Her er de mulige forklaringer på de unges klimaoprør
Medierne, uddannelse og opdragelse kan have en finger med i spillet, mener forskere.
Unge klimastrejker

Det er især unge mellem fra 18 og op i 30'erne, der går op i klimaet. (Illustration: Anne Sophie Thingsted)

»Alle dem, der hopper, de vil ha' en fremtid!« lyder det lige nu fra danske unge over hele landet. 

25. maj taler den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg for første gang i Danmark i forbindelse med klimamarchen i København.

Sidste sommer begyndte hun den internationale klimastrejke FridaysForFuture, der siden har fået tusindvis af yngre danskere, heribandt gymnasieelever, til at gå på gaden. 

Hendes besøg i Danmark er en god anledning til at se nærmere på de unges klimakampgejst.

I klimastrejkernes kølvand har flere danske medier skrevet om, hvordan de protesterende unge er frustrerede over politikernes manglende klimafokus og selv er bevidste om at træffe klimavenlige valg.

Der har også været historier om, hvordan gymnasier har oprettet klimaudvalg, der blandt andet arbejder for at mindske skolernes madspild og forbrug af plastemballage.

Men betyder de mange håndplukkede eksempler, at der faktisk er en større klimainteresse blandt de unge end hos andre aldersgrupper?

Svaret er 'ja', lyder det fra forskerne. I hvert fald hvis vi taler om millennial-generationen (også kendt som Generation Y, født nogenlunde mellem midt 1980’erne og starten af 00’erne), der i dag er i slutningen af teenageårene op til 30’erne.

Tidslinje over generationerne
  • Babyboomerne - født omkring midten af 1940'erne til midten af 60'erne
  • Generation X - født omkring midt 60'erne til midt 80'erne
  • Millenial-generationen - født omkring 80'erne til start 00'erne
  • Generation Z - født omkring årtusindskiftet og derefter

Det er lidt forskelligt, præcis hvornår forskere definerer enden og begyndelsen på generationerne, så tallene ovenfor er ikke præcise angivelser. 

»Mange af dem er vokset op i et samfund, hvor klimaet altid har været på dagsordenen. Det gælder ikke andre generationer, for klimaet er først blevet en stabil del af vores mediebillede siden midt 2000’erne,« siger Anders Blok, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

I forbindelse med folketingsvalget 2019, hvor klimaet er et af de mest centrale valgtemaer, tager Videnskab.dk et kig på yngre danskeres klimaengagement.

Millennials er mest klimabevidste

Taler vi om millenials, der aldersmæssigt spænder fra gymnasieelever til unge voksne, skiller denne gruppe sig ganske markant ud fra alle øvrige aldersgrupper - også fra teenagere, der er født efter 00'erne, når det gælder interesse for klimaet, siger Anders Blok.

Videnskab.dk's valg-serie

Over de næste uger udgiver vi en række videoer, hvor Videnskab.dk undersøger, hvor gode unge er til at gennemskue fup og fakta, når de stilles overfor politikernes påstande om klimaet på sociale medier.

Men inden da kan du læse denne artikel om, hvordan millennials er de mest klimabeviste, og en om politikernes valgkamp på socoale medier.

»De er mere klimabekymrede, går mere op i klimaforandringer, udtrykker mere vilje til at handle og har et større ønske om, at klimaet kommer på den politiske dagsorden,« siger lektoren, der beskæftiger sig med sociologiske perspektiver på globale klimaforandringer.

Han henviser blandt andet til den grønne tænketank Concitos klimabarometer, som har til formål at afdække danskernes viden om og holdninger til forskellige klimaspørgsmål.

Tænketankens resultat fra sidste år viser, at de 18-29-årige over det meste af linjen er markant mere klimabevidste end de ældre alderssegmenter. 

71 procent af de 18-29-årige svarer eksempelvis, at de globale klimaforandringer er et ’meget alvorligt problem’. 

Det samme gør sig kun gældende for 35-46 procent af de øvrige alderssegmenter. De markerer dog ofte, at klimaet ’i nogen grad’ er et alvorligt problem.

Du kan se flere resultater fra Concitos klimabarometer-undersøgelse fra 2018 her.

LÆS OGSÅ: Åbent brev fra tusindvis af forskere: Klimastrejkende unge har ret i deres krav

Klimastrejke Sydney

Klimastrejken, som startede med en enkelt elev, Greta Thunbergs deltagelse, har nu bredt sig til hele verden fra Stockholm til Sidney. (Foto: Shutterstock)

Klimabarometeret 2018
  • En undersøgelse af danskernes klimaholdninger.
  • 1.076 repræsentativt udvalgte danskere deltog.
  • Stikprøven var udtrukket tilfældigt og afspejler befolkningssammensætningen.
  • Svarindsamlingen er gennemført via webskemaer.
  • Svarpersonerne kan have været mere bevidste om klimaudfordringerne, end de normalt ville være, fordi de besvarer mange spørgsmål i træk om emnet. Det gøres der opmærksom på i rapportens indledning.

De unge går op i klimaet og er parate til handling

Selvom Concito er en tænketank, der arbejder for grøn omstilling i Danmark, er der grund til at stole på deres resultater, fordi de flugter med øvrige nyere undersøgelser, lyder det fra Anders Blok.

»Jeg mener godt, at vi kan fæstne lid til, at klimabarometeret siger noget validt om disse forskelle. Barometeret viser, at det er en generation i vores samfund, som går meget op i klimaet, ønsker mere handling og desuden selv er mere parat til at handle,« siger sociologen.

Millennials fra lande, der er sammenlignelige med Danmark, udviser generelt det samme store klimaengagement i forhold til øvrige aldersgrupper. Det underbygger Concitos danske resultater, fortsætter han.

Et oversigtsstudie fra 2015 publiceret i WIRE Climate Change bemærker eksempelvis, at europæere i aldersgruppen 18-25 i spørgeskemaundersøgelser typisk viser lige så meget eller i nogle tilfælde mere bekymring overfor klimaforandringer end ældre aldersgrupper.

I lande som Sverige og Tyskland er tendensen, at unge er den mest bekymrede aldersgruppe, fortæller Anders Blok.

Oversigtsstudiet fra 2015
  • Gennemgang af studier om unges forhold til klimaforandringer.
  • Forskerne har gennemgået hovedtemaerne og tendenserne i omkring 100 internationale studier.
  • De har udvalgt de studier, som de anser for at være de vigtigste på området.

Kilde: How do young people engage with climate change?The role of knowledge, values, message framing, and trusted communicators

Forældres holdninger og handlinger smitter af

Det er meget svært at forklare tendensen til de unges øgede klimainteresse med bare en enkel faktor.

Flere forskellige ting kan have påvirket millennial-generationens klimaengagement på kryds og tværs, og at vurdere, hvor meget individuelle faktorer hver især har spillet ind, er vanskeligt.

Forskningen rummer derfor ikke noget entydigt svar på, hvorfor netop millennial-generationen skiller sig ud som den aldersgruppe, der går mest op i klimaet.

Men når det så er sagt, har forskerne nogle foreløbige bud, baseret på den viden, der er til rådighed.

En mulig faktor, der kan spille ind på de unges klimaengagement, er forældrene.

Det mener John Thøgersen, der er professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, hvor han blandt andet forsker i miljøansvarlig adfærd og overførslen af denne mellem generationer.

Det er veldokumenteret i forskning, at forældres gøren og laden generelt har stor indvirkning på børns handlinger, siger professoren.

