I et nyligt publiceret studie har forskere ved Norsk Utenrikspolitisk Institutt og University of Sussex gennemgået, hvor meget af 8,8 milliarder kroners forskningsmidler, der bliver tildelt klimaforskning.
Forskerne har fundet ud af, at andelen af midler, der bliver givet til de samfundsvidenskabelige fag, hvor man særligt forsker i, hvordan man kan omstille samfund til at blive mere bæredygtig og klimavenlig, er meget underprioriteret.
I stedet kommer fokus til at ligge hos naturvidenskaben, der i højere grad beskæftiger sig med, hvordan ændringer påvirker naturen.
At der bliver lagt så meget vægt på naturvidenskab og teknologi får professor Indra Øverland, som er én af forskerne bag studiet, til sarkastisk undre sig over, om det er klimaskeptikere, der styrer finansieringen af klimaforskningen.
»Det er som om, de ikke helt tror på klimaændringerne, så de fortsætter med at undersøge, hvordan de egentlig fungerer, i stedet for at forsøge at stoppe dem,« siger Indra Øverland i en pressemeddelelse fra NUPI.
\ Tallene taler for sig selv
Forskerne har undersøgt penge, som blev tildelt eller skal tildeles i perioden mellem 1950 til 2021 fra 332 finansieringskilder fordelt på 37 lande.
I perioden mellem 1990 og 2018 fik forskning i klimaændringer i underkanten af 4,6 procent af forskningsmidlerne, som blev tildelt.
Forskning indenfor naturvidenskab og teknologi fik omtrentlig 271,6 milliarder kroner, mens samfundsfaglig og humanistisk forskning 31,2 milliarder i samme periode.
En analyse af 1500 tildelinger til samfundsfaglig forskning rettet mod at bremse klimaændringer viste, at denne type forskning får tildelt lidt over 2,6 milliarder kroner.
Det svarer til 5,2 procent af alle midlerne, som går til klimaforskning og 0,12 procent af alle forskningsmidler, skriver forskerne i studiet.
Mener samfundsvidenskab spiller en vigtig rolle
Øverland har gennemført studiet sammen med Benjamin K. Sovacool ved University of Sussex.
»De fleste tænker nok, at klimaforskningen er en stor prioritet, siden klimaændringerne er så alvorlige. Men sandheden er faktisk det modsatte. Og mærkeligt nok tildeles der færrest penge til at løse de mest kritiske problemer,« siger Sovacool i samme pressemeddelse.
I studiet skriver forskeren, at samfundsvidenskabelig forskning spiller en vigtig rolle for forståelsen af, hvordan klimaændringer kan bremses.
»En af de mest presserende, uløste gåder er, hvordan du får folk til at handle ud fra dét, de ved. Det vil sige, hvordan man kan ændre samfundet for at bremse klimaændringer,« skriger de.
Endvidere skriver forskerne, at det ser ud til, at finansieringen af klimaforskningen baserer sig på, at hvis forskere kan påvise, hvad der forårsager klimaændringer, hvilke effekter ændringerne har, og hvordan teknologien kan bidrage med løsninger, så vil politikere, bureaukrater og de fleste mennesker automatisk ændre adfærd for at løse problemerne.
Men Øverland og Sovacool påpeger at for at ændre vaner, må man også ændre holdninger, normer, incitamenter, etik og politik på både et personligt, samfundsmæssigt og nationalt plan.
»Derfor hører nogle af nøglespørgsmålene indenfor klimaet til det samfundsvidenskabelige felt. Alligevel, som vi ser i studiet, er det netop dette felt, som får mindst finansiering,« skriver forskerne.
De vedgår, at de selv beskæftiger sig med samfundsvidenskab og har en egeninteresse i, at dette forskningsfelt får flere midler.
LÆS OGSÅ: 6 tiltag, der kan bremse klimaforandringerne og gøre verden til et bedre sted
Foreslår flere ændringer
De efterlyser en mere balanceret fordeling af klimaforskningsmidler, men påpeger, at også samfundsforskningen har nogen svagheder, som bør rettes op på:
Forskerne trækker tidligere fund frem, som at flere samfundsvidenskabelige studier mangler forskningsdesign og metode.
Videre skriver de, at andre studier hænger sig for meget op i obskure, teoretiske debatter eller viser for lidt forståelse for naturvidenskab.
Samtidig bør der også holdes en mere systematisk oversigt over de midler, som gives.
En manglende oversigt kan føre til, at enkelte forskningsfelter får overlappende finansiering, mens andre felter bliver glemt, skriver de.
I Danmark ser fremtiden mere grøn ud
Hvis man ser på andelen af forskningsmidler, der bliver tildelt forskning i klimaforandringer i en graf fra studiet, stiger pengetilstrømningen fra 2010 og opefter.
Med andre ord vidner undersøgelsen også indirekte om et stigende fokus på forskning i klimaforandringer, og at det udmøntrer sig i, at flere penge tilføres området på verdensplan.
Ser man alene på klimaforskningen i Danmark lover fremtiden godt for forskere, der fokuserer deres karriere på at hjælpe med at omstille samfundet til en grønnere virkelighed.
Her styrkes forskningsreserven, der tæller de penge, som hvert år tildeles dansk forskning på finansloven, med mere end en milliard sammenlignet med 2019, som her øremærkes såkaldt grøn forskning.
Dermed når beløbet målrettet den type forskning op på 1,5 milliarder ud af reservens 1,9 milliarder.
I aftalen, der blev indgået af samtlige af Folketingets partier i november 2019, er det også en konkret målsætning at fordele forskningsmidlerne bredt over flere videnskabelige discipliner.
Også Videnskab.dk har fået en lille sjat af pengene.
Vi skal udbrede viden om “den grønne forsknings samfundsmæssige betydning”, som det hedder i rapporten.
LÆS OGSÅ: Nyt studie: Sådan sikres bæredygtig minedrift til den grønne omstilling
LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan får vi flere elbiler på vejene
©Forskning.no. Oversat og redigeret af Thea Kjærulff Torp
