I begyndelsen af Antikken, 750 f.v.t., ekspanderede og indtog græske handelsfolk store landområder omkring Middelhavet, hvor de grundlagde byer og satte præg på den omkringliggende kultur.
Nogle af de største græske filosoffer bosatte sig blandt andet i græske byer i Syditalien, deriblandt Napoli. Her dannede de skoler, som udbredte matematik og videnskabelig tænkning i Italien.
Nu vurderer arkæologer bag en danskledet udgravning i Syditalien, at den græske bosættelse i Italien allerede fandt sted i begyndelsen af det 8. århundrede f.v.t. – det er 50 år før den mytologiske grundlæggelse af Rom.
\ Myten om Rom
- Antikke kilder, såsom Titus Livius og Vergil, hævder, at Rom grundlægges i midten af det 8. århundrede – mere præcist i 753 f.v.t. – af brødrene Romulus og Remus, der eftersigende skulle være delvist opfostret af en ulv.
- Det er uden tvivl en myte, og man mener i dag, at Rom blev en egentlig by i løbet af det 9.-8. århundrede f.v.t.
Kilde: Sine Saxkjær, postdoc ved Aarhus Universitet
Det gør de på baggrund af fund i området Timpone della Motta i Syditalien, som viser grækernes tilstedeværelse – ofte betegnet som den græske ‘kolonisering’ – mindst 50-70 år tidligere, end man hidtil har troet.
»Det er virkelig spændende fund, vi har gjort. Det er optakten til hele den græske bevægelse, vi kigger på her,« siger Jan Kindberg Jacobsen, arkæolog og museumsinspektør på Ny Carlsberg Glyptotek og udgravningsleder af projektet i Syditalien.
Det er en bevægelse, som også kommer til at sætte præg på det folk, der gør Rom til centrum for et stort imperium. Den del vender vi tilbage til.
Fund rykker historisk tidslinje
Det store hold af danske og udenlandske arkæologer har i over et årti arbejdet på at udgrave området Timpone della Motta i Syditalien, hvor der ligger oldtidslevn fra flere hundrede års bebyggelser, en gravplads og et helligdomsområde med flere tempelbygninger.
Det danskledede projekt viser, at euboierne, altså grækere fra øen Euboia med det nutidige navn Evia, bosatte sig blandt lokale på den sydlige skråning af Timpone della Motta i Syditalien allerede i starten af det 8. århundrede f.v.t.
Her fik de stor kulturel indflydelse på det lokale, italienske folk, oinotrierne (læs mere i boksen under artiklen), og man kan spore dem i alt lige fra design og produktion af keramik og måden at drikke vin til konstruktionen af bygninger og dyrkelsen af religion (læs mere i boksen under artiklen).
»Man har troet indtil nu, at grundlæggelsen af den græske by Sybaris i det sydlige Italien omkring år 720 f.v.t. var startskuddet for den græske bosættelse af Italien, men det viser sig at være et helt andet græsk folk, altså euboierne, som først bosætter sig permanent på den italienske halvø og får indflydelse,« siger Jan Kindberg Jacobsen.
Det er interessant, fordi man har manglet forståelse og konkret indsigt i, hvordan den kulturelle udveksling og græske bosættelse fandt sted i Italien, og hvordan de senere kom til at sætte stort præg på det folk, der blev til romerne.
\ Grækerne grundlægger Napoli
- Udvekslingen mellem grækerne og de indfødte italiske folk fandt blandt andet sted på øen Ischia ud fra Napoli, som var et handelscentrum for de mange folkeslag omkring Middelhavet.
- Grækerne bosatte sig også i området, hvor byen Napoli ligger i dag, hvis navn stammer fra det græske Neapolis – ‘ny by’.
- Grækerne var ikke de første til at bo i området, men de gav byen navnet og var bosat der i flere hundrede år.
- Øen Ischia, der ligger ud for Napoli, er hjemsted for én af de allertidligste græske bosættelser i det vestlige middelhavsområde.
