Værtskab for OL er langt fra garanti for økonomisk gevinst
Vi skal ikke satse på, at store sportsbegivenheder kan skabe vækst, siger international ekspert. Heller ikke på længere sigt lader det til at skabe øget velstand for værtsnationen, viser et nyt studie af de Olympiske Lege.

Den olympiske ild tændes i London 2012. Men formodentlig har det ikke været nogen økonomisk gevinst for den britiske hovedstad. (Foto: The Tennis Times Public domain via Wikimedia Commons)

Den olympiske ild tændes i London 2012. Men formodentlig har det ikke været nogen økonomisk gevinst for den britiske hovedstad. (Foto: The Tennis Times Public domain via Wikimedia Commons)

I denne weekend blev det afgjort, at værtskabet for de olympiske lege i 2020 går til Tokyo i kamp med nogle af verdens andre metropoler som Madrid og Istanbul.

Også i Danmark lægges der op til at satse på de store sportsbegivenheder i de kommende år.

I det forslag til finanslov som regeringen netop har fremlagt, er der for eksempel afsat penge til at forlænge finansieringen af organisationen 'Sport Event Danmark', der arbejder på at tiltrække store sportsbegivenheder til landet.

I den forbindelse udtalte kulturminister Marianne Jelved til TV 2, at de store sportsbegivenheder er vigtige for Danmarks omdømme og tilføjede:

»Og så kan vi faktisk også tjene penge til Danmark.«

Men spørgsmålet er, hvor mange penge de store sportsbegivenheder kan bidrage med til samfundsøkonomien?

Samme effekt som ungdomsstævne

Hvis man skal tro professor Philip Porter fra University of South Florida, der er en international ekspert på området, så skal man ikke regne med nogen stor gevinst af de spektakulære sportsarrangementer.

»De folk, der besøger området i forbindelse med de her arrangementer, vil selvfølgelig skabe aktivitet i den lokale økonomi, men jeg plejer at sige, at man ikke skal forvente en større økonomisk gevinst af at afholde Superbowl end af en volleyball-turnering for piger under 16,« siger Philip Porter til Videnskab.dk.

»De besøgende, der kommer til de store ekstraordinære sportsbegivenheder, gavner ikke økonomien mere, end dem der kommer til dit lokalområde til daglig, for eksempel turister eller forretningsbesøgende.«

Mere fest end guldæg

Den analyse er senioranalytiker Rasmus K. Storm fra Idrættens Analyseinstitut enig i.

Han har i en artikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift ’Forum for Idræt, Historie og Samfund’ i 2012, undersøgt den økonomiske betydning af de senere års store danske sportsarrangementer:

»Journalister, politikere og arrangører vil gerne tro på, at internationale sportsbegivenheder er et guldæg, men det er der ikke rigtig noget, der tyder på. Begivenhederne påvirker ganske givet den økonomiske aktivitet, men det reelle overskud er så marginalt, at vi nok snarere skal betragte det som en fest, vi har holdt og haft det sjovt med, end som en investering der i sig selv kan bidrage til vækst,« siger Rasmus K. Storm.

Han mener, at det kan betragtes som en måde for lokalområder at tiltrække offentlige midler:

»Man får jo typisk tilskud fra Sport Event Danmark eller fra andre statslige puljer, når man er vært for de her arrangementer, så på den måde er det en mulighed for at holde en fest for hele landets skattepenge, og det kan jeg isoleret godt forstå, man er interesseret i.«

Model kan ikke bruges på sportsarrangementer

Fakta

Tidligere værter for de Olympiske Lege

Sidst Tokyo var vært for de Olympiske Lege var i 1964.

Siden da har følgende byer lagt hus til legene:

2012 London
2008 Beijing
2004 Athen
2000 Sydney
1996 Atlanta
1992 Barcelona
1988 Seoul
1984 Los Angeles
1980 Moskva
1976 Montreal
1972 München
1968 Mexico City

Philip Porter har forsket i emnet i mange år, og han kender ikke til nogle studier, der viser en gevinst af at holde de store sportsbegivenheder.

Han har tidligere undersøgt de Olympiske Leges økonomiske betydning for værternes regionale samfundsøkonomi, og i modsætning til arrangørnes egne analyser fandt han ingen signifikant betydning.

I et kapitel i bogen 'International Handbook on the Economics of Mega Sporting Events' fra 2012 kritiserer han de såkaldte input-output-modeller, som mange arrangører – også i Danmark – bruger til at vise en økonomisk gevinst af arrangementerne.

»Den slags modeller er slet ikke beregnet til at vurdere effekten af begivenheder, der løber over et så kort tidsrum, som de her sportsarrangementer. De er oprindeligt designet til at forudse, hvordan det ville påvirke et lokalområde, når man nedlagde militærbaser efter Anden Verdenskrig.«

»Mange forestiller sig, at de her begivenheder vil skabe arbejdspladser, der vil stimulere økonomien, og at folk så efterfølgende vil bruge de penge, de tjener, og det vil give indtægter hos de handlende og så videre, men den effekt har man slet ikke af arrangementer, der foregår over et så kort tidsrum.«

Rasmus K. Storm mener, at politikere skal være påpasselig med at bruge analyserne som håndfaste beviser på, at begivenhederne kan betale sig:

»Modellerne er meget upræcise, fordi de for eksempel bygger på estimater af, hvor mange besøgende man har, og hvor mange penge de bruger. De er typisk meget sensitive i forhold til forkerte estimater, og derfor er det problematisk, når analysernes resultater for eksempel bliver brugt til at argumentere for, at det er en guldrandet forretning at holde arrangementerne.«

Ifølge Rasmus K. Storm udelader analyserne også ofte de mange omkostninger, der er forbundet med at holde arrangementerne.

Giver penge til udenlandske hotelkæder

Fyldte hoteller, køer hos de lokale handlende og fuldt bookede restauranter.

De store sportsarrangementer forbindes ofte med flere kunder og en øget omsætning i lokalområdet.

Men ifølge Philip Porter bidrager det ikke nødvendigvis til den lokale samfundsøkonomi:

»Problemet er, at den lokale økonomi ikke nødvendigvis sælger de ting, som de mange besøgende efterspørger. Hvis vi forestiller os en stor sportsbegivenhed i København, så vil den muligvis tiltrække en masse turister, der bruger en weekend i byen for at se begivenheden. De vil overnatte på byens hoteller, men problemet er, at hotellerne oftest er ejet af internationale kæder.«

Sælger kun stuepigernes arbejde

Det lokale samfund får ifølge Philip Porter til gengæld ofte kun en gevinst ud af hotellernes medarbejdere:

»Det, lokalområdet kan tilbyde turisterne, er stuepiger, rengøringspersonale, og måske nogle håndværkere, der skal bruges for at vedligeholde hotellet. De folk får bare ikke mere arbejde som følge af begivenheden, fordi de allerede arbejdede på hotellet,« siger Philip Porter.

Fakta

Store sportsbegivenheder på dansk grund

Danmark har i år bl.a. været vært for EM i svømning og skal den 20. september 2013 huse EM i volleyball.

Tidligere har etapeløbet Giro d'Italia 2012, VM i landevejscykling 2011 og WTA Tour Tennis 2010 lagt vejen forbi Danmark.

»Ofte må der gøres plads på hotellerne inden begivenheden, for at de kan fyldes op til højere priser under selve arrangementet. Der går også tit nogle dage efter begivenheden, før hotellet igen er fyldt op med andre gæster. Det betyder typisk, at medarbejderne på hotellet har 40 timers arbejde fra fredag til mandag, men til gengæld har fri før og efter begivenheden.«

Ifølge Rasmus K. Storm så man under de Olympiske Lege i London i 2012, at arrangementet skubbede andre turister ud af byen:

»Man kunne se en nedgang i omsætningen i London. Andre turister blev simpelthen skræmt væk fordi de havde en fornemmelse af, at begivenheden ville skabe en masse larm og ballade, og det ville være svært at komme rundt og dyrt at få et hotel.«

Begivenheder sender penge ud af landet

Ifølge Rasmus K. Storm er det kun de udenlandske besøgende, der gavner nationaløkonomien, og de udgør ofte kun en lille del af det samlede antal besøgende:

»Da det italienske cykelløb Giro d'Italia startede i Herning var det mest folk fra andre dele af Danmark, der besøgte arrangementet. Det er jo bare en omfordeling af forbruget fra en anden del af landet, og det giver jo ingen nationaløkonomisk effekt.«

Faktisk kan de lokale besøgende ifølge Philip Porter endda være med til at sende penge ud af landet:

»De lokale, der besøger en begivenhed, vil ofte købe nogle af de souvenirs, som de udenlandske arrangører sælger, og det kan paradoksalt nok betyde, at de lokale bruger deres penge på varer eksporteret fra udlandet og på den måde sender penge ud af landet. Man kan også forestille sig, at de lokale annoncører køber reklameplads på stadion, hvilket også vil sende penge fra den lokale økonomi og til de udenlandske organisationer.«

Værdien af international opmærksomhed er tvivlsom

Men selvfølgelig er der aspekter ved idrætsarrangementerne som ikke rummes i de økonomiske modeller.

Politikere og arrangører peger ofte på, at sportsbegivenhederne promoverer den pågældende by i udlandet, men den effekt er ifølge Philip Porter meget svær at måle:

»Det er meget svært at sige, hvordan det vil påvirke byen i fremtiden, fordi påvirkningen vil blive spredt over så mange år. Byerne ser det ofte som en form for reklame, men jeg tror, man skal passe på med at fortolke det sådan.«

»Da Tampa for nogle år siden var vært for Super Bowl, blev en masse folk arresteret på natklubber, fordi de var for nærgående over for de piger, klubberne havde ansat til at danse på bordene. Det betød, at vi blev kendt som lap-dancens hovedstad. Dit lokalområde bliver ganske givet eksponeret og kigget efter i sømmene, men det kan altså både være godt og skidt.«

Et studie publiceret i tidsskriftet Economic Inquiry i 2012 peger da også på, at de Olympiske Lege ikke på længere sigt har nogen mærkbar indflydelse på væksten i de byer, der afholder legene:

»Vi kan se, at den Olympiske Komite har en tendens til at vælge værtsbyer, der allerede er i vækst, så når vi ser, at nogle byer klarer sig godt efter at have holdt de Olympiske Lege, så skyldes det sandsynligvis ikke legene, men at de allerede er i fremgang inden de bliver valgt. Når vi tager højde for det, så ser det ikke ud som om, at det har nogen effekt på byernes vækst på længere sigt,« siger en af forfatterne til studiet, Stephen Billings fra Universitetet i North Carolina, til Videnskab.dk

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.