I begyndelsen af Antikken, 750 f.v.t., ekspanderede og indtog græske handelsfolk store landområder omkring Middelhavet, hvor de grundlagde byer og satte præg på den omkringliggende kultur. 

Nogle af de største græske filosoffer bosatte sig blandt andet i græske byer i Syditalien, deriblandt Napoli. Her dannede de skoler, som udbredte matematik og videnskabelig tænkning i Italien. 

Nu vurderer arkæologer bag en danskledet udgravning i Syditalien, at den græske bosættelse i Italien allerede fandt sted i begyndelsen af det 8. århundrede f.v.t. – det er 50 år før den mytologiske grundlæggelse af Rom.

Det gør de på baggrund af fund i området Timpone della Motta i Syditalien, som viser grækernes tilstedeværelse – ofte betegnet som den græske 'kolonisering' – mindst 50-70 år tidligere, end man hidtil har troet. 

»Det er virkelig spændende fund, vi har gjort. Det er optakten til hele den græske bevægelse, vi kigger på her,« siger Jan Kindberg Jacobsen, arkæolog og museumsinspektør på Ny Carlsberg Glyptotek og udgravningsleder af projektet i Syditalien. 

Det er en bevægelse, som også kommer til at sætte præg på det folk, der gør Rom til centrum for et stort imperium. Den del vender vi tilbage til. 

Fund rykker historisk tidslinje

Det store hold af danske og udenlandske arkæologer har i over et årti arbejdet på at udgrave området Timpone della Motta i Syditalien, hvor der ligger oldtidslevn fra flere hundrede års bebyggelser, en gravplads og et helligdomsområde med flere tempelbygninger. 

Det danskledede projekt viser, at euboierne, altså grækere fra øen Euboia med det nutidige navn Evia, bosatte sig blandt lokale på den sydlige skråning af Timpone della Motta i Syditalien allerede i starten af det 8. århundrede f.v.t. 

Her fik de stor kulturel indflydelse på det lokale, italienske folk, oinotrierne (læs mere i boksen under artiklen), og man kan spore dem i alt lige fra design og produktion af keramik og måden at drikke vin til konstruktionen af bygninger og dyrkelsen af religion (læs mere i boksen under artiklen).

»Man har troet indtil nu, at grundlæggelsen af den græske by Sybaris i det sydlige Italien omkring år 720 f.v.t. var startskuddet for den græske bosættelse af Italien, men det viser sig at være et helt andet græsk folk, altså euboierne, som først bosætter sig permanent på den italienske halvø og får indflydelse,« siger Jan Kindberg Jacobsen.

Det er interessant, fordi man har manglet forståelse og konkret indsigt i, hvordan den kulturelle udveksling og græske bosættelse fandt sted i Italien, og hvordan de senere kom til at sætte stort præg på det folk, der blev til romerne.

Grækerne havde indflydelse på Rom

Grækerne havde væsentlig indflydelse på flere andre folkeslag på den italienske halvø. Også længere mod nord hvor etruskerne og latinerne, som grundlagde Rom, holdt til. 

(Latinerne kom fra Latium, der var området omkring det nuværende Rom - læs mere i boksen under artiklen.)

»De indfødte folk i Latium var fascinerede af græsk kultur,« siger Sine Saxkjær, arkæolog og postdoc ved Det Danske Institut i Rom og Centre for Urban Network Evolutions på Aarhus Universitet. 

»Vi finder importerede græske genstande, blandt andet i deres grave, og de lod sig også inspirere af grækerne på flere måder. Vi ser det ikke kun i form af keramik, men også i forhold til tempelbygning og udformningen af den senere romerske religion,« fortæller hun, der har været med til at lave udgravningerne ved Timpone della Motta.

En af de allertidligste græske inskriptioner er faktisk fundet i Latium-regionen cirka 20 kilometer øst for Rom i Osteria dell’Osa-gravpladsen.

Den er eubøisk (altså, fra euboiderne), indridset på et lerkar og dateres til første fjerdedel af det 8. århundrede f.v.t. 

»Det er endnu et tegn på, at latinerne ganske tidligt i en eller anden form må have haft kontakt til den græske verden,« siger Sine Saxkjær.

Når man ser, hvor stor indflydelse grækerne har i Italien omkring 8. århundrede f.v.t, hvor Rom siges at blive grundlagt (se faktaboks), kan man måske spørge sig selv, om grækerne selv har siddet på magten på et tidspunkt.

Flere af Roms konger – den femte konge, Lucius Tarquinius Priscus, og den syvende konge, Lucius Tarquinius Superbus – hævdes at have et græsk ophav.

Den antikke historiker Livius fortæller, at Tarquinii-slægten stammer fra Demaratus fra Korinth, og at de altså er grækere.

»Selvom det nok mest er en myte, så er det interessant, at man skriver 'græsk blod' ind i historien på den måde,« siger Sine Saxkjær.

Var Rom græsk?

Den græske filosof Heraclides, som var elev af den mere kendte filosof Platon, omtaler også Rom som en græsk by, og han lever omkring 400 år f.v.t., hvor Rom begynder at ekspandere og overtage de andre latinske byer i nærheden. 

Selvom tanken, at Rom i virkeligheden var en græsk by, kan være nærliggende, og grækerne helt klart har haft indflydelse på de tidlige romere, så er der på nuværende tidspunkt ikke arkæologisk evidens for, at grækerne ligefrem skulle have boet i Rom, siger Sine Saxkjær.

»Der er fundet spor efter kontakt med den græske verden fra omkring 8.-7. århundrede f.v.t. og fremadrettet, men ikke fra en decideret græsk tilstedeværelse og bosættelse,« sige Sine Saxkjær.

»Ser vi på Roms udvikling, er der spredte beboelser i området tilbage til bronzealderen, mens der sker en urbanisering igennem den tidlige jernalder – 9.-8. århundrede f.v.t. – hvor det ser ud til, at Rom bliver en reel by,« siger Sine Saxkjær. 

»Og i denne periode er det arkæologiske materiale af indfødt karakter, hvilket det fortsætter med at være i overvejende grad. Der helt klart en indflydelse og en påvirkning fra den græske kultur, men Rom bliver ikke på den måde græsk.«

Grækerne og latinerne samarbejdede og handlede med hinanden gennem årene og indgik i militære alliancer, hvor de blandt andet omkring 6. århundrede f.v.t. samarbejdede om at smide det andet store folkeslag i Norditalien, etruskerne, ud af Rom.

Etruskerne havde siddet på magten i Rom i flere hundrede år før dette, ifølge antikke kilder.

Man ved dog ikke med sikkerhed, hvornår etruskerne overtog Rom fra latinerne, men det ligner på mange måder begyndelsen på den udvikling, som gjorde Rom til magtcentrum i Europa.

Nye udgravninger i Rom skal gøre os klogere

Det er altså uvist, hvordan udviklingen af Rom er foregået, hvad der kom forud for det ekspanderende og magtfulde Rom, og hvor stor en del de enkelte folkeslag har spillet. 

Det håber det danske hold af arkæologer, heriblandt Jan Kindberg Jacobsen, dog at komme tættere på at kunne besvare.

De har nemlig fået til opgave at skulle grave i et hidtil næsten uberørt område omkring Cæsars Forum i Rom. 

Arkæologerne ved allerede nu, at Rom allerede blev et reelt center i området omkring 9.-8. århundrede f.v.t. 

Ved en mindre udgravning i området i 00’erne fandt italienske arkæologer flere grave fra det 11.-10. århundrede f.v.t. 

Danskerne håber, at deres udgravninger kommer til at kaste yderligere lys på udvekslingen af kultur mellem de forskellige folkeslag i Middelhavet, heriblandt grækerne. 

Man ved mindst om Rom

Når Jan Kindberg Jacobsen bliver spurgt til, om de forventer at finde græske genstande længere nede, svarer han:

»Jeg føler mig ret sikker på, at vi finder noget græsk materiale, som kommer over på samme tid. Det er måske de samme grækere, der har bosat sig i området senere. Indblikket vil gøre, at vi kan skabe nogle overordnede udviklingsmønstre. Det er meget spændende, om vi kan forbinde Rom med den joniske kyst, øen Ischia og euboierne. Vi får en unik mulighed for at studere den her fase,« 

Her er vi tilbage nogle hundrede år, før Rom, ifølge myterne, siges at grundlægges.

Det siger noget om, at der kan gemme sig meget interessant ny viden om tilblivelsen af Rom, når vi får lov at grave længere ned, siger Jan Kindberg Jacobsen. 

»Sagen er, at det, man ved mindst om, er Rom, fordi Rom er blevet forstyrret og gravet væk over så mange gange. Allerede 2.-3. århundrede f.v.t. laver man store templer og bygninger i dette område af Rom,« siger Jan Kindberg Jacobsen.