Er alle sædceller fra samme udløsning genetisk identiske eller forskellige?
En udløsning indeholder millioner af små sædceller, men oftest når kun én at smelte sammen med ægget og påvirke det fremtidige barns genetik.
\ Automatisk oplæsning
En udløsning indeholder millioner af små sædceller, men oftest når kun én at smelte sammen med ægget og påvirke det fremtidige barns genetik.
Forestil dig flere end 40 millioner i kapløb med hinanden. Så mange sædceller per milliliter skydes afsted mod kvindens æggeleder, når en mand med sund sæd får udløsning under samleje. Men har det overhovedet nogen særlig betydning, hvilken én der trænger først ind i ægget?
Det har undret vores læser Britta, der har skrevet til Spørg Videnskaben.
»Er sædceller fra samme portion sæd alle genetisk identiske eller forskellige, og i så fald, hvori ligger forskellen så?«
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Små variationer gør sædceller unikke
For at undersøge spørgsmålet, har vi grebet telefonen og ringet til Kristian Almstrup, seniorforsker ved Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet og lektor i molekylærbiologi ved Københavns Universitet.
Han fortæller, at sædceller fra den samme portion sæd, også kaldet et ejakulat, ligner hinanden utrolig meget.
»Men,« siger Kristian Almstrup: »Der opstår nogle bittesmå variationer i hver enkel sædcelles genom (arvemasse, red.), når den bliver til under en celledeling i mandens testikler. Det gør, at stort set ingen sædceller genetisk er fuldkommen identiske,« forklarer han til Videnskab.dk.
Dreng eller pige?
De små genetiske variationer i sædcellerne kan på forskellig vis få betydning for det barn, som sædcellen er med til at skabe.
Annonce:
Som du muligvis ved, bærer nogle sædceller et X-kromosom, som giver et pigebarn, mens andre sædceller har et Y-kromosom, der skaber et drengebarn. Begge slags sædceller med enten det ene eller andet kønskromosom svømmer rundt i den samme portion sæd.
\ Der undfanges næsten lige mange drenge og piger
Det kønskromosom, som er i sædcellen, er ene om at bestemme barnets køn - og chancen for at få en dreng er en lille smule større, nemlig 51 procent, mens chancen for en pige er 49 procent.
Men ud over at bestemme barnets køn er der også andre faktorer, som de små variationer i sædcellernes genetik kan påvirke.
»Det kan være småting som for eksempel udseendet,« siger Kristian Almstrup og deler et eksempel:
»Måske kender man to brødre, som begge har ‘fars øjne’, og alligevel er deres øjne ikke fuldkommen ens. Det kan der være forskellige grunde til, men en af dem kan skyldes variationen mellem de to sædceller, som har påvirket brødrenes genetik.«
Sædcellen kan medføre udviklingsforstyrrelser
I en mere alvorlig ende kan de genetiske forskelle i en sædcelle påvirke, om et barn fødes med en speciel sygdom eller udviklingsforstyrrelse.
»Nogle genmutationer eller kromosomfejl i en sædcelle kan føre til, at et barn fødes med autisme eller får et syndrom, såsom Turners eller Klinefelters syndrom,« forklarer Kristian Almstrup.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
Annonce:
Han mener dog ikke, at det er noget, man bør gå rundt og være nervøs for, at ens ufødte barn får.
»Det sker meget, meget sjældent, at en sædcelle med kromosomale fejl løber hele vejen op til ægget. De bevæger sig generelt ikke lige så hurtigt, som mange af de andre mere raske sædceller, og derfor bliver de ofte helt naturligt skilt fra,« uddyber han.
Fars alder vil måske spille ind
Alligevel er der nogle omstændigheder, som ser ud til at kunne øge risikoen for tilstande som for eksempel autisme. En af dem er fars alder.
Ifølge Kristian Almstrup skyldes det, at der opstår flere af såkaldte de novo-mutationer i sædcellerne hos en mand, når alderen stiger.
\ Hvad er de novo-mutationer?
De novo mutationer er nyopståede mutationer i et barns arvemasse, som hverken mor eller far har. Mutationerne kan forårsage, at et barn blandt andet vil udvikle autisme.
Ofte opstår de novo mutationer i mandens sædceller, og des ældre en mand er, des større er risikoen for, at et barn får disse slags nye mutationer i sin arvemasse.
»Vi ved, at de novo-mutationer kan forårsage flere af de her autisme-spektrum-forstyrrelser, som findes, og vi kan se, at der er en sammenhæng mellem risikoen for at udvikle autisme og fars alder,« pointerer han.
Spørg Videnskaben takker Kristian Almstrup for at gøre os klogere og vores nysgerrige læser for at stille spørgsmålet, som vi kvitterer for med en flot og kønsneutral T-shirt.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
Annonce:
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
