Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

3.700 år gammel pyramide opdaget i Egypten

ny pyramide egypten

Her ses det stykke jord, hvor pyramiden blev opdaget under. (Foto: Ministry of Antiquities, Egypten)

Annonce:

Resterne af en nyopdaget pyramide fra det 13. århundrede f.v.t. er blevet fundet syd for Kairo i Egypten.

Det skriver Huffington Post.

Det er det egyptiske ministerium for oldsager, Ministry of State for Antiquities, der har fastslået alderen på de nye ruiner, som betyder, at de er cirka 3.700 år gamle.

Korridorer i den nyopdagede pyramide. (Foto: Ministry of Antiquities, Eygpten)

De nyfundne ruiner indeholder både korridorer fra pyramiden og en tavle med ti linjer hieroglyffer, og det egyptiske ministerium forklarer ifølge Huffington Post, at fundene er i rigtig god stand.

Pyramiden blev fundet i området Dahshur, der er en gravplads, eller nekropol (græsk for 'de dødes by'), cirka 40 kilometer syd for Kairo.

Området er allerede kendt for to store pyramider, Den røde pyramide og Den bøjede pyramide, og arkæologerne gætter på, at den nye pyramide kan være en del af indersiden af Den bøjede pyramide.

Hieroglyffer fundet i den nyeopdagede pyramide. (Foto: Ministry of Antiquities, Egypten)

Videre udgravninger og undersøgelser skal nu afgøre, præcist hvilket dynasti pyramiden tilhører.

Annonce:

sj