Siden Darwins banebrydende bog, ’Descent of Man, and Selection in Relation to Sex’, i slut-1800-tallet, har det stået tydeligt, at evolutionens mekanismer spiller en rolle i vores seksuelle præferencer.
De seneste årtier er forskere gået på jagt blandt generne for at finde nøglen til menneskets seksualitet, og flere studier viser, at generne spiller en rolle i vores valg af sexpartnere – om vi er til samme køn, modsatte køn eller begge dele.
Det har dog ikke stået klart, hvilke gener der tipper vægten til den ene eller anden side, da studierne er lavet på for få personer til at kunne afgøre det. Derudover har langt de fleste af studierne været lavet på homoseksuelle mænd – kun få er lavet på kvinder.
Nu er det største studie af gener og seksualitet til dato blevet udgivet i tidsskriftet Science. Studiet er lavet på knap en halv million hetero- og homoseksuelle mænd og kvinder, og det slår fast: Der findes ikke ét gen eller en håndfuld gener, som afgør din seksuelle orientering.
Til gengæld viser studiets beregninger, at der er tusindvis af genvarianter (alleler, se faktaboks), som kan kobles statistisk til sex med samme køn. Varianterne kan forklare mellem 8 og 25 procent af forekomsten af homoseksualitet. Resten må tilskrives miljø, opvækst og kultur, vurderer forskerne.
\ Genvarianter?
Et menneskes arvemasse består af mere end 20.000 gener.
Mange gener har to eller flere varianter, som kaldes alleler. De forskellige varianter, eller alleler, optræder typisk hyppigt i en befolkning.
Kilde: Den Store Danske.
»De genetiske markører, som vi fandt, har en meget lille effekt, hvilket betyder, at der er mange mennesker, der har disse genetiske markører, men ikke engagerer sig i sex med samme køn,« skriver research fellow Andrea Ganna i en mail til Videnskab.dk. Han er hovedforfatter til den nye forskningsartikel.
Kønshormoner kan spille en rolle
Det internationale hold af forskere med bidrag fra Rigshospitalets Center for Vækst og Reproduktion kan ikke afgøre, hvad det konkret er for tusindvis af gener, der spiller ind. Det tillader beregningerne ikke, da effekten fra det enkelte gen ikke er stor nok til at kunne trækkes ud af den store pulje af gener. De bliver nødt til at se på det samlede billede.
»Effekten fra genvarianterne er hver især så lille, at det er svært at afgøre, præcist hvilke gener der spiller ind, selv på en så stor gruppe, som de har med her i studiet,« siger Søren Besenbacher, lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet til Videnskab.dk. Han har ikke bidraget til undersøgelsen, men har selv forsket i lignende genom-analyser.
Der er dog alligevel fem konkrete genvarianter, som synes at træde frem i statistikken, og de fem er hver især signifikant forbundet med en større tilbøjelighed til sex med samme køn.
To af disse varianter er samtidig kendt for at være forbundet med biologiske mekanismer, der ligger bag kønshormoner og lugtesans, som så igen er forbundet med seksuel tiltrækning. Derfor giver det god mening i et biologisk perspektiv, at det er disse fem genvarianter, der træder frem, vurderer forskerne bag studiet.
»Vores fund giver på den måde indsigt i det biologiske grundlag for seksuel adfærd med samme køn, men mange har varianterne uden at indgå i sex med samme køn. Derfor kan de ikke bruges til forudsige omgang med samme køn,« siger Andrea Ganna.
To af de fem genvarianter har effekt hos begge køn, hvor de tre andre varianter er kønsspecifikke. Det vil sige, at de kun har effekten i ét af kønnene. De fem genvarianter kan dog kun forudsige omkring 1 procent af tilfældene af folk, der har haft sex med samme køn, og er derfor ikke specielt gode til at forudsige seksuel orientering helt generelt.
Evolutionen har ikke fravalgt homoseksualitet
I undersøgelsen har deltagerne svaret på en række spørgsmål om deres privatliv, blandt andet om de har børn. Og svarene viser – ikke så overraskende – at de, som kun har haft partnere af samme køn, har færre børn end andre. Det vil sige, at deres gener er blevet spredt i mindre grad.
Det efterlader os med spørgsmålet: Hvorfor er de genvarianter, som giver tilbøjelighed for homoseksualitet, ikke forsvundet gennem evolutionshistorien, hvis homoseksuelle har fået færre børn og spredt deres gener i mindre grad?
Forskerne bag studiet kommenterer ikke selv på dette, men svaret er muligvis, at genvarianterne har en meget lille effekt på vores seksualitet og ikke gør, at folk med varianterne får færre børn generelt set.
Studiet er godt lavet, men med svagheder
Selvom Søren Besenbacher roser det nye studie, så har det også enkelte svagheder. Forskerne kan ikke afgøre, om deltagerne i studiet reelt er homoseksuelle eller ej, for deltagerne er kun blevet bedt om at udfylde et spørgeskema med spørgsmål om deres partnervalg, og om de har haft seksuelle forhold og oplevelser med samme køn.
Selvom flere af deltagerne er homoseksuelle, kan det meget vel være, at de ikke har udlevet deres seksualitet, og selvom deltagerne i bund og grund er heteroseksuelle, kan de godt have haft sex med én af samme køn.
Det gør det svært for forskerne at trække klare linjer i deres statistik og afgøre, om de kigger på folk, der eksperimenterer, eller folk med klare præferencer for samme køn.
Alligevel bidrager studiet med noget klarhed til området, siger Søren Besenbacher.
»Studiet er godt lavet og det største af sin slags. Det er ovenikøbet det første af slagsen, der kan pege på enkelte varianter, som med høj sikkerhed påvirker ikke-heteroseksuel adfærd,« slutter Søren Besenbacher.
\ Sådan fandt forskerne frem til deres resultat
Det internationale hold af forskere har brugt data om 477.522 personer i alderen 40 til 70 år, som har afgivet blodprøver til UK Biobank og svaret på spørgsmål om deres historik med seksuelle oplevelser. Forskerholdet har sekvenseret DNA fra blodprøverne på de mange deltagere og analyseret genvarianter i forhold til deltagernes svar.
Resultatet viser, at:
- Der er fem genvarianter, som hver især er signifikant forbundet med, at folk har haft sex med samme køn, men effekten fra generne er meget lille, og det er stadig meget få med genvarianterne, som har haft sex med samme køn.
- For eksempel havde de individer, der bærer én af varianterne i kromosom 11, 0,4 procentpoint højere forekomst af seksuel adfærd med samme køn end dem uden. 3,6 procent af den almene befolkning har haft sex med samme køn, men blandt folk med genvarianten i krmoson 11 er det 4 procent.
- Der er flere tusinde genvarianter, som tilsammen kan forklare mellem 8 og 25 procent af al seksuel adfærd med samme køn.
Se mere om forskernes metode og konklusioner i videoen her:
Hovsa! Her skulle en video ligge. Men da du ikke har accepteret marketing-cookies, som YouTube-afspilleren bruger, kan videoen ikke blive vist.
Video: Francesca Cattaneo, Miriam Palopoli, Alessandro Nepote Vesin, Andrea Ganna