I flere studier har han og Alice Grønhøj undersøgt, hvordan forskellige såkaldte pro-miljø-vaner i husholdningen, såsom at spare el og købe grønt, videregives fra forældre til børn. Resultaterne peger alle i samme retning:

»Forældrene har en meget stor betydning, og vores forskning viser stærk sammenhæng mellem forældres vaner og holdninger, og hvad de unge gør. Forældrenes eksempel og holdningspåvirkning smitter i høj grad af på børnene,« siger John Thøgersen til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du hjælpe klimaet derhjemme og på arbejde

Klimademonstration Fridays for Future

Selvom de unge i flere undersøgelser lader til at være de mest klimabekymrede, viser andre undersøgelser, at de ikke nødvendigvis er dem, der ved mest om klimaforandringerne. (Foto: Shutterstock)

Seneste studie om forældrenes opdragelsesstil

I studiet undersøger John Thøgersen og studiets førsteforfatter Alice Grønhøj, hvilken rolle forældrenes opdragelsesstil spiller i deres børns miljøbevidste holdninger og adfærd.

Studiet er udgivet i 2017.

448 ’børn’ mellem 18 og 20 år deltog sammen med en af deres forældre.

Hver især udfyldte et online spørgeskema om holdninger og handlinger på miljøområdet.

Studiet finder, at unges motivation til at opføre sig miljøvenligt kan kobles til forældrenes normer og motivation for at opføre sig miljøvenligt.

Kilde: Why Young People do Things for the Environment

Forældrenes værdier, handlinger og opdragelse har betydning

Tre faktorer fremmer miljøbevidstheden hos børn, viser John Thøgersens forskning. Det er:

  1. Forældres miljøholdninger
  2. Forældres miljøhandlinger
  3. En opdragelsesstil, som lægger vægt på selvstændighed og respekterer barnets ret til at træffe sine egne beslutninger

Det, de unge har fået med hjemmefra, kan være en del af forklaringen på millennium-generationens klimabevidsthed, mener John Thøgersen.

Millenials kan altså være mere åbne overfor ny viden om klimaforandringerne og tager mere stilling, fordi forældrene har opdraget dem i den ånd.

Der er dog endnu ikke forsket i, om den selvstændighedsfordrende opdragelsesstil faktisk var mere udbredt blandt forældre til millennial-generationen end tidligere, understreger John Thøgersen.

Men med vores nuværende viden om forældrepåvirkning ville det kunne være med at forklare, hvorfor de unge i 20’erne lige nu udviser så stor interesse for klimaet.

Valget på Videnskab.dk


Frem mod de kommende valg sætter Videnskab.dk fokus på politikeres påstande og deres forhold til forskning.

Vi bringer artikler og videoer, der går politikernes udtalelser efter i sømmene og giver værktøjer til at sortere i spin, fup og fakta.

For at få politikere til at inddrage videnskab i debatten og være åbne med, hvad deres påstande bygger på, opfordrer vi samtidig alle til at stille politikerne spørgsmålet: 'Hvordan ved du det?'

Brug hashtagget #HvordanVedDuDet?

Et produkt af samfundsforandringer

Anders Blok er enig med John Thøgersen i, at man ikke kan pege på en enkelt faktor, der har betydning for de unges klimaengagement. Der ligger en større samfundsmæssig forklaring og forandring bag, mener han.

»De unges politiske dannelsesproces er sket, i en tid hvor den politiske interesse for klimaet er blevet markant større. Samtidig har der været en bevægelse ude på skolerne, hvor klimaet er kommet på skoleskemaet,« siger lektoren.

Når man ser på udviklingen på klimaområdet i Danmark, i den periode hvor millennial-generationen er vokset op, er der ingen tvivl om, at der er sket store ændringer.

Klimaet gjorde først sin entre i dansk politik, da Folketinget i 1992 ratificerede FN’s rammekonvention om klimaændringer – de indgik altså en bindende aftale om at holde atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer menneskeskabte klimaændringer.

I 2007 blev der for første gang etableret et ministerium med ansvar for klimaspørgsmål, og i 2015 blev det uafhængige Klimaråd, der skal rådgive den danske regering på klimaområdet, oprettet.

