6 tiltag, der kan bremse klimaforandringerne og gøre verden til et bedre sted
Ifølge forfatterne til denne artikel kan vi skabe et nyt system, der både passer på naturen og forbedrer levevilkårene for klodens indbyggere.
der er behov for en ny tilgang, fordi det nuværende system fremmer social uretfærdighed og  miljøødelæggelse.

Vi har behov for en ny tilgang, fordi det nuværende system fremmer social uretfærdighed og miljøødelæggelse. (Foto: Shutterstock)

Vi har behov for en ny tilgang, fordi det nuværende system fremmer social uretfærdighed og miljøødelæggelse. (Foto: Shutterstock)

Bringes i samarbejde med The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, som i 2019 blev indstillet til Nobelprisen og kåret som Årets Person af det amerikanske nyhedsmagasin Time Magazine, hævder, at der skal systemforandringer til for at redde kloden; en påstand som størstedelen af IPCC's eksperter og vores egen forskning er fuldt ud enige i.

Men det er ofte ikke klart for mange mennesker, hvilke forandringer der egentlig er behov for. Ideerne, som bliver præsenteret, kan virke ekstreme i nogle menneskers øjne.

Det er på trods af, at mange eksperter er enige om, at vi bør fokusere på at ændre det kapitalistiske system for at gøre det mere miljøvenligt, hvis vi virkelig har i sinde at tackle klimaforandringerne.

Systemforandringer lyder måske skræmmende, men der er behov for en ny tilgang, fordi det nuværende system fremmer social uretfærdighed og  miljøødelæggelse.

Her følger en række forslag til, hvordan vi kan skabe et nyt system, der på samme tid har til formål at forbedre levevilkårene for klodens indbyggere.

Du kan i øvrigt diskutere disse forslag og mange flere løsninger i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

1. Mindre fokus på økonomisk vækst

Forestillingen om, at bruttonationproduktet kan bruges til at måle et lands fremskridt, er ofte blevet udfordret.

For at opnå vækst forbruger vi flere produkter, produkter der kræver råvarer og energi til at producere, og som ofte et årsag til en stor mængde affald, når vi er færdige med dem.

Derfor er vores stræben efter økonomisk vækst en drivkraft bag ressourceknaphed.

Det er ikke nødvendigvis dårligt at opnå vækst, men vi må ikke udelukkende fokusere på vækst, for det forhindrer, at mange afgørende strategier bliver iværksat, selv om de kan gavne størstedelen af samfundet. 

Økonomen Kate Raworth siger, at 'vi skal forholde os agnostisk til vækst' og i stedet forholde os til andre mål for samfundsmæssigt velfærd som Human Development Index (HDI) og Genuine Progress Indicator (GPI), der sammenholder økonomisk fremskridt med ikke-markedsmæssige fremskridt - som eksempelvis menneskelig velfærd, sundhed og mindre miljømæssig forringelse.

HDI og GPI

Human Development Index (HDI) udgør et mål for de enkelte landes økonomiske og velfærdsmæssige niveau. Der indgår tre komponenter, som hver vejer med 1/3, i det samlede indeks: bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger, middellevetid for en nyfødt samt lovpligtig skolegang og graden af analfabetisme. 

Genuine Progress Indicator (GPI) her medtages blandt andet ulighed, kriminalitetsniveau, fattigdomsrate og forurening som omkostninger i det samlede regnskab. 

2. Højere skatter og statsstøttet transport

Gradvise skattestigninger (på eksempelvis brændstof) uden alternativer skaber ikke adfærdsændringer, men øger i stedet blot den økonomiske byrde for de mindre velstående, hvilket er en faktor bag eksempelvis protestbevægelsen Mouvement des gilets jaunes (De gule veste) i Frankrig.

For at opnå hurtige og retfærdige ændringer i forbrugeradfærden skal store skatteforhøjelser indføres på de mest miljøskadelige produkter, så de bliver luksusvarer i stedet for dagligdagsvarer.

Det gælder for blandt andet flyrejser, fossile brændstoffer og rødt kød.

Vi er også nødt til at sikre, at miljøvenlige alternativer er tilgængelige og stærkt statstøttede, som pålidelig, statsstøttet offentlig transport, bildelingsordninger, der tillader lejlighedsvis brug af biler, leje af cykler og tilskud til friske grøntsager og alternativer til kød - allesammen ting, der vil lette omstillingen til en mere (miljømæssig) sund livsstil.

3. Mindre arbejde

Fra et miljømæssigt perspektiv er der mange fordele ved at indføre enten en kortere arbejdsuge (eksempelvis 4 dage om ugen), eller ved at vi kun arbejder en del af året.

Vi ville i så fald bruge mindre tid på at pendle. Vi ville få mere tid til at lave sund mad samt få mere tid til ferie uden at skulle flyve.

En reduktion af husstandsindkomsten vil desuden mindske muligheden for overforbrug af 'luksusvarer', der fremmer økonomisk vækst uden at gavne samfundet.

Planerne om en arbejdsuge på fire dage samt en universel grundindkomst (borgerløn) kan også være med til at fremme følelsen af meningsfuld beskæftigelse, beskytte vores mentale helbred, reducere samfundsmæssig ulighed - samt skabe mere fritid og familietid.

LÆS OGSÅ: Kan en 4-dages arbejdsuge hjælpe klimaet?

4. Tænk lokalt

Det er ikke mange af os, som virkelig kan identificere sig med omfanget af skovrydningen i Asien for palmeolie eller de udstrakte kvægfarme i Amazonas .

Derfor skal vi tænke lokalt og forstå konsekvensen af vores adfærd for nærsamfundet, hvis vi virkelig skal tackle klimaforandringerne. Landbruget, energiproduktionen og affaldshåndteringen er oplagte eksempler.

Lokale processer kan også gøres mere miljøvenlige. Nylig forskning indikerer, at vi markant kan øge fiskebestanden, fødevaresikkerheden i udviklingslandene samt forbedre lokaløkonomien i fiskeribyer i lande som Storbritannien, hvis vi holder os til kystfiskeri i lille målestok på tværs af hele kloden i stedet for industrifiskeri.

LÆS OGSÅ: Vi har besøgt Brasiliens regnskov, der stadig bliver ryddet. Hvorfor er det så svært at stoppe?

5. Lær om og pas på naturen

Der er sket en frakobling fra naturen, som endda er eksemplificeret i akademiske og politiske kredse gennem monetarisering af naturen gennem ‘økosystemