Costa Rica er i løbet af de seneste år blevet til en topdestination blandt eventyrlystne personer, som ønsker en rejse med sol, varme og smuk natur i store mængder.
Landet er desuden også ideelt, hvis man har en interesse inden for ekstremt giftige slanger!
Den sydamerikanske klapperslange
Costa Rica er blandt andet hjemlandet for den sydamerikanske klapperslange (Crotalus durissus). Denne slange er en uhyre giftig grubeorm (pit viper), som findes i det sydlige Mexico og Mellem- samt Sydamerika.
Giften fra denne slange er ekstremt potent og indeholder toksinerne crotoxin og crotamin, som begge påvirker kroppen betydeligt.
Crotoxin er hovedkomponenten og den giftigste del i denne slanges gift. Toksinet er et meget potent beta-neurotoksin, som lammer nervesystemet.
Crotoxin er sammensat af to enheder; en mildt giftig fosfolipase-enhed, og en fosfolipase-enhed uden giftig virkning. Disse to umiddelbart harmløse toksiner bindes så sammen til Crotoxin, som derved bliver uhyre giftigt.
Klapperslangens gift lammer musens bagben
Endnu en vigtig komponent i den sydamerikanske klapperslanges gift er crotamin, hvilket faktisk er det allerførste myotoksin (muskelvævsødelæggende stof), som blev opdaget og beskrevet i 1950’erne.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Den myotoksiske effekt af crotamin består i, at toksinet penetrerer musklernes celler og forårsager nekrose (celledød).
I et byttedyr såsom mus påvirker crotamin også cellemembranernes natriumkanaler, hvilket kan lamme musklerne i blandt andet bagbenene hos musene.
\ Læs mere
Uden behandling kvæler giften dig
Når et menneske bides af den sydamerikanske klapperslange, forårsager kombinationen af crotoxin og crotamin, at musklerne langsomt lammes.
Hvis biddet forbliver ubehandlet, kan det i sidste ende føre til lammelse af lungemusklerne, så bidofferet ender med at dø af iltmangel.
Andre mulige symptomer indbefatter blandt andet diverse synsforstyrrelser, såsom dobbeltsyn, lammelse af øjenmusklerne og generel muskelsvaghed.
Den allerfarligste slange i Costa Rica og Mellemamerika
Endnu en farlig slange er den berygtede lanselange (Bothrops asper).
Lanseslangen anses som Costa Ricas – og faktisk hele Mellemamerikas – farligste slange. I de lande, hvor den befinder sig, kan den være skyld i op til 60-90 procent af alle de slangebidsrelaterede dødsfald.
Selvom det er hele Mellemamerikas farligste slange, så angriber den faktisk kun i selvforsvar (ligesom næsten alle slanger), når den enten bliver overrasket eller bliver trængt op i en krog.
Lanseslangen ligger ekstremt godt kamufleret i skovbunden, så det kan være svært at se den. Dermed kan man desværre nemt komme til at overraske den ufrivilligt og derved få dens meget potente gift at mærke.
\ Læs mere
Tre-årig costaricaner i livsfare
Et tilfælde, der illustrerer, hvor alvorlig lanseslangens gift kan være, fandt sted i Costa Rica, hvor en tre-årig dreng blev bidt i ansigtet af en lanseslange.
Da han ankom på det lokale hospital, var hans ansigt ramt af kraftigt ødem (væskeansamling), så det var helt hævet.
I løbet af de fem dage, han var indlagt, fik han i alt 15 doser modgift. Trods dette havde han kraftigt blodskudte øjne, og alt vævet omkring øjnene var ramt af store hævelser, blå mærker og voldsomme blodansamlinger.
Under indlæggelsen fik han feber, og lægerne observerede, at vævet omkring hans bidsår viste tegn på nekrose. Dette blev vurderet til at være så alvorligt, at han skulle flyttes til et større hospital med bedre behandlingsmuligheder.
På dette hospital endte den unge dreng heldigvis med at overleve, og slap endda afsted uden varige mén.
Den tre meter lange bushmaster giver dig næseblod
Endeligt er der også de farlige bushmastere (Lachesis muta), som befinder sig i Mellem- og Sydamerika.
Disse slanger kan blive ganske store og har gennemsnitligt en længde på omkring 2 meter. De længste kan dog blive op til 3,6 meter lange, hvilket giver dem en plads som verdens 4. længste giftslange på denne liste!
Sydamerikanske bushmasteres gift består af en cocktail af mange toksinfamilier. Blandt andet indeholder den lachesin, som er et disintegrin. Disintegriner er en særlig gruppe af proteiner i slangegifte, hvis primære funktion er at forhindre størkning af blodet.
Et bid fra en bushmaster har derfor den effekt, at blodet i bidofferet ikke størkner. Det leder til, at mange bidofre oplever symptomer såsom næseblod, blod i urinen og unormalt kraftige blødninger.
Giftige snoge med flot ydre
Sidst, men ikke mindst, findes der også koralslanger (genus: Micrurus) i Costa Rica. Koralslanger er i familien 'giftsnoge' og er kendt for at være relativt sky slanger. Derfor bider de ikke mennesker særligt ofte.
Der findes over 60 forskellige Micrurus-arter i Nord- og Sydamerika. Fælles for dem alle er, at de er ekstremt neurotoksiske (giftige for nervesystemet).
Desuden er de meget tynde slanger, der har et ganske fængende udseende. Blandt andet er Allens koralslange (Micrurus alleni) dækket af karakteristiske mørkerøde, gule og sorte ringe på sin krop.
\ Læs mere
Sløret tale og dobbeltsyn
De fleste koralslangers bid kan relativt nemt behandles, da en højst potent modgift blev udviklet allerede i 1960’erne.
Men hvis biddet forbliver ubehandlet, kan bidofre dog opleve ubehagelige symptomer såsom sløret tale, dobbeltsyn og eventuel lammelse af musklerne.
Det er dog ikke alle koralslanger, som modgiften virker på, selvom de er så nært beslægtede. Eksempelvis virker koralslange-modgiften ikke imod giften fra koralslangen Micrurus mipartitus, der indeholder Mipartoxin. Dens bidofre kan derfor dø af muskelparalyse og respiratorisk svigt, selv hvis modgift modtages.
Alle koralslangegifte er unikke
Grunden til at der ikke er én modgift, som virker mod alle koralslangers bid, er, at selvom alle koralslanger har gifte, der er neurotoksiske og har en del ligheder i måden de virker på, så har hver enkelt koralslangeart sit eget arsenal af unikke toksiner i sin gift.
De forskellige toksiner fra art til art har deres helt eget unikke biologiske præg, og en modgift lavet mod den ene arts toksiner vil ikke nødvendigvis virke mod en anden arts toksiner.
Det betyder, at for at lave en effektiv modgift, som virker imod alle toksiner i én eller flere slangearter, skal man inkludere hele gifte, som indeholder alle de toksiner, som man vil have en virkning imod. Det kan du læse mere om her.
Tak for denne gang
Denne artikel er den sidste i serien 'Feriens allerfarligste slanger' i denne omgang.
Hvis man ikke har fået tilfredsstillet sin nysgerrighed og gerne vil vide mere om gruopvækkende slanger og deres giftige bid, kan man gøre dette i artiklen 'Hvad er verdens mest dødbringende slange?', der også kort forklarer, hvordan vi på DTU arbejder på at producere de bedst mulige modgifte mod slangebid.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Kilder
- Andreas Hougaard Laustsens profil (DTU)
- Sofie Føns' profil (Researchgate)
- Christoffer Vinther Sørensens profil (DTU)
- 'Pharmacological characterization of crotamine effects on mice hind limb paralysis employing both ex vivo and in vivo assays', PLoS Negl Trop Dis. (2018), DOI: 10.1371/journal.pntd.0006700
- 'Clinical, Laboratory, and Therapeutic Aspects of Crotalus durissus (South American Rattlesnake) Victims: A Literature Review', Biomed Res Int. (2019), DOI: 10.1155/2019/1345923
- 'Extracts of Renealmia alpinia (Rottb.) MAAS Protect against Lethality and Systemic Hemorrhage Induced by Bothrops asper Venom', Toxins (2015), DOI: 10.3390/toxins7051532
- 'Abscess secondary to facial snakebite', J. Venom. Anim. Toxins (2000), DOI: 10.1590/S0104-79302000000200009
- 'Confronting the Neglected Problem of Snake Bite Envenoming: The Need for a Global Partnership', PLOS Medicine (2006), DOI: 10.1371/journal.pmed.0030150
