Pilespidser fra bronzealderen afslører nye detaljer om ‘Europas tidligste krig’

På en strækning på omkring 2,5 kilometer langs den nordtyske flod Tollense er der fundet knogler i massevis.

Unge mænds rester fra en voldsom død. Én har fået en pil i hovedet, en anden en pil i skulderen. Andre er slået med køller eller stukket adskillige gange i brystet.

De tavse knogler vidner om et slag, som har fundet sted lige dér for over 3000 år siden, omkring år 1250 f.v.t., i bronzealderen.

Men hvem var de unge mænd, som sloges der, og hvad kæmpede de for?

De spørgsmål er arkæologerne måske trådt ét skridt nærmere et svar på med et nyt studie foretaget af tyske forskere fra flere tyske universiteter.

Studiet bygger på flere tidligere studier af genstande og knogler fra slagmarken ved Tollense. Et slag, der bliver kaldt ‘Europas tidligste krig’. Studiet afslører blandt andet, at mændene hovedsageligt var mellem 20 og 40 år gamle.

I det nye studie, som er udgivet i tidsskriftet Antiquity, har arkæologerne vendt blikket fra mændene selv og i stedet set nærmere på det, de kæmpede slaget med.

Nærmere bestemt, hvad de pilespidser, som blev fundet på stedet, var lavet af, og hvilken form pilene havde.

Formen gør forskellen

Dén fremgangsmåde gør arkæolog Heide Nørgaard, museumsinspektør og lektor ved Moesgaard Museum i Aarhus, svært begejstret.

»Vi arkæologer elsker at inddele genstande i forskellige typer på baggrund af deres form,« siger hun:

»Og når vi ser på, hvor disse genstande dukker op, så kan vi gå ud fra, at mennesker i et bestemt område har haft en bestemt ide om, hvordan ting og redskaber skal se ud, ud fra smag, teknologisk kunnen og tradition.«

Derfor giver det også rigtig god mening, mener hun, at undersøge netop våbnenes former for at blive klogere på, hvor mændene kom fra.

Krigere langvejsfra

Det er allerede kendt, at de mænd, som sloges på slagmarken i Tollense, ikke kun var lokale unge mænd.

Det påpeger en anden arkæolog, Helle Vandkilde, som er professor ved Aarhus Universitets Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier.

»Bronzevåben fundet i selve floden blev for et par år siden bestemt som sydtyske og sydøstfranske af oprindelse,« siger Helle Vandkilde.

Nu peger de nye undersøgelser af pilespidserne i samme retning - nemlig mod syd.

»De nye studier understøtter, at krigerne havde oprindelse i et bredt område syd for Tollense, men der er også tegn på lokale deltagere fra det nuværende Mecklenburg-Vorpommern i Nordtyskland,« siger hun.

På slagmarken har man fundet forskellige former for pilespidser af bronze eller flint. Hvor sydtyske pilespidser typisk er af bronze, foretrak man i Danmark og Nordtyskland i denne periode pilespidser af flint, fortæller arkæolog Helle Vandkilde.

Ti af spidserne er lavet af flint – et materiale, som altså var nemt at få fat på i det nordlige Europa.

Men 54 af pilene er lavet af bronze.

Forskerne bag studiet skriver, at der er fundet bronzevåben i grave i området, som er dateret til samme tid som slaget ved Tollense.

Men ser man nærmere på formen på de 54 bronzepile, tilføjer de mere til den historie.

Mens nogle af typerne før er set i området i det nordlige Tyskland, ved man, at andre former er hyppigt brugt i andre dele af det, som vi i dag kender som Tyskland, Slovakiet og Østrig.

En del af pilespidserne er af former, som var typiske for det sydlige Brandenburg og Bayern og i området helt til Sachsen, Schlesien og Mähren.

»Pilen peger på, at mange af de døde krigere kom til Tollense sydfra,« siger Helle Vandkilde fra Aarhus Universitet.

Europa i klimakrise

Lige præcis de år, omkring 1250 f.v.t, kalder arkæologen fra Aarhus Universitet for et ‘turning point’ i bronzealderens Europa.

»1250-1200 f.v.t viser tegn på mennesker, kultur og samfund i krise. Det er svære tider, hvor det formentlig har været vanskeligt at brødføde sig selv og familien,« siger professor Helle Vandkilde:

»Klimaet forandrer sig i den tid. I Middelhavsområdet bliver klimaet tørrere og var med til at vælte en hel civilisation af pinden, mens Nordeuropa nok blev gradvist vådere og forandredes mere gradvist.«

Hun hæfter sig ved, at de faldne ved Tollense alle sammen er unge mænd:

»Det er måske dem, som har haft svært ved at finde en levevej derhjemme, men har haft mulighed for at kunne tage hyre som krigere og udvandre til andre egne.«

»Man kan forestille sig, at det har været bander af vrede, unge mænd med forskellig oprindelse, som har kæmpet her,« siger professoren.

Fremtidens arkæologi

Derfor er det også interessant, at det nye studie underbygger tidligere teorier om, at mændene kan være kommet fra andre områder for at kæmpe om landet.

»Måske var forandringen på den tid ikke så stille og rolig, som vi har antaget de seneste mange, mange år. Måske var den mere voldelig, end vi før har troet,« påpeger Heide Nørgaard, arkæologen fra Moesgaard Museum.

Dét aspekt af bronzealderen, håber hun, det tyske studie kan være med til at kaste lys over.

Og så håber hun, at studiets metode kan være med til at gøre arkæologien endnu mere stærk i fremtiden.

»Den metode, de bruger her, er fremtiden indenfor arkæologi. Arkæologien har en ‘superpower’ her. Vi kan forbinde information fra naturvidenskabelige studier, studier på knogler og genstande med vores viden om landskaber for at fortælle en hel historie,« siger Heide Nørgaard og uddyber:

»Hvis flere uafhængige undersøgelser af for eksempel knogler, strontium, pilespidser og våbenteknologi peger på, at mænd fra hele Europa kæmpede ved Tollense, så er vi tættere på kendsgerningerne, end hvis det kun var pilespidserne, som viste den vej.«