Såkaldt Carbon pricing reducerer udledningen af CO2, fordi det betyder, at produktionsmetoder, der forurener, bliver dyrere end renere løsninger, ikke sandt?
Det er i hvert fald den bagvedliggende økonomiske teori.
Når det bliver formuleret på denne måde, er det indlysende - men måske ser det anderledes ud i virkeligheden?
I et nyligt publiceret studie fremlægger vi resultaterne af det største studie nogensinde af, hvad der sker med udledningen af forurening, når der indføres CO2-kvoter.
Reduktionen har stor effekt over tid
I mere end 20 år har vi analyseret data fra 142 lande; imod slutningen af studiet havde 43 lande indført en eller anden form for carbon pricing.
Resultaterne afslører, at stigningen i CO2-udledningen i gennemsnit var 2 procentpoint lavere i lande med carbon pricing end i landene uden carbon pricing, efter vi tog højde for en lang række andre faktorer.
For at sætte det i perspektiv, var den gennemsnitlige årlige stigning i CO2-udledningen i de 142 lande cirka 2 procent.
Reduktionen har stor effekt over tid og er ofte nok til at gøre en forskel mellem, hvorvidt udledningen på sigt er faldende eller stigende.
\ Læs mere
Udledningen falder som regel i lande med carbon pricing
Datamængden leverer et første fingerpeg.
Grafen viser lande med carbon pricing som en sort trekant og landene uden som en grøn cirkel.
- I landene med carbon pricing faldt udledningen af CO2 med 2 procent per år fra 2007 til 2017.
- I landene uden carbon pricing steg udledningen af CO2 med 3 procent per år.
Forskellen mellem en stigning på 3 procent og en reduktion på 2 procent per år er 5 procentpoint.
Vores studie fandt, at cirka 2 procentpoint skyldes carbon pricing, og resten skyldes andre faktorer.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Det er carbon pricing, der gør forskellen
Udfordringen var at fastlægge, hvorvidt forskellen skyldes indførslen af carbon pricing, samt i hvilken udstrækning det var som følge af andre ting, der fandt sted på samme tid.
Det kan blandt andet være bedre teknologi, befolkningstilvækst, økonomisk vækst, økonomiske chok, tiltag, der støtter vedvarende energikilder, samt forskelle i skattesatsen på brændstoffer.
Vi tog højde for en lang række andre faktorer, blandt andet andre politiske tiltag og redskaber. Vi forventede, at en højere carbon pricing havde større effekt, og det var nøjagtigt, hvad vi observerede.
I gennemsnit er 1 ekstra euro per ton associeret med en reduktion af den årlige emissionsvækstrate for de sektorer, den dækker, på cirka 0,3 procentpoint.
Australien kan tage ved lære
Budskabet til magthaverne er, at carbon pricing virker - typisk har det endda stor effekt.
Selvom en veludformet tilgang til reduktion af CO2-udledningen omfatter andre komplementerende politiske tiltag som regulering af visse sektorer samt støtte til low-carbon-forskning og udvikling, bør carbon pricing ideelt set være i centrum.
Desværre er carbon pricing et betændt emne i Australien, på trods af at det har været et populært tiltag i en række lande med konservative regeringer blandt andet Storbritannien og Tyskland. Selv de australske Labour-opposition lader til at have givet op.
Ikke desto mindre bør vi huske på, at Australiens toårige eksperiment med carbon pricing leverede en udledningsreduktion samt økonomisk vækst. Det fungerede altså som tiltænkt.
Grupper som Business Council of Australia, der i 2014 bød afskaffelsen af carbon pricing velkommen, tilskynder nu til en effektiv klimapolitik med en central og afgørende carbon pricing.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Carbon pricing andre steder
Resultaterne af vores studie er højst relevante for mange magthavere, især i industrialiserede og udviklingslande, der overvejer deres muligheder.
Verdens økonomiske organisationer, blandt andet Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, kræver fortsat udvidet brug af carbon pricing.
Hvis landene stiller sig bag en low-carbon-udviklingsmodel, indikerer evidensmængden, at en passende pris på CO2 er en effektiv måde at nå i mål.
Paul Burke modtager støtte fra Australian Research Council (DE160100750). Frank Jotzo og Rohan Best hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