Senest er klimaet i flere meningsmålinger blevet spået til at blive et helt centralt valgtema ved folketingsvalget 2019.

Som det dog også fremgår af meningsmålingerne, er det ikke kun de unge, som den politiske og samfundsmæssige udvikling på klimaområdet er smittet af på.

Tendensen til klimabevidsthed blandt de unge skal ses som en del af en generel stigning i danskernes interesse for klimaet, mener Anders Blok:

»Hvis du ser på eksempelvis Concitos målinger af hele populationen, er det ret tydeligt, at flere udtrykker en højere grad af klimabekymring,« siger han.

LÆS OGSÅ: Overblik: Det ved vi om klimaets tilstand

LÆS OGSÅ: Forskere: Lad ikke dystre dommedagsprofetier gøre dig handlingslammet

Teenagere er mindre miljøbevidste

Når millenials (generationen, der i dag er fra cirka 18 til op i 30'erne)  ifølge forskningen er de mest klimabevidste, er det fristende at gå ud fra, at det samme gælder for teenagere. 

Men det lader ikke til at være tilfældet.

Forskning indikerer nemlig, at teenagere under 18 ikke går synderligt op i klimaet. 

»Lige nu udviser en masse unge et kæmpe engagement i form af klimademonstrationer og aktivisme, men hvis man ser på teenagernes hverdagsadfærd, så peger de undersøgelser, der specifikt er lavet på den aldersgruppe, på, at de gennemsnitligt er mindre miljøorienterede,« siger John Thøgersen til Videnskab.dk.

John Thøgersen er professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, hvor han blandt andet forsker i miljøansvarlig adfærd og overførslen af denne adfærd mellem generationer.

Forbavsende resultater

John Thøgersen er medforfatter på flere undersøgelser om teenageres miljøbevidsthed og adfærd:

»I første omgang var vi forbavsede over vores resultater, for man tænker automatisk, at de yngste er mest miljøbevidste, imens de ældste er mest konservative på dette område,« fortæller John Thøgersen.

Kort opsummeret viste deres undersøgelser, at teenagerne, både i forhold til holdninger og adfærd, var mindre miljøbevidste end deres forældre.

»Og når man får den slags resultater, kan man hurtigt komme til at tænke: ‘Åh nej, vi går en mørk fremtid i møde’, men vi ser så, at de unge bliver mere miljøbevidste, når de når op i 20’erne,« fortæller John Thøgersen.

Miljøbevidsthed kræver en modenhed

Og hvordan kan det så være, at teenagere som gruppe generelt er mindre klima- og miljøbevidste?

»Det har til dels noget med de unges udvikling at gøre. Miljøbevidsthed kræver et ret stort overblik og en ganske moden tankegang. Du skal kunne forstå nogle komplekse sammenhænge og samtidig have en villighed til at påtage dig et ansvar,« siger John Thøgersen.

Professoren tilslutter sig den amerikanske psykolog Lawrence Kohlbergs (1927-1987) model, som er resultat af hans omfattende tværkulturelle undersøgelser af individets moralske udvikling i forskellige samfund.

Simpelt forklaret inddeler Kohlbergs model vores moralske udvikling i forskellige stadier, hvor vi i barndommen er tilbøjelige til at fokusere på os selv og handle ud fra, om vores opførsel udløser konsekvenser for os selv nu og her.

Igennem livet udvikler individet sig gradvist hen imod at kunne forstå abstrakte etiske principper.

»En 15-årig er ikke færdigudviklet og vil typisk have mest fokus på sig selv og mindre fokus på omverdenen, men senere vil man udvikle en større modenhed og viden,« siger John Thøgersen.

Både John Thøgersen og Anders Blok, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, peger også på, at teenagernes særlige status som hjemmeboende kan medvirke til, at de går mindre op i miljøproblematikker.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.