøger Junker   

Copyright og udgiver: Videnskab.dk

Tak for hjælp, input og feedback til

Claus Emmeche (lektor, KU), Eske Willerslev (professor, KU), Felix Riede (professor, AU), Gunver Lystbæk Vestergaard (ph.d. i videnskabsjournalistik), Jesper Lesager Christensen (journaliststuderende), Karin Frei (professor, Nationalmuseet), Kresten Roland Johansen (underviser i videnskabsjournalistik, DMJX), Kristian Hvidtfelt Nielsen (lektor, AU), Lasse Laustsen (lektor, AU) Mads Faurschou Knudsen (lektor, AU),  Maja Horst (professor, DTU), Mikkel Gerken (professor, SDU), Oluf Danielsen (ekstern lektor, RUC), Peter Hyldgård (formand, Danske Videnskabsjournalister), Simon Taarnskov Aabech (journaliststuderende), Søren Kjørup (filosof, emeritus, RUC), Andreas Søndergaard Petersen (journalist ved TjekDet) samt journaliststuderende ved RUC og DMJX.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.