Kilde: Den Store Danske og postdoc Sine Saxkjær
Grækerne havde indflydelse på Rom
Grækerne havde væsentlig indflydelse på flere andre folkeslag på den italienske halvø. Også længere mod nord hvor etruskerne og latinerne, som grundlagde Rom, holdt til.
(Latinerne kom fra Latium, der var området omkring det nuværende Rom – læs mere i boksen under artiklen.)
»De indfødte folk i Latium var fascinerede af græsk kultur,« siger Sine Saxkjær, arkæolog og postdoc ved Det Danske Institut i Rom og Centre for Urban Network Evolutions på Aarhus Universitet.
»Vi finder importerede græske genstande, blandt andet i deres grave, og de lod sig også inspirere af grækerne på flere måder. Vi ser det ikke kun i form af keramik, men også i forhold til tempelbygning og udformningen af den senere romerske religion,« fortæller hun, der har været med til at lave udgravningerne ved Timpone della Motta.
En af de allertidligste græske inskriptioner er faktisk fundet i Latium-regionen cirka 20 kilometer øst for Rom i Osteria dell’Osa-gravpladsen.
Den er eubøisk (altså, fra euboiderne), indridset på et lerkar og dateres til første fjerdedel af det 8. århundrede f.v.t.
»Det er endnu et tegn på, at latinerne ganske tidligt i en eller anden form må have haft kontakt til den græske verden,« siger Sine Saxkjær.
Når man ser, hvor stor indflydelse grækerne har i Italien omkring 8. århundrede f.v.t, hvor Rom siges at blive grundlagt (se faktaboks), kan man måske spørge sig selv, om grækerne selv har siddet på magten på et tidspunkt.
Flere af Roms konger – den femte konge, Lucius Tarquinius Priscus, og den syvende konge, Lucius Tarquinius Superbus – hævdes at have et græsk ophav.
Den antikke historiker Livius fortæller, at Tarquinii-slægten stammer fra Demaratus fra Korinth, og at de altså er grækere.
»Selvom det nok mest er en myte, så er det interessant, at man skriver ‘græsk blod’ ind i historien på den måde,« siger Sine Saxkjær.
Var Rom græsk?
Den græske filosof Heraclides, som var elev af den mere kendte filosof Platon, omtaler også Rom som en græsk by, og han lever omkring 400 år f.v.t., hvor Rom begynder at ekspandere og overtage de andre latinske byer i nærheden.
\ Græske filosoffer i Italien
- Den græske filosof og matematiker Pythagoras boede i byen Kroton i Syditalien, hvor han dannede skole, og filosoffen Parmenides boede i den græske by Elea i Sydvestitalien.
- Parmenides er årsagen til, at man bruger begrebet metode i videnskab i dag. Det er en sammentrækning af ordene meta og hodos, der bogstaveligt oversat betyder noget à la ‘over vejen’.
- Parmenides brugte dog meta hodos til at betyde ‘vejen til sandhed’ – og dermed viden.
Kilde: Den Store Danske
Selvom tanken, at Rom i virkeligheden var en græsk by, kan være nærliggende, og grækerne helt klart har haft indflydelse på de tidlige romere, så er der på nuværende tidspunkt ikke arkæologisk evidens for, at grækerne ligefrem skulle have boet i Rom, siger Sine Saxkjær.
»Der er fundet spor efter kontakt med den græske verden fra omkring 8.-7. århundrede f.v.t. og fremadrettet, men ikke fra en decideret græsk tilstedeværelse og bosættelse,« sige Sine Saxkjær.
»Ser vi på Roms udvikling, er der spredte beboelser i området tilbage til bronzealderen, mens der sker en urbanisering igennem den tidlige jernalder – 9.-8. århundrede f.v.t. – hvor det ser ud til, at Rom bliver en reel by,« siger Sine Saxkjær.
»Og i denne periode er det arkæologiske materiale af indfødt karakter, hvilket det fortsætter med at være i overvejende grad. Der helt klart en indflydelse og en påvirkning fra den græske kultur, men Rom bliver ikke på den måde græsk.«
Grækerne og latinerne samarbejdede og handlede med hinanden gennem årene og indgik i militære alliancer, hvor de blandt andet omkring 6. århundrede f.v.t. samarbejdede om at smide det andet store folkeslag i Norditalien, etruskerne, ud af Rom.
Etruskerne havde siddet på magten i Rom i flere hundrede år før dette, ifølge antikke kilder.
Man ved dog ikke med sikkerhed, hvornår etruskerne overtog Rom fra latinerne, men det ligner på mange måder begyndelsen på den udvikling, som gjorde Rom til magtcentrum i Europa.
Nye udgravninger i Rom skal gøre os klogere
Det er altså uvist, hvordan udviklingen af Rom er foregået, hvad der kom forud for det ekspanderende og magtfulde Rom, og hvor stor en del de enkelte folkeslag har spillet.
Det håber det danske hold af arkæologer, heriblandt Jan Kindberg Jacobsen, dog at komme tættere på at kunne besvare.
De har nemlig fået til opgave at skulle grave i et hidtil næsten uberørt område omkring Cæsars Forum i Rom.
Arkæologerne ved allerede nu, at Rom allerede blev et reelt center i området omkring 9.-8. århundrede f.v.t.
Ved en mindre udgravning i området i 00’erne fandt italienske arkæologer flere grave fra det 11.-10. århundrede f.v.t.
Danskerne håber, at deres udgravninger kommer til at kaste yderligere lys på udvekslingen af kultur mellem de forskellige folkeslag i Middelhavet, heriblandt grækerne.
\ Danske udgravninger
- De dansk-italienske udgravninger er et samarbejde mellem de arkæologiske myndigheder i Rom (Sovrintendenza Capitolina ai Beni Culturali), Det Danske Institut i Rom og Centre for Urban Network Evolutions ved Aarhus Universitet.
- På dansk side er udgravningsprojektet ledet af Jan Kindberg Jacobsen og Rubina Raja.
- Carlsbergfondet har støttet udgravningerne med 1,5 millioner euro.
Man ved mindst om Rom
Når Jan Kindberg Jacobsen bliver spurgt til, om de forventer at finde græske genstande længere nede, svarer han:
»Jeg føler mig ret sikker på, at vi finder noget græsk materiale, som kommer over på samme tid. Det er måske de samme grækere, der har bosat sig i området senere. Indblikket vil gøre, at vi kan skabe nogle overordnede udviklingsmønstre. Det er meget spændende, om vi kan forbinde Rom med den joniske kyst, øen Ischia og euboierne. Vi får en unik mulighed for at studere den her fase,«
Her er vi tilbage nogle hundrede år, før Rom, ifølge myterne, siges at grundlægges.
Det siger noget om, at der kan gemme sig meget interessant ny viden om tilblivelsen af Rom, når vi får lov at grave længere ned, siger Jan Kindberg Jacobsen.
»Sagen er, at det, man ved mindst om, er Rom, fordi Rom er blevet forstyrret og gravet væk over så mange gange. Allerede 2.-3. århundrede f.v.t. laver man store templer og bygninger i dette område af Rom,« siger Jan Kindberg Jacobsen.
\ Grækerne var kilde til inspiration
Udgravningerne ved Timpone della Motta har gennem det seneste årti leveret beviser for, at det lokale italienske folk oinotrierne hurtigt tog skikke og kultur fra grækerne fra Euboia.
Fundene viser blandt andet, at:
- Efter euboierne kom til Syditalien, begyndte oinotrierne at eksperimentere med at lave græske figurdekorationer på krukker. Arkæologer har blandt andet udgravet ildsteder i pottemagerhuse hos oinotrierne, hvor de har fundet rester af kasserede forsøg på at gøre grækerne kunsten efter.
- Oinotrierne ændrede deres design af vaser og skåle, hvorefter det blev et mix af euboisk keramik og deres egen stil.
- Oinotrierne begyndte at drikke vin på en græsk måde. Det vil sige et ‘banket’, festligt lag, hvor man havde bestemte drikkeskåle, såkaldte skyphoi, og trakter til at blande vin og vand. Arkæologerne kan se, at karrene blev sluset ind i de bedre dele af den oinotriske befolkning.
