Danskere bag sensationelt arkæologisk fund i Grækenland

Arkæologer har helt usædvanligt fundet velbevarede konstruktioner af træ under vandet i den antikke metropol Korinths havn. Se de unikke optagelser under vandet af marinarkæologernes arbejde.

Havneanlægget i Lechaion set oppefra (Foto: Københavns Universitet)

Annonce:

Danske arkæologer fra Københavns Universitet har i samarbejde med græske kolleger fundet store mængder af trækonstruktioner fra det 6. århundrede under en udgravning af Korinths vigtigste havneby.

Træet har været brugt til at konstruere kolossale såkaldte sænkekasser på op mod 10 gange 5 meter under bygningen af en af antikkens vigtigste havne, Lechaion, der i over 1000 år var et vigtigt handels- og magtcentrum i den antikke Middelhavsverden.

Fundet er sket under vandet og er sensationelt. Fund af organisk materiale i Middelhavet er nemlig yderst sjældne, fordi vandtemperaturerne og saltkoncentrationen betyder, at træspisende pæleorm normalt gør det af med træ under vand på få måneder.

»Det er helt unikt, at det er så velbevaret, så vi var meget overraskede. Der er før fundet spor efter brug af sænkekasser ved udgravninger af antikke havne i Grækenland, men der er træet for længst forsvundet. Og nu står vi pludselig med hundredvis af kvadratmeter træ fra antikken,« fortæller Bjørn Lovén, der er arkæolog og forskningslektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

Bjørn Lovén og det fælles græsk-danske team har arbejdet i to år på udgravningen af Lechaion, og den er altså foreløbig kulmineret med, at det græske kultur- og sportsministerium er gået ud med nyheden om, at der er fundet træ i den antikke metropol Korinths havneby.

Optagelser fra udgravningen i Lechaion, Grækenland, hvor danske arkæologer har gjort et unikt fund (Video: Københavns Universitet)

»Hjertet slog lige et ekstra slag«

Det var Bjørn Lovén selv, der opdagede, at der var store tydelige rester af træ blot få meter under havoverfladen i Lechaion. Vejr- og strømforhold gør, at havbunden ofte ændrer sig, og arkæologen kunne derfor se dele af det 1500 år gamle anlæg med det blotte øje.

Annonce:

»Jeg svømmede selv forbi i fuldt dykkerudstyr og ser pludselig planker og stolper stikke op af havbunden, og hjertet slog lige et ekstra slag. Min hjerne gik kritisk til det, for det var næsten for godt til at være sandt. Men inderst inde vidste jeg godt, at det måtte være antikt træ, for man bygger ikke havne på den måde senere hen. Alligevel lå tvivlen og nagede, indtil vi fik det bekræftet,« fortæller Bjørn Lovén, der gætter på, at træet er bevaret som følge af ferskvand, der naturligt strømmer ud i havet omkring den antikke havn.

Korinth var i over 1000 år en stor magtfaktor i Middelhavsområdet. Byen kontrollerede passagen mellem det østlige og vestlige Middelhav, hvor skibe fik lastet deres varer om eller blev slæbt gennem landpassagen for at undgå det urolige farvand syd om den græske halvø Peloponnes.

Indtil videre har arkæologerne konstateret, at den antikke bys hovedhavn består af et over 900 meter langt anlæg med moler og kajanlæg, der har gået mindst 50 meter ud i havet. Havnen har både indre og ydre bassiner. Den ene af molerne, og hvad der sandsynligvis er et kajanlæg, er konstrueret ved hjælp af sænkekasserne, der altså er bygget i træ, fyldt op med sten og cement og så sænket ned på havbunden for at udgøre fundamentet for havnens konstruktioner.

»Et utroligt spændende fund«

»Hjertet slog lige et ekstra slag. Min hjerne gik kritisk til det, for det var næsten for godt til at være sandt. Men inderst inde vidste jeg godt, at det måtte være antikt træ.«
Bjørn Lovén, arkæolog og forskningslektor, Københavns Universitet

Udgravningerne i Lechaion sker i samarbejde med Det Danske Institut i Athen og det græske Ministerium for Kultur og Sport og er støttet af Augustinus Fonden, Carlsbergfondet og Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond. Teamet består af 14 mænd og kvinder, hvoraf de seks er danske. Bjørn Lovén er co-director – ligestillet med sin græske kollega dr. Dimitris Kourkoumelis.

Troels Myrup Kristensen, der er lektor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet, og som ikke har været en del af Lechaion-udgravningen, er begejstret over fundene fra Lechaion.

»Det er et utroligt spændende fund og et meget flot stykke arbejde. Det er yderst sjældent at finde organisk materiale, og det her er helt unikt, fordi de har fundet træ i så stor skala og fordi det, de har fundet, er en del af konstruktionen af selve havneanlægget,« siger Troels Myrup Kristensen.

Han mener, at fundet viser et stort potentiale for de fremtidige udgravninger i området.

Annonce:

»Lechaion er en meget vigtig havn i oldgræsk og byzantinsk historie. Hvis dateringen til 6. århundrede e. Kr. er korrekt, viser det klart og tydeligt den fortsatte betydning, som Korinth havde i denne periode, hvilket også understøttes af den nærliggende Lechaion-basilika, én af Middelhavets allerstørste kirker på dette tidspunkt. Disse fund lover godt for det videre arbejde,« mener Troels Myrup Kristensen.

»Fundene vælter op af havbunden«

»Fundene vælter op af havbunden, og når sænkekasserne er så velbevarede, er der et enormt potentiale for at finde mere træ og andet organisk materiale. Der er store huller i vores viden om brugen af træ i antikken. Vi håber at kunne finde rester af bolværk, møbler, værktøj – alt muligt, der kan give et uvurderligt indblik i den antikke virkelighed,« fortæller Bjørn Lovén.

Og der venter stadig mange års arbejde forude med at udgrave Lechaion og dermed finde flere puslespilsbrikker fra Korinths historie.

»Vi har endnu kun et overfladisk billede af, hvordan Lechaion fungerede. Vi ved, at grækerne var der, at romerne var der, at byzantinerne var der, at venetianerne var der, og at ottomanerne var der. Vi ved fra skriftlige kilder, at området flere gange rammes af massive jordskælv, og at det er med til at give byen et skud for boven omkring år 600. Men i det arkæologiske materiale har vi ikke belæg for, hvad der sker, så der er stadig masser at lave,« siger Bjørn Lovén, der skønner, at udgravningerne vil vare op til 12 år endnu.