Hvorfor forlod vi pyramiderne og lod dem sande til?

Egypten er hjemland for pyramider, der i årtusinder har fungeret som gravsted for døde faraoer og deres dronninger.

De ældste pyramider blev bygget i den egyptiske by Giza for omkring 4.500 år siden, under det vi kalder Det Gamle Rige. I tidens løb er pyramiderne flere gange blevet forladt og er sandet til, og det undrer vores læser Sevgi, som har skrevet til Spørg Videnskaben.

»Hvorfor mistede man på et tidspunkt interessen for pyramiderne, og hvor længe lå de begravet i sand, før de blev udgravet i moderne tid?«

De interessante spørgsmål har vi stillet Kim Ryholt, professor i ægyptologi ved Københavns Universitet. Han kender svarene og tager os med på en tidsrejse.

Dødekulter ved pyramiderne

Inden vi tager tilbage i tiden, skal du vide noget, der måske kommer bag på dig. Pyramiderne er nemlig ikke alene grave for faraoer eller deres dronninger, men også steder hvor en dødekult holdt til.

»Dødekulten har haft templer eller kapeller ved pyramiderne, hvorfra præster udførte ritualer og ofringer, som sørgede for, at den afdøde farao eller dronning modtog de ofre, de havde brug for, og ikke blev glemt,« fortæller Kim Ryholt.

»Det kunne nemlig føre til en død i det hinsides, altså den endelige død, og det var noget, de gamle egyptere frygtede,« uddyber han.

Alligevel blev de mumificerede kongelige udsat for frygten op til flere gange gennem tiden, hvor pyramider og dødekulter blev forladt. Og særligt tre årsager har været skyld i det, fortæller professor Kim Ryholt.

Pyramiderne forlades

Kim Ryholt begynder tidsrejsen og tager os med tilbage til enden af perioden for Det Gamle Rige for omtrent 4.200 år siden. Det er tiden, hvor de første store pyramider var blevet bygget.

»Egypten løber ligesom alle andre samfund ind i krisetider. På dette tidspunkt er kongemagten meget svækket, og landet bliver splittet og regeret af forskellige fyrster,« fortæller Kim Ryholt.

»Da det sker, presser det dødekulterne, som ikke har ressourcer til at blive boende og foretage ritualer og ofringer. Og her bliver pyramiderne for første gang forladt og sander langsomt til,« forklarer han.

Ny storhedstid vækker dødekulterne

I nogle hundrede år bruger ingen hverken ressourcer eller energi på de afdøde kongelige mumier og deres pyramider. Nogle af pyramiderne bliver i stedet plyndret for deres kostbare gravskatte. Men så sker der noget.

Magtkampene aftager, og stabiliteten tager til i Egypten. På dette tidspunkt opstår det, vi kalder Det Mellemste Rige.

»Kongerne går igen i gang med at bygge pyramider, og nogle af de gamle kongers pyramider bliver ryddet for sand og affald, og kulten bliver genoptaget,« siger Kim Ryholt.

Endnu flere pyramider kommer til, og dødekulterne, ledet af præster, har igen gunstige forhold med forsyninger fra godser, der er tilknyttet.

»Men så sker det samme én gang til,« siger Kim Ryholt.

»Kongemagten bliver svækket, der opstår borgerkrig, og forskellige overtager magten rundtomkring i landet,« uddyber han.

Og igen går pyramiderne i glemmebogen.

Historisk person genåbner pyramiderne

Først efter 150 år får pyramiderne og de afdøde kongelige igen opmærksomhed. Her, i år 1550 f.v.t., bliver Egypten endnu en gang en stormagt, nu under det der kaldes Det Nye Rige.

»Ofte ved vi ikke, hvem der har genåbnet og restaureret pyramiderne på de forskellige tidspunkter, men i det her tilfælde ved vi faktisk, hvem der gav ordre til det,« beretter Kim Ryholt.

Hans navn var Khamwaset, og ud over at være ypperstepræst i Memphis var han søn af en af de mest berømte konger i Det Nye Rige, nemlig Ramses d. 2..

»Af en eller anden grund var han meget interesseret i fortidens konger, måske fordi han selv var prins,« gætter Kim Ryholt.

»Han havde adgang til enorme ressourcer og sørgede for, at en del af pyramiderne fra både Det Gamle Rige og Det Mellemste Rige blev gravet fri for sand. Det ved vi, fordi han fik lavet monumentale indskrifter om, hvordan han havde restaureret de gamle pyramider,« fortæller han.

På det tidspunkt vækkes nogle af dødekulterne igen til live. Men efter utallige plyndringer i pyramiderne, som er nemme at spotte selv under meget sand, vælger kongerne i det tidlige Nye Rige, at pyramider ikke længere er vejen frem som gravsted.

Kongernes Dal

I stedet bliver de nye faraoer og deres hustruer begravet i Kongernes Dal på den thebanske vestbred, over for den egyptiske by, der i dag kaldes Luxor.

»Her bygger man klippegrave, og så bliver templerne med dødekulten opført nogle kilometer uden for dalen, så det på den måde forbliver hemmeligt, hvor gravene ligger,« forklarer Kim Ryholt.

Og da Det Nye Rige lider samme skæbne som de to tidligere og falder omkring 1170 f.v.t, slukker næsten al interesse for pyramiderne og mindet om de gamle faraoer og dronninger.

»Når vi når op til den tid, hvor den berømte Cleopatra lever, er kun nogle enkelte dødekulter tilbage, for eksempel ved de store pyramider i Giza. Stort set alle de andre pyramider er forladt og sandet til, og de bliver først udgravet igen i nyere tid,« siger Kim Ryholt.

Stadig pyramider under sandet

I eftertiden bliver Egypten først kristent og senere muslimsk, og de religiøse folk så ingen grund til at bruge ressourcer på fortidens egyptiske herskere.

»Det er først for knap 150 år siden, at vi for alvor begyndte at udgrave dem igen og undersøge pyramiderne videnskabeligt,« fortæller Kim Ryholt.

»Alle de store pyramider er med sikkerhed udgravet i dag, men vi finder en gang imellem nye, mindre pyramider. Det er nok sket omkring 10 gange inden for de 30 år, jeg har været ægyptolog,« slutter han.

Vi kvitterer for det gode spørgsmål med en T-shirt til Sevgi og siger samtidig tusind tak til Kim Ryholt for hans tid og svar.

Hvis du selv har et spørgsmål, videnskaben kan belyse, kan du skrive til sv@videnskab.dk. Så kan det være, at en af vores journalister går videre med det.