Hvordan bliver en sportsgren udvalgt til OL?

For nylig blev der slået et slag for, at ridderturneringer blev godkendt som en olympisk sportsgren.

Den påkrævede tekniske kompetence og fysiske overlegenhed dannede grundlag for forslaget, og talspersonen mente, at de fysiske krav var lige så høje – og endda endnu højere – end for mange andre discipliner, der allerede er optagede i OL-programmet.

Bare det var så enkelt.

Optagelse i det olympiske program er en hurtig genvej til popularitet for en sportsgren, flere deltagere, tv-eksponering, flere sponsoraftaler og større indtjening.

LÆS OGSÅ: Bør russiske atleter virkelig udelukkes fra OL?

Det er derfor ikke særligt overraskende, at flere sportsgrene meget gerne vil have en bid af kagen.

Ved OL i Rio de Janeiro i 2016 er både golf og syvmands-rugby tilbage på det olympiske program.

Sådan bliver de forskellige OL-sportgrene udvalgt

Det er op til de 90 medlemmer af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) at træffe beslutningen om, hvilke sportgrene, der bliver godkendt som olympiske discipliner.

Beslutningen bliver taget på grundlag af anmodninger fra de lokale komiteer via IOC’s såkaldte programkommission (Olympic Programme Commission, red.).

Forslagene bliver evalueret ifølge 35 kriterier, der er opdelt i 5 kategorier:

1. Olympiske forslag: Sportgrenens historie, om den før har været på det olympiske program, antallet af tilknyttede nationale idrætsforbund og deltagelsesniveauet på verdensplan eller kontinentale mesterskaber.

2. Institutionelle forhold: Sportgrenens finansielle status, styreform, kønsfordeling og strategiske planlægning.

3. Hvilken værdi sporten kan tilføre den oplympiske bevægelse: Sportgrenens image, og om den repræsenterer de olympiske værdier.

4. Popularitet: Hvor mange tilskuere, sponsoraftaler og mediedækning sportsgrenen vil tiltrække, og om de bedste atleter vil konkurrere ved de Olympiske Lege.

5. Forretningsmodel: Hvilken indkomst sportsgrenen genererer, omkostninger ved at arrangere sportsgrenen og dens finansielle status.

LÆS OGSÅ: Internationale idrætsforbund lever ikke op til principper for god ledelse

Visse kategorier er mere afgørende i OL

Så langt så godt, men visse kategorier er mere afgørende end andre.

Hvis man eksempelvis ser på, hvilken værdi sporten kan tilføre den oplympiske bevægelse, lægger IOC i stigende grad vægt på sportsgrene, der appelerer til ungdommen, hvilket også har ført til, at en række ‘unge’ sportsgrene har fået plads på det olympiske program i Tokyo 2020.

Programkommissionens mandat kræver, at den inkluderer sportsgrene, der bevarer OL’s relevans for de unge, på trods af at nogle af de nye sportsgrene – såsom skateboarding og klatring scorer lavt i kategorierne ét, to og fem.

LÆS OGSÅ: Doping, sundhed og fair konkurrencer

Popularitet og penge spiller ind

Og så er der lige spørgsmålet om popularitet.

Det kan fortolkes, som om at det er påkrævet, at mænd og kvinder verden over deltager i sportsgrenen.

Men når programkommissionen overvejer dette kriterie, afhænger populariteten ikke af deltagerantallet, men af antallet af seere – og sportens kommercielle værdi.

LÆS OGSÅ: Vinter-OL var prøveklud for Hitlers propaganda

Der lægges stor vægt på tilskuere, mediernes interesse, tv-rettigheder og sponsoraftaler. Her står syvmands-rugby kommercielt stærkt – baseret på popularitet, sponsoraftaler og reklamering.

Derfor kommer vi til at se syvmands-rugby og golf og ikke squash – på trods af en global kampagne for at få squash godkendt som en ny OL-disciplin.

Squash har ikke så meget at byde på i forhold til golf, da squash ikke vil kunne tiltrække noget, der ligner de samme seertal, sponsoraftaler og mediebevågenhed.

Squash har desuden en begrænset tilhængerskare – ved du for eksempel, hvem der er verdensmester i squash? (For mænd er det Frankrigs Grégory Gaultier, og for kvinderne er det Egyptens El Sherbini).

LÆS OGSÅ: Dyr ville tæske mennesker til OL

Risikerer at blive ekskluderet fra OL-programmet

Udvælgelsen er heller ikke en permanent proces. Det olympiske program har omkring 25 centrale sportsgrene, såsom basketball, hockey og atletik.

Andre sportsgrene er genstand for regelmæssig revidering, hvor de sportsgrene, der er optaget gennem de lokale organisationskomitéer i et bestemt år (som London eller Rio), risikerer at blive ekskluderet fra OL-programmet.

For eksempel var softball og baseball inkluderet indtil 2008, men blev derefter droppet for London og Rio.

De er med igen i Tokyo 2020, fordi Tokyos organisationskomitee sagde god for det.

Det er første gang siden 1904, at golf er med på programmet. Men hvem ved, hvad der kommer til at ske med golf efter Tokyo 2020?

Ud fra antallet af mandlige top-golfspillere, der ikke skal med til OL på grund af Zika-frygten, står det klart, at mange golfspillere ikke føler, at en OL-medalje ville være højdepunktet i deres karriere. (9 ud af verdensranglistens top 10 kvindelige spillere har dog valgt at tage til Rio).

LÆS OGSÅ: OL i Brasilien: Skal jeg frygte zika-virus?

Idrætsforbund lobbyer hårdt for optagelse i OL

Visse idrætsforbund bruger enorme ressourcer på at komme i betragtning som potentiale for det olympiske program.

Hvert sportgrens internationale forbund driver lobbyvirksomhed for at blive inkluderet i det olympiske program.

IOC’s ledelse og etiske regler tillader ikke, at de henvender sig direkte til de 90 IOC-medlemmer, der endeligt afgør spørgsmålet ved en afstemning.

LÆS OGSÅ: OL-eden ophøjer konkurrencen

Derfor besøger store delegationer fra sportsgrenene de fem kontinentale generalforsamlinger, hvor repræsentanter for sporten mødes årligt.

Deres lobbyister holder salgstaler ved hver generalforsamling og mødes også individuelt med delegerede og er værter ved overdådige receptioner.

Men i sidste ende er det IOC-medlemmerne – ikke de kontinentale generalforsamlinger – der afgør, om en sportsgren kommer på programmet eller ikke.

Lunefuld udvælgelsesproces

Alle bestræbelserne for at sammensætte ansøgning og al lobbyvirksomheden garanterer ikke et positivt udfald, fordi de ikke kan henvende sig direkte til IOC-medlemmerne.

Rugby og squash er de perfekte eksempler på udvælgelsesprocessens lunefuldhed og påfund.

Rugby, en holdsport der forøger antallet af atleter ved OL betydeligt, og som kun bliver spillet for alvor af 10 nationer, var selvskrevet til at komme med på programmet, fordi det er en af Jacgue Rogges (IOC’s udadvendte præsident) sportsgrene.

LÆS OGSÅ: Værtskab for OL er langt fra garanti for økonomisk gevinst

Men når det kommer til squash er det lidt af en gåde.

Sportgrenen burde være med på listen, fordi det er én af de malaysiske IOC-medlems, Prins Tunku Imran, sportsgrene, og fordi squash opfylder alle kriterierne for udvælgelse.

Men planerne blev alligevel forpurret, dengang udvælgelsen for Rio blev foretaget i 2009, og golfens popularitet og indtjeningspotentiale vandt.

Det er fortsat en meget upopulær beslutning blandt IOC-medlemmerne, der for nylig afviste endnu et forsøg på at få squash inkluderet i OL i 2020.

De valgte nemlig at støtte andre sportsgrene, der kun opfylder ganske få af de foreskrevne kriterier for eksempel klatring og skateboarding.

Måske kommer vi alligevel til at se squash ved OL i fremtiden. Men ridderturneringerne har absolut ikke en chance.

Leigh Robinson modtager støtte fra Olympic Solidarity. Hun er tilknyttet sportscotland og Commonwealth Games Scotland. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark