Tartessos-civilisationen slog sine folder på Jorden fra 800 til 500 år f.v.t. Det er et folk, som man ikke kender meget til, da de ikke efterlod sig særlig mange kunstneriske fremstillinger af dem selv.
Men nu har arkæologer fundet fem buster, der portrætterer civilisationen, som forsvandt fra Jorden for 2.600 år siden.
Det skriver LiveScience.
De udskårne buster, der er lavet af sten, blev fundet i en forseglet grube i det sydlige Spanien. To af busterne forestiller kvindelige guder, som bærer øreringe. Tartessos-folket gjorde sig i guldsmedekunsten, hvilket også kommer til udtryk gennem øreringene.
De resterende tre buster var kun fragmenter, men forskerne anslår, at en af dem er portrætteret som en kriger, der bærer en hjelm.
Det nye fund er opsigtsvækkende, da man endelig får et indblik i, hvordan Tartessos-folket så ud.
Erika López, der er talsperson for Spaniens nationale forskningsråd, kalder i en oversat pressemeddelelse det arkæologiske fund »et gennemgribende paradigmeskift i forståelsen af Tartessos.«
Tartessos er en civilisation, der hersker meget mystik omkring, fordi vores viden om dem er begrænset. Aristoteles hævdede, at de havde en forbindelse til den forsvundne by Atlantis. Sandhedsgraden i den påstand er dog blevet diskuteret siden.
ldl