Postdoc Kristian Møller sidder hjemme i sin stue foran sin computer. Men samtidig er han gået undercover i en helt anden verden. For at blende ind har han smidt trøjen.
Hans forskning har taget ham på en rejse dybt ned i internettets kaninhul. Hernede mødes hundredvis af nøgne mænd i en videokonference, som minder om Zoom.
På platformen findes mændene i hver deres egen, lille firkant. Oftest ses bare deres dårligt belyste overkroppe, for de fleste ser bare på. Dele af en mave måske, der er filmet fra en grim vinkel, eller et ansigt, som er skåret lige over næsen. Eller en hånd klemt hårdt sammen om en erigeret penis.
Graver man sig længere ned i hullet, finder man det, de ser på. Mænd indhyllet i crystal meth-dampe. Eller i færd med sprøjte stofferne ind under huden, til stor nydelse for dem selv og de mennesker, der betragter dem.
\ Hvad er metamfetamin?
Metamfetamin minder om amfetamin og kokain, men er mere potent.
Stoffet frigør signalstoffer som serotonin og noradrenalin i store mængder til hjernen samt en mindre mængde dopamin. Resultatet er en følelse af eufori, øget sexlyst, koncentrationsevne og energi.
Metamfetamin øger risikoen for hjerneblødning, blodprop i hjertet og hjerterytmeforstyrrelser, hjerneskader og psykiske problemer såsom angst og depression.
For chemsex-brugere ses også en øget grad af sexsygdomme, HIV og leverbetændelse.
’Chemsex’ beskriver en epidemi af særligt, men ikke kun, homoseksuelle mænd, der brugte stoffet metamfetamin i seksuelle sammenhænge.
Stoffet blev opfundet under 2. Verdenskrig som et kampmiddel.
Kilde: Sundhed.dk
Tre ligger på en seng og har sex som skeer på en række. Et ungt par kysser. En helt anden sidder i en sexgynge iført latex-maske, mens han afslappet ryger crystal meth, bevidst om de mange ansigter (og penisser) i firkanterne, der ser på ham.
»Jeg fandt chemsexmødet i et lukket forum på Google+. Det varede en hel uge, og hver dag forsøgte jeg at logge på i så mange timer som muligt for at observere, hvordan mændene – og enkelte kvinder – til møderne brugte videokonferenceplatformen, sex og stofferne i samspil med hinanden,« fortæller Kristian Møller, der er postdoc ved IT-Universitetet i København.
Han har forsket i, hvordan og med hvilket formål homoseksuelle mænd bruger videokonferenceforummer til at indtage metamfetamin i en seksuel kontekst. Forskeren vil forstå fænomenet indefra.
»Der hersker en idé om, at forskere ikke skal være i nærheden af noget, der er seksuelt. Jeg tager ikke det her unødvendige skridt væk fra den lyst, som folk i undersøgelsen føler, eller prøver at fjerne mig selv fra det. For det er sexet. Men også farligt og uhyggeligt, som sex også kan være. Eller som sex altid er,« siger forskeren.
Tør godt være radikal
I særligt Storbritannien og USA er det dokumenteret, at mange homoseksuelle mænd i løbet af de seneste 20 år begyndt at dyrke sex, hvor det hårde stof metamfetamin indgår. Betegnelsen ’chemsex’ er opstået i forbindelse med, at LGBT-sundhedsorganisationer i England ønskede at gøre opmærksom på problemet og finde behandlingsmetoder.
»Mændene blev afhængige og syge. Det blev blandt andet svært for dem at forhandle grænser, når de havde sex, hvis de har indtaget metamfetamin,« siger Kristian Møller.
\ Læs mere
Kristian Møllers mål er at forstå, hvad der får folk til at deltage i den seksuelle praksis. Han betragter chemsex ud fra et lystbetonet perspektiv i stedet for at forholde sig til det som farligt og forkert.
»I en sundhedsfaglig kontekst er det måske lidt radikalt, men jeg må insistere på, at alle studier af kultur ikke bare skal vende tilbage til, hvordan man kan stoppe folk i at gøre det, de nu engang foretager sig,« siger Kristian Møller, der samtidig henviser til meget af den forebyggende forskning i sin artikel.
Chemsex på sine egne betingelser
Kristian Møller indrømmer, at han først blev overvældet og skræmt over at se mennesker indtage stofferne i videokonferencerummet.
»Min egen, umiddelbare forståelse af, hvad en injektion betyder, er død. En social og fysisk død. Jeg vil over den paniske følelse og forstå, hvad det er, der foregår for de her mennesker, som tager stofferne,« siger forskeren.
Han brugte såkaldt ’play theory’ eller ’legeteori’ til at zoome ind på netop lystfølelsen, i stedet for at nøjes med at se på chemsex som symptom på angst og depression. (Se faktaboks)
»I min undersøgelse fandt jeg frem til, at dét at indtage crystal meth bliver til et erotisk øjeblik, som man samles om til videokonferencerne. Selvfølgelig er det ofte vigtigt, om det er mænd eller kvinder, der gør det, for den, der ser på det. Men stofferne har en erotisk potens eller slagkraft i sig selv, som ofte betyder mere end seksuel orientering, og det er vigtigt at anerkende i den her sammenhæng.«
»På den måde overskrider min forskning, hvad der anses for god sex, og forsøger at forstå chemsex på sine egne betingelser – som god sex for de mennesker, der deltager i det,« siger han.
\ Det er bare noget, vi leger
Hvorfor leger vi? Nogle teoretikere mener, at leg slet og ret er til for nydelsen ved praksissen.
Leg er ’improvisation drevet af nysgerrighed, et behov for variation og åbenhed overfor overraskelser,’ skriver sexforsker Susanne Paasonen i bogen Many Splendored Things.
Hvis vi antager, at sex og leg er lidt det samme, kan det beskrive, hvordan vi – på indimellem grænsesøgende vis – udforsker, hvad vi tænder på.
Udover at skabe rum for at udfolde sig socialt og kreativt, har leg også den egenskab, at den ofte sker indenfor fastsatte og aftalte rammer – og indimellem også med redskaber.
Som for eksempel dildo-sex på en videokonferencetjeneste med aftalte spilleregler for stofbrug.
Folk tænder på stoffer
Det er ikke så spektakulært, som man kunne tro, at være til chemsex-videokonference.
»Inden jeg deltog i mødet, forestillede jeg mig, at det var helt vildt hele tiden, at der blev fyret på alle cylindre. Men for en outsider er det faktisk ret kedeligt at se på nogen, der har indtaget crystal meth,« siger Kristian Møller med et smil.
På internettet skal man forholde sig om mange ting ad gangen på mange platforme, og ofte er indholdet uredigeret. Derfor er crystal meth et effektfuldt stof til internettet og chemsex-videokonferencerne, fortæller Kristian Møller.
»Når man har indtaget metamfetamin, kan man koncentrere sig i længere tid ad gangen og overskue det her store, mærkelige rum, hvor man chatter med en masse mennesker. Man har mere tålmodighed til at vente på, at der sker noget virkelig spændende, for eksempel hvis nogle har sex med hinanden,« siger Kristian Møller, der selv kedede sig en del.
Forstår det, der opfattes som mærkeligt
»Med mit studie har jeg undersøgt dét, der i en majoritetsforståelse bliver opfattet som mærkeligt. Jeg ville forstå, hvad det er for nogle meningsstrukturer, der er inde i fænomenet chemsex,« siger Kristian Møller, hvis artikel er blevet udgivet i tidsskriftet Sexualities.
Intensiteten på platformen styres af en lille gruppe, som leverer underholdningen. Helt som på andre sociale medier som Facebook eller Twitter, hvor det også er et fåtal af brugerne, der står for indlæggene, mens størstedelen ser på, siger Møller.
Aktiviteten modereres af såkaldte ’admins’, der sætter regler for seksuel udfoldelse og specielt stofindtagelse på platformen.
Platformens struktur skaber mulighed for at lave små ceremonier og regler. Man må ikke indtage stoffer uden at annoncere det ud i gruppen først ved at skrive ’clouds now’. Andre nyder at se én gøre det.
Kristian Møller mener, at videokonferenceplatformene i sig selv ikke bare er et middel til at dyrke chemsex. De er også et mål. Mediet spiller en så stor rolle, i måden hvorpå både stofindtagelsen, det sociale og seksuelle samvær udfoldes, at den integreres som en fast del af dét, der skaber nydelsen.
\ Hvorfor er det homoseksuelle mænd, der dyrker chemsex?
Det monogame, heteroseksuelle parforhold har længe været anset som en samfundsbærende institution. Homosekuelt praksis og liv er derfor blevet udgrænset, placeret udenfor 'det gode selskab'
Derfor er udendørs sex, klubliv og en stofbrugende tekno- og dansekultur blevet flettet sammen med homoseksuel aktivitet, siger Kristian Møller.
Kristian Møller er som Thomas Vinterberg
Kristian Møller håber, at hans forskning kan være med til at skabe forståelse for en udskældt seksuel praksis. Både blandt heteroseksuelle, men også i det homoseksuelle miljø, hvor der også er klare normer for seksuel adfærd, siger han.
»Forskningen skal ikke bruges som et redskab til at udskamme eller regulere, det skal bruges til at rumme de mange måder, folk lever deres liv på.«
Egentlig minder Kristian Møllers forskning på den måde om biografsuccesen Druk af Thomas Vinterberg om fire gymnasielærere, der begynder at drikke. Filmen vil anerkende de produktive elementer i alkoholen, selv om den også rummer en vigtig, løftet pegefinger.
»Da Lars Ranthe giver vodka til den unge studerende, er det problematisk. Men filmen lader det bare stå, for på en måde virker det også for ham. Der er rigeligt med folk, der siger, det er noget forfærdeligt noget at drikke eller tage stoffer, men det behøver jeg nødvendigvis ikke at gøre,« siger Kristian Møller.
»Og så er der ikke nogen, der bliver afhængige af at tage crystal meth, fordi jeg har skrevet min artikel. Men vi kan måske lære at forstå, hvorfor nogle mennesker gør det.«
\ Læs mere
Krop, stof og mediebrug smelter sammen
Jakob Johan Demant er sociolog ved Københavns Universitet og forsker i stofmisbrug. Videnskab.dk har sendt Kristian Møllers studie til ham for at få knyttet en kommentar til forskningsresultaterne.
- Hvad er det nye i studiet?
»Det undersøger, hvordan det kropslige, stoffet og mediebrugen smelter sammen i forhold til at skabe nydelse,« siger forskeren.
»Fænomenet er relativ unikt for en lille population, men kan potentielt bruges til at sige noget om nogle tendenser i samfundet. For eksempel om, hvordan det kropslige fastholdes, når det medieres (når man bruger medier, red.)«
- Kristian Møller bruger deltagerobservation i sin undersøgelse på en ret radikal måde. Hvad er din kommentar til hans metode?
»Den er ikke anvendt i stor udstrækning i stofforskningen, da man betragter det for vanskeligt at generalisere på baggrund af de meget subjektive erfaringer, man får. Men det betyder ikke, at den ikke er relevant til at beskrive nogle fænomener. Og givet, at han interesserer sig for affekter (følelser, red.), og hvordan det kropslige skabes, så kan det forsvares,« svarer Jakob Johan Demant.
Til spørgsmålet om, hvad forskningen kan bruges til, er han mere tydelig positiv.
»Studiet er yderst relevant for stofbehandlere generelt. De skal kende til fænomenet og dens egenskaber. Derfor er det vigtigt at kommunikere det til praktikere i feltet.«
