OL-eden ophøjer konkurrencen

Før de olympiske vinterlege i Vancouver i Canada i nat officielt kan sættes i gang, skal vi først igennem den traditionelle åbningsceremoni. En af de vigtige traditioner, der er forbundet med dette ritual, er afgivelsen af den olympiske ed.

Eden afgives af en af de olympiske sportsudøvere på samtlige OL-deltageres vegne. Han eller hun sværger blandt andet på at følge reglerne og holde sig fra ulovlige midler. Siden 1972 har også dommerne skullet afgive et tilsvarende løfte.

Og netop dét er et af elementerne, der er med til at gøre de olympiske lege til den særlige begivenhed, som det er for de fleste sportsudøvere og tilskuere.

»Ved normale sportsbegivenheder, f.eks. ved det nyligt overståede EM i håndbold afgiver man jo ikke sådan et løfte. Her gør man det simpelthen for at signalere, at OL ikke bare er en række af sportskonkurrencer, nej det er noget helt særligt. Eden understreger det værdimæssige, og det at legene har en ophøjet status,« siger Klaus Kjøller, der er lektor i retorik og politisk kommunikation ved Københavns Universitet.

Mere end en sportslig sejr

»Det er et led i at få løftet legene op i en højere sfære. Man prøver at signalere, at det ikke handler om penge, men snarere er en tværpolitisk, mellemfolkelig ideologisk bevægelse. Man vinder ikke bare en sportskonkurrence; man vinder noget, som er i overensstemmelse med de høje værdier, så hver sejr bliver mere end bare end sportslig sejr,« siger han.

Den olympiske ed eksisterede også ved de antikke olympiske lege, men blev først genindført i de moderne olympiske lege ved OL i Antwerpen i 1920. Her blev eden afgivet af den belgiske svømmer, fægter og vandpolospiller Victor Boin under åbningsceremonien. Siden har også dommerne fået en ed, som så dagens lys ved sommer-OL i München i 1972.

Kan sammenlignes med lægeløftet

Klaus Kjøller mener, at man godt kan sammenligne den olympiske ed med andre formelle løfter i forskellige situationer i samfundet, f.eks. lægeløftet.

»Læger aflægger løftet for at understrege, at der ud over de formelle regler også er en særlig ånd og nogle særlige værdier, de må følge. Det er en ceremoni, hvor man over for sig selv og andre binder sig til at gøre noget,« siger han og sammenligner det også med ægteskabsløftet:

Det bliver et spørgsmål om liv eller død frem for bare kold business. På den måde forpligter løftet maksimalt

Klaus Kjøller

»Man lover noget over for dels systemet, dels familie og venner og ikke mindst hinanden. Det er altså også en måde at sige til omgivelserne, at man er forpligtet, og det binder på en helt særlig måde,« forklarer Klaus Kjøller.

»Havde man bare underskrevet nogle papirer og sendt dem af sted, havde man ikke været lige så moralsk og psykologisk forpligtet. Det bliver mere end noget, man bare lige gør; det bliver et spørgsmål om liv eller død frem for bare kold business. På den måde forpligter løftet maksimalt,« siger han.

Må ikke være kontroversielt

Ifølge Klaus Kjøller er det vigtigt, at de værdier, løftet indeholder, skal være de højeste og bedste og dermed værdier, som alle kan være enige om. Hvis løftet bliver for politisk eller på andre måder kontroversielt, kunne det indvirke negativt på den status, løftet ellers giver de olympiske lege.

»Forudsætningen for at få den effekt, at legene bliver hævet op som noget særligt ædelt, er, at man ikke propper propaganda ind i løftet, eller at nogen skal slås i hovedet med det. Det ville svække kampen.«

Den olympiske ed er således blevet ændret to gange, siden man første gang hørte den i 1920. Første ændring var i 1960, da en linje om at forsvare de forskellige landes ære blev ændret, så ordet 'lande' blev erstattet med 'hold'. Anden gang var i 2000, da en passage om doping og stoffer blev skrevet ind.

»Det er et godt eksempel på et skridt væk fra noget kontroversielt. Passagen om landene kunne jo godt tages som støtte til nationalisme og ideen om, at nogle nationer er bedre end andre. Og så har det altså været bedre helt at udviske det med nationer,« siger Klaus Kjøller.

Ifølge ham er det væsentligste dog, at løftet gives.

»Hver gang der bliver givet løfte ved ceremonien, og man har god oplevelse, bliver opfattelsen af OL som en ophøjet begivenhed styrket, det er der overhovedet ingen tvivl om,« siger Klaus Kjøller.