Når vi i disse uger hylder vores races ypperste præstationer under de Olympiske Lege, kan vi glæde os over, at vi ikke skal dyste mod andre grene af dyreriget.
Selvom atleternes præstationer er blevet bedre og bedre over årene, ville vi mennesker nemlig få meget svært ved at opnå podieplaceringer i mange klassiske discipliner, hvis dyr måtte stille op i OL. Når man snakker hurtigere, højere, stærkere er vi ikke med i toppen.
I tidsskriftet Veterinary Record har Craig Sharp fra Centre for Sports Medicine and Human Performance ved Brunel University i London lavet en komparativ fysiologisk oversigt over dyrs præstationer, som trumfer menneskets på både fart, højde og styrke.
Med glimt i øjet og god fun fact-faktor bringer vi her en række rekorder, som er nedslående for den menneskelige race.
Hurtigere…
Når jamaicanske Usain Bolt sætter sine løbesko i startklodserne under OL, skal han prise sig lykkelig for, at han ikke kan kigge til siden og se en greyhound, gepard, en gaffelbuk, en hest eller en vandrefalk stå klar ved startlinjen. Listen af dyr, der er væsentligt hurtigere end ham, er nemlig lang.
Usain Bolts gennemsnitshastighed på 100 meter er på 37,6 kilometer i timen, hvilket lige trækker os over mållinjen hurtigere end dromedaren, der løber af sted med 35,3 kilometer i timen. Menneskets tophastighed er dog lidt højere. Usain Bolt skulle mellem 60- og 80-metermærket nå over hastigheder på 44 kilometer i timen.
\ Fakta
Fasaner og ryper kan generere 400 Watt per kg legemsvægt. Det er fem gange så meget kraft, som trænede atleter genererer. En kolibri kan klare 200 Watt per kg - 2,5 gange mere end trænede atleters snoldede 80 Watt per kg.
Men vi må stadig se os noget så eftertrykkeligt slået af disse dyrs tophastigheder:
- Vandrefalk – 259 km/t
- Gepard – over 110 km/t
- Sejlfisk – 108 km/t
- And og gås – 103 km/t i flugt
- Gaffelbuk – 89 km/t
- Væddeløbshest – 88 km/t
- Greyhound – 78 km/t
- Struds – 64 km/t
…højere…
Det er ikke kun i løb, dyrene giver os temmelig meget kam til vores områdebegrænsede hårvækst. Også i højden er vi undermålere. Rekorden i højdespring for mennesker er på 2,45 meter, sat af Javier Sotomayor i 1993.
»Ha!,« siger kænguruen. Den kan hoppe 3,1 meter. En slangehovedfisk kan hoppe fire meter op af vandet. Nogle mener, at tigere i naturen kan hoppe endnu højere - måske endda helt op til fem meter.
Mennesker må ty til stangspring, hvis de skal slå dyrene. Men selv med en stang i hånden overgår de menneskelige resultater ikke dyrenes.
Rüppells grib kan flyve over 11 kilometer op i luften, hvilket er noget højere end rekorden i stangspring på 6,14 meter sat af Sergey Bubka i 1994.
I disciplinen længdespring slår den røde kængurus spring på 12,8 meter eftertrykkeligt Mike Powells verdensrekord på 8,95 meter.
…stærkere
OL-komiteen må også hellere holde sig fra at invitere dyr med i styrkekonkurrencerne. Hvor vægtløfterne i de højeste vægtklasser til OL løfter op til 263 kg, så er det helt andre vægte, dyr arbejder med.
Brunbjørneracen grizzlybjørn kan løfte 455 kg. En afrikansk elefant kan løfte omkring 300 kg med snablen og bære 820 kg på ryggen.
Men vi må for alvor se os slået af nogle af vores nærmeste slægtninge i dyreriget. Gorillaer kan løfte op til 900 kg.
Dyr er cirka dobbelt så hurtige som mennesker
Selvom vi med vor tids rekorder måske er i nærheden af at nå den maksimale udnyttelse af menneskekroppen, så er der stadig langt op til førerfeltet i dyreriget.
Her er en række rekorder, der eksemplificerer det:
-
Usain Bolt løb 100 meter på 9,58 sekunder; En gepard løber den samme distance på 5,95 sekunder.
-
Usain Bolt har også rekorden på 200-meteren på 19,19 sekunder; en væddeløbshest løber samme distance på 9,89 sekunder og en greyhound kan løbe den på 11,2.
-
På distancen 400 meter er Michael Johnsons verdensrekord på 43,18 sekunder. Den er imidlertid 19,2 sekunder for en væddeløbshest og 21,4 for en greyhound.
- David Rushida kan løbe 800 meter på 1 minut og 41 sekunder. Gaffelbukken tilbagelægger samme distance på 33 sekunder, mens 49,2 sekunder er greyhoundens tid.
Mennesker gode i det lange løb
Maraton og langdistanceløb er dog en disciplin, hvor menneskets fysik og anatomi gør os konkurrencedygtige i forhold til mange dyr. Lange ben, korte tæer, buede fødder og rig mulighed for energilagring udgør vores store fordele.
Desuden er det en fordel, at vi mennesker kan svede. Det kan de fleste dyr ikke.
Patrick Makau Musyoki tilbagelagde i 2011 de 42,195 kilometer på 2 timer, 3 minutter og 38 sekunder til Berlin Maraton. Det giver ham en gennemsnitshastighed på imponerende 20,48 kilometer i timen.
Det er en langt højere gennemsnitsfart end de fleste andre dyr - for eksempel heste - kan opretholde over længere tid. En gepard kan kun holde tophastigheden cirka 700 meter, og har derfor også en lavere gennemsnitsfart på lange distancer. Men der findes dyr, der kan holde en højere fart over længere tid.
For eksempel anslås det, at både en gaffelbuk og en struds ville kunne klare et maraton på 45 minutter med en gennemsnitshastighed på cirka 48 kilometer i timen.
Der findes også dyr, der kan løbe længere end os. Kameler kan eksempelvis holde hastigheder på op til 16 kilometer i timen i over 18 timer. Eller slædehunderacen Siberian Husky, der i 2011 satte rekord ved at løbe i otte dage, 19 timer og 47 minutter og tilbagelagde over 183 kilometer om dagen. I alt løb de cirka 1615,2 kilometer med en gennemsnitshastighed på 7,63 kilometer i timen.
Vi skal nok bare læne os tilbage i sofaen og nyde, at OL kun er for mennesker. Og så kan vi trøste os med, at dyr – endnu ikke – er eksperter i sportsgrene som cykling, fodbold og sejlsport.