- Oinotrierne på Timpone della Motta tog også græsk religion og religiøse ritualer til sig. Det startede allerede i det 8. århundrede f.v.t., hvor et tempel blev bygget.
- Et alter fra det 6. århundrede f.v.t. viser, at oinotrierne begyndte at ofre dyr til den græske gud Apollon på en måde meget lig den græske.
»Timpone della Motta rummer unikt arkæologisk materiale i forhold til at udvide vores forståelse for de første græske bosættelser i Italien, deres religiøse praksis og den enorme kulturelle udvikling og transformation, som fandt sted i det sydlige Italien fra starten af det 8. århundrede f.v.t. og 300 år frem,« siger Jan Kindberg Jacobsen.
De arkæologiske fund er udgivet i en række forskningsartikler gennem de seneste 10 år.
Kulturudveksling gik begge veje
De lokale folkeslag i Syditalien havde dog selv en udviklet kultur, og derfor gik indflydelsen også begge veje, pointerer Helle Horsnæs, arkæolog og seniorforsker på Nationalmuseet.
»Der sker helt klart en afsmitning mellem folkeslagene i Italien. Det, der sker, er, at når et folk kommer med en ny teknologi eller måde at gøre tingene på, som måske er smartere på nogle punkter, så spreder den sig ret hurtigt mellem kulturerne,« siger hun.
»Og det er ikke kun de lokale folkeslag, der lærer fra de græske tilflyttere. Det går også den anden vej,« siger Helle Horsnæs.
Hun har selv forsket i kulturudviklingen blandt de lokale folkeslag i Syditalien, men har ikke deltaget i udgravningen af Timpone della Motta.
Den gensidige udveksling kan Jan Kindberg Jacobsen genkende fra de danske udgravninger.
»Vi kan se, at grækerne også har taget oinotriernes keramik til sig, og den lokale keramik er også bragt til Grækenland. Der er ligesådan fundet oinotrisk bronzegenstande i et tempel på Euboia. Det kan være euboierne, der har taget det med tilbage til Grækenland, men det kan også været oinotriere, som har rejst fra Italien og taget det med som gave til templet. Lige meget hvad ser vi en vis frem-og-tilbage udveksling mellem kulturerne,« siger Jan Kindberg Jacobsen.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke romantiserer grækernes kulturelle indflydelse mere end højst nødvendigt, når man beskæftiger sig med oldtidsarkæologi middelhavsområdet, advarer Helle Horsnæs.
»Mange har haft en tendens til at se grækerne og romerne som kulturens vugge og lyttet blindt til de klassiske kilder. Men de er altså typisk skrevet 500 år senere, så derfor må vi også holde os åbne for, at der har været flere parter involveret i den kulturelle udvikling. Min egen forskning viser, at indflydelsen ikke kun er gået én vej.«
\ Om oinotrierne og latinerne
Spor fra oinotrierne går tilbage til det 15. århundrede f.v.t.
Oinotrierne havde på tidspunktet, hvor grækerne ankommer, holdt til i Syditalien i op til 1.000 år og var spredt over hele Sydvestitalien og regionen Calabrien.
Alligevel ved man meget lidt om oinotriernes kultur, da de ikke selv havde et skriftsprog og i virkeligheden muligvis bestod af flere folkeslag.
Det, som knytter oinotrierne sammen, er deres materielle kulturarv i form af smykker og keramik, som har mange ligheder.
Latinerne kom fra Latium
Lige syd for Toscana, ved området Latium omkring nutidens Rom, holdt folkeslaget latinerne til i det 8. århundrede f.v.t.
Det var et kulturelt knudepunkt med Etrurien mod nord og Campanien mod syd.
Latinerne var fordelt over flere byer på et mindre område og i mange år uden et umiddelbart samlende overhoved. De var et folk, der kunne konkurrere mod etruskerne og grækerne.
De lod sig inspirere af både etruskisk og græsk arkitektur, keramik, kunst, skriftsprog og religion fra det 8. århundrede og frem.
Kilder: Den Store Danske og postdoc Sine Saxkjær
