Fund af 4.000 år gammel bronzealderboplads i Marokko omskriver historien ifølge forsker bag

Et nyt arkæologisk fund ved Kach Kouch i Marokko udfordrer den hidtidige teori om, at Nordvestafrika - eller Maghreb, som de arabiske erobrere i 700-tallet kaldte området - var mennesketom, før​​ fønikerne ankom fra Mellemøsten omkring 800 f.v.t.

Det løfter sløret for en langt rigere og mere kompleks historie end hidtil antaget.

Alt det, der er fundet ved det arkæologiske udgravningssted peger på, at der allerede i bronzealderen – for mere end 3.000 år siden – eksisterede stabile jordbrugs- og agerbrugsbosættelser langs Middelhavets afrikanske kyst.

Det var samtidig med, at samfund som den mykenske kultur blomstrede op i det østlige Middelhav.

Vores opdagelse, ledet af et team af unge forskere fra Marokkos National Institute of Archaeology, udbygger vores viden om Nordafrikas nyere forhistorie.

Opdagelsen definerer også vores forståelse af forbindelsen mellem Maghreb og resten af ​​Middelhavet i oldtiden på en ny og ændret måde.

Sådan blev bopladsen fundet

Kach Kouch blev først identificeret i 1988 og udgravet for første gang i 1992. Dengang mente forskere, at området havde været beboet mellem det 8. og 6. århundrede f.v.t. Dette estimat var baseret på den fønikiske keramik, der blev fundet på stedet.

Næsten 30 år senere udførte vores team to nye udgravninger i 2021 og 2022.

Vores undersøgelser benyttede banebrydende teknologi som droner, differentiel GPS (globale positioneringssystemer) og 3D-modeller.

Vi fulgte en meget streng protokol for indsamling af prøver, hvilket gjorde det muligt for os at påvise fossile rester af frø og trækul.

Efterfølgende har en række analyser givet os mulighed for at rekonstruere bopladsens økonomi og naturlige miljø i forhistorisk tid.

Hvad bopladsen afslørede

Udgravningerne afslørede sammen med kulstof 14-datering, at bopladsen gennemgik 3 faser af bosættelse mellem år 2200 og år 600 f.v.t.

Der er kun få af de tidligste dokumenterede rester tilbage (år 2200 til år 2000 f.v.t). De består af tre udsmykkede keramikskår, en flig af flint og en knogle fra en ko.

Manglen på materialer og fundets kontekst kan skyldes erosion eller at bosættelsen, i denne tidligste fase, var midlertidig.

I den anden fase – efter en periode uden bosættelse – blev Kach Kouch bosat permanent fra 1300 f.v.t. Indbyggere, der sandsynligvis ikke talte mere end hundrede, helligede sig agerbrug og husdyrhold.

De boede i cirkulære huse bygget af 'wattle and daub', en teknik, der kombinerer et skelet af træpæle (wattle) med siv og mudder (daub). Man gravede siloer ned i klippen for at opbevare og lagre landbrugsprodukterne.

Analyser viser, at de dyrkede hvede, byg og bælgfrugter og opdrættede kvæg, får, geder og grise. De brugte også slibesten til forarbejdning af korn, redskaber af flint og dekoreret keramik.

Derudover er det ældste kendte bronzeobjekt i Nordafrika (undtagen Egypten) blevet dokumenteret. Det er sandsynligvis et metalskrot, der er fjernet, efter det blev støbt i en form.

Interaktioner med fønikerne

Mellem det 8. og 7. århundrede f.v.t., i den såkaldte mauretanske periode, opretholdt indbyggerne i Kach Kouch den samme materielle kultur, arkitektur og økonomi som i den foregående fase.

Men interaktioner med fønikiske samfund, der begyndte at slå sig ned i nærheden, for eksempel Lixus, bragte nye kulturelle skikke og fremgangsmåder med sig.

For eksempel eksisterede cirkelformede beboelser nu side om side med firkantede slags lavet af sten og 'wattle and daub'; en kombination af den fønikiske og den lokale byggeteknik.

Desuden begyndte man at dyrke nye afgrøder som vindruer og oliven. Blandt de nye materialer skiller fønikisk keramik fremstillet på drejeskive sig ud – for eksempel tallerkner og amforaer (som er beholdere med to hanke i siderne og en hals med en snæver åbning foroven) samt brugen af ​​jerngenstande.

Omkring 600 f.v.t. blev Kach Kouch forladt, måske som følge af sociale og økonomiske forandringer. Indbyggere flyttede sandsynligvis til andre nærliggende bosættelser.

Så hvem var bronzealderens indbyggere?

Det er uvist, om bronzealderens Maghreb-befolkning levede i stammer, som de senere gjorde i den mauretanske periode, men de var sandsynligvis organiseret som familier.

Gravlæggelser peger ikke på klare tegn på et hierarki.

De kan have talt et sprog, der minder om amazigh; et oprindeligt nordafrikansk sprog, som udelukkende var et talesprog uden skriftsystem, før indførelsen af ​​det fønikiske alfabet.

Den kulturelle kontinuitet, der er dokumenteret hos Kach Kouch, peger på, at disse populationer er direkte forfædre til de mauretanske folk i det nordvestlige Afrika.

Derfor har fundet betydning

Kach Kouch er ikke blot den første og ældste kendte bronzealderboplads i Maghreb, men omskriver også vores forståelse af forhistorien i denne region.

De nye fund viser sammen med andre nylige opdagelser, at det nordvestlige Afrika har været forbundet med andre regioner i Middelhavet, Atlanterhavet og Sahara siden forhistorisk tid.

Vores resultater udfordrer den traditionelle forestilling, hvoraf mange var påvirket af koloniale vinkler, der portrætterede Maghreb som et tomt og isoleret land, indtil det blev ‘civiliseret’ af fremmede folkeslag.

Som følge har Maghreb længe været fraværende i debatterne om Middelhavets senere forhistorie.

Gennembrud for arkæologien og opfordring til genovervejelse

Disse nye opdagelser repræsenterer ikke blot et gennembrud for arkæologien, men også en opfordring til at genoverveje det fremherskende historiske narrativ.

Kach Kouch giver mulighed for at omskrive Nordafrikas historie og give området den synlighed, det altid har fortjent.

Vi mener, at dette er et afgørende øjeblik for forskningen, der for altid kan ændre den måde, vi forstår ikke blot Nordafrikas historie, men også regionens forhold til andre områder af Middelhavet.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.