Er plantedrikke rent faktisk ultraforarbejdede og usunde at indtage? 

Topper du kaffen med plantedrik, eller hælder du det ud over müslien? Så er du ikke alene.

I Danmark er det samlede salg af plantedrikke næsten firdoblet i løbet af de seneste ti år, og i nogle hjem har de helt erstattet komælken.

Men er plantedrikke i virkeligheden et sundt valg? Det undrer vores læser Freja, som har skrevet til Spørg Videnskaben.

»Jeg har hørt, at de her plantedrikke, som jeg oplever, at flere og flere erstatter komælk med, skulle være en slags ultraforarbejdet fødevare, hvilket jo er noget, vi bør indtage så lidt af som muligt. Er det rigtigt, at de er ultra-forarbejdede, og hvis ja, er de så faktisk usunde at indtage?«

Det er der ikke et helt klart svar på, lyder det, da vi får fat i Anja Biltoft-Jensen, seniorforsker og forskningsgruppeleder ved DTU Fødevareinstituttet.

Hun er en af hovedpersonerne bag de nationale undersøgelser om danskernes kostvaner og fysiske aktivitet, og har også set på indholdet i forskellige typer plantedrik.

Kun en brøkdel er naturligt

I de fleste supermarkeder finder man i dag et større udvalg af plantedrikke lavet af blandt andet havre, mandel, soja eller ris.

Spotter man kartonernes bagside, vil man imidlertid opdage, at de naturlige ingredienser kun er en snert af plantedrikkenes indhold. De fleste varianter er nemlig brygget på en række ingredienser, som påvirker alt fra smagen til konsistensen og holdbarheden.

»I de fleste tilfælde har producenten tilføjet forskellige tilsætningsstoffer såsom stabilisator og fortykningsmiddel, olie, sukker eller sødestoffer, salt og sommetider smagsstoffer, som for eksempel vaniljesmag,« forklarer Anja Biltoft-Jensen til Videnskab.dk.

»De er produceret sådan, at de rent konsistensmæssigt skal minde om komælk. Men indholdsmæssigt rummer de slet ikke de samme næringsstoffer, som der er i komælk,« pointerer hun.

Men forskeren kan også pege på en anden faktor, der er afgørende for, om en fødevare kan betragtes som ultraforarbejdet.

Usunde at indtage?

Ifølge Anja Biltoft-Jensen skal man se på, hvordan et produkt laves - ja, forarbejdes - for at finde ud af om fødevaren er ultraforarbejdet.

»Når det gælder de her plantedrikke, gennemgår de forskellige forarbejdningsprocesser, inden det ender som det færdige produkt. De vil derfor hovedsageligt blive kategoriseret som ultraforarbejdede og enkelte som forarbejdede,« fortæller hun.

Men er det ensbetydende med, at de er usunde at indtage?

Ultraforarbejdet mad har længe været udskældt for at være usundt og skyld i forskellige sygdomme, som Videnskab.dk tidligere har belyst i artiklen her. Det giver dog ikke mening at rangere alle slags ultraforarbejdede fødevarer ens, når det gælder sundhed, mener Anja Biltoft-Jensen.

»Klassificeringssystemet har ikke rigtig taget højde for de her nye plantebaserede produkter, vi ser på markedet nu. For det er ikke som sådan usundt for kroppen at indtage plantedrikke, som det for eksempel er med slik og sodavand, og de stoffer, der er tilsat, er jo godkendt af myndighederne og altså ikke farlige eller giftige,« forklarer hun og påpeger:

»Men det kan blive et problem for sundheden, hvis man skifter en større del af friske frugter, grøntsager, bælgfrugter og nødder, som vi bliver anbefalet at spise, ud med det industrifremstillede. I modsætning til de industrifremstillede planteprodukter er der god dokumentation for, at indtag af de naturlige fødevarer forebygger sygdom og fremmer sundheden.«

Kan ikke erstatte komælk

Fokuserer man på plantedrikkenes næringsindhold, er de langt fra komælkens, som de i nogles køleskabe erstatter.

Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, hvor indholdet af makro- og mikronæringsstoffer i ni slags plantedrikke er blevet analyseret.

Undersøgelsen fandt, at de forskellige plantedrikke generelt havde et lavere indhold af vitaminer og mineraler sammenlignet med komælk, dog med undtagelse af E-vitamin - et vitamin, der er vigtigt for vores immunforsvar.

»Hvis man vælger helt at erstatte sit indtag af mejeriprodukter med de her plantebaserede produkter som plantedrikke, bør man sørge for at få de vitaminer og mineraler, som mejeriprodukter indeholder, andre steder i kosten. Det gælder for eksempel kalcium, jod og B12-vitamin,« siger Anja Biltoft-Jensen, der ikke selv har været involveret i den ovenstående undersøgelse.

Spørg Videnskaben takker Anja Biltoft-Jensen for at gøre os klogere – og vores nysgerrige læser for at stille spørgsmålet, som vi kvitterer for med en flot og kønsneutral T-shirt.

Sidder du også med et godt spørgsmål til videnskaben, så skriv til sv@videnskab.dk eller udfyld formularen her.