Har unge virkelig de mest klimavenlige madvaner?

Når det kommer til klimakampen, ryger de unge og de ældre ofte i totterne på hinanden.

Blandt debattører og politikere falder man tit over det synspunkt, at unge klimaforkæmpere er dobbeltmoralske (her, her og her), når de revser den ældre generation for at udlede for meget CO₂, mens de selv tager på jordomrejser og køber billigt tøj på nettet.

I Videnskab.dk’s facebookgruppe Red Verden, der diskuterer løsninger på verdens store udfordringer som for eksempel klimakrisen, dukker den holdning også op:

»De unge bruger mere strøm på internettet gennem sociale medier og computerspil, og de elsker udenlandsk mad og køber billigt tøj, som er produceret i Asien […]« skriver et gruppemedlem.

Men hvad så når det gælder madvaner, som er en af de tungeste klimaposter. Veganisme og vegetarisk mad trender blandt unge, så kan det tænkes, at deres klimaaftryk er mindre, når det gælder mad?

Tallene gemmer på en overraskelse

I 2018 gik tusindvis af unge på gaden for at demonstrere for en grønnere fremtid, så man skulle måske tro, at den yngre generation havde de mest klimavenlige spisevaner.

Men skindet bedrager: Sisse Fagt fra DTU Fødevarer har undersøgt danskernes kostvaner mellem 2011 og 2013 i en landsdækkende rapport, hvor deltagerne hver dag i en uge skulle skrive ned, præcis hvad de spiste.

Du kan downloade rapporten som pdf fra DTU's hjemmeside.

»Der er ikke noget i vores tal, der tyder på, at de unge er meget bedre end de ældre. Alt andet lige, så tror jeg, at de unges kost har et lidt højere CO₂-aftryk,« lyder vurderingen fra Sisse Fagt, som er seniorrådgiver ved Afdelingen for Risikovurdering og Ernæring på DTU.

Hun har hevet data ud af undersøgelsen for at finde ud af, hvilke madvarer henholdsvis 18-24-årige og 65-75-årige typisk spiser, og ud fra de fødevarekategorier, hun har kigget på, spiste de ældre mere klimavenligt mellem 2011 og 2013.

Den ældre aldersgruppe spiser i gennemsnit mere frugt og grøntsager end de unge. De ældre er også bedre, når det gælder kødforbruget, for selvom de spiser mere svinekød end de unge, er de unges samlede kødforbrug stadig væsentlig større. De unge spiser for eksempel langt mere oksekød end de ældre.

Du kan læse en detaljeret oversigt over forskellen på de unges og de ældres kost i 2011-13 i en boks under artiklen.

Unge i dag kan være mere klimabevidste

Selvom de ældre i 2013 i gennemsnit spiste flere grøntsager og mindre oksekød end de unge, kan de seneste års store klimafokus i vores samfund have skubbet de unge i en mere CO₂-bevidst retning, mener Sisse Fagt.

»Siden vi lavede undersøgelsen, er der helt sikkert sket noget med de unges madvaner på grund af klimadebatten, og jeg regner med, at de unges kødindtag er lavere nu end i 2013,« siger Sisse Fagt.

Hendes synspunkt bliver bakket op af resultatet af COOP's madvaneundersøgelse fra 2018. Den tyder på, at de unge er blevet mere klimabevidste i deres madvalg.

Undersøgelsen viser for eksempel, at 2,5 procent af alle danskere på tværs af alder levede helt vegansk i 2018. Blandt unge mellem 18 og 32 var 5,2 procent veganere. 14 procent af danskerne spiste overvejende eller helt vegetarisk, mens 23 procent af de unge erklærede sig vegetarer.

COOP's resultater kan ikke sammenlignes direkte med Sisse Fagts studie, fordi COOP har lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor folk har angivet, hvad de plejer at spise. I studiet fra 2013 skulle svarpersonerne bogføre deres faktiske madforbrug hver dag over en periode, og det giver nogle mere sikre resultater.

De unge har et større madspild

Man kan ikke diskutere fødevarers klimabelastning uden også at komme ind på madspild. Heller ikke her lader de unge til at være lige så dygtige som de ældre.

Selvom spildt mad ikke direkte blæser CO₂ op i atmosfæren, har CO₂-udledningen, der sker ved selve produktionen, været til ingen verdens nytte, når maden ryger i skraldespanden. Madspild regnes derfor som et meget væsentligt CO₂-aftryk, og forskningen peger på, at unge har mere madspild end ældre.

»Vi ved, at frugt og grønt udgør en meget stor del af det madspild, som forekommer i husholdninger,« fortæller Alice Grønhøj, som forsker i forbrugeradfærd og madvaner på Aarhus Universitet. Hun kommer med en interessant pointe om unges madspild:

Undersøgelser, såsom madkulturens undersøgelse fra sidste år, viser, at unge har et større kendskab til og spiser flere grønne kødalternativer, fortæller hun. Men selvom grøntsager er langt at foretrække set ud fra et klimaperspektiv, er der muligvis en lidt uventet bagside ved de unges klimavenlige madvaner.

»Hvis de unge i højere grad overgår til plantebaseret kost, så kan en større del af maden blive til madspild på grund af frugt og grøntsagers kortere holdbarhed,« vurderer lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, Alice Grønhøj.

Oveni at de unge måske køber flere madvarer med kort holdbarhedsdato, så viser studier også, at unge generelt ikke er særlig gode til at lave mad. Det gør det endnu sværere for dem at nå at bruge maden op inden sidste anvendelsesdato.

Danske opgørelser af fødevarespild peger på, at 30 procent af danskernes indkøbte fødevarer ender som affald, og 20 procent er uundgåeligt spild.

Unges livssituation kan føre til mere klimavenlig kost

Det giver god mening, hvis flere unge end ældre er redet med på de seneste års klimabølge. Den livssituation, unge befinder sig i, kan gøre dem mere modtagelige for nye vaner og inputs, vurderer Bente Halkier, som er fødevaresociolog med speciale i folks madvaner.

»Indenfor sociologien plejer vi at tale om, at der er nogle vinduer i et livsforløb, hvor du har nemmere ved at lave om på dine vaner, herunder madvaner. Hele ungdommen er en periode, hvor du er mere åben overfor forandringer,« siger Bente Halkier, professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Når du er ung, er du typisk mere frisk på at blive veganer eller skære ned på dit kødforbrug, fordi du i forvejen er i en livsfase, hvor der sker mange forandringer.

»Du flytter hjemmefra og får en ny omgangskreds, når du starter på videregående uddannelse eller job, og det gør dig mere åben for nye inputs. Når du flytter hjemmefra, er du heller ikke længere så afhængig af din families madvaner, så du kan være mere fri,« siger Bente Halkier.

Samtidig er de unge en generation, der har været med familie på rejser til alt fra Tyrkiet til Thailand. De har rejst i et helt andet omfang end tidligere generationer, og derfor er de blevet vant til langt mere alsidig mad end deres forældre og bedsteforældre, tilføjer hun.

Næppe en madrevolution

Selvom de seneste års klimafokus kan have fået flere unge til at omlægge kosten, har klimadebatten næppe revolutioneret de unges madvaner, mener Sisse Fagt.

Forskningen viser, at det typisk tager lang tid for os danskere at ændre på, hvad vi spiser, fortæller hun.

»Der er kun få eksempler på, at vores vaner har ændret sig fra den ene måned til den næste. Et eksempel er, at vi hurtigt begyndte at drikke minimælk i stedet for letmælk, men det er fordi produktet minder om det, vi brugte i forvejen,« fortæller Sisse Fagt.

Når det gælder de større omlægninger, såsom at spise mindre kød eller helt at droppe det, er det sværere at få os til at ændre vaner – især fordi danskerne er og bliver et kødelskende folkefærd, fortæller fødevaresociolog Bente Halkier:

»Du spiser medister med grønt ved siden af eller flæskesteg med grønt ved siden af. Hvis nogen siger, at de skal have kikærter med medisterpølse til, lyder det mærkeligt. Kød er ligesom centrum for vores madretter,« siger Bente Halkier med henvisning til et skandinavisk studie, der undersøger nordiske madvaner fra 1997 til 2012.

Et af studiets resultater er, at kød er omdrejningspunkt for nordisk kost.

Ingen grund til at pege fingre

Lad os til sidst samle op på det, forskerne har fortalt.

De håndfaste tal på danskernes fødevareforbrug peger på, at unge i 2013 spiste flere klimabelastende madvarer end den ældre aldersgruppe.

Samtidig påpeger forskerne, at de unge kan have rykket sig i en mere klimavenlig retning på grund af de seneste års store opmærksomhed på fødevarers CO₂-udledning, som de unge kan have omstillet sig til.

Vi får ikke noget nagelfast svar på, om de unge eller gamle i dag spiser mest klimavenligt, men måske er det heller nødvendigt.

Svaret på, hvilken generation der udleder mest CO₂, vil være forskelligt afhængig af, hvilket område man kigger på, mener Alice Grønhøj:

»Jeg tror, det, man kan konkludere, er, at man ikke skal pege fingre ad hinanden eller vurdere, hvem der opfører sig mest klimavenligt, men hellere koncentrere sig om, hvordan vi kan blive bedre,« lyder hendes vurdering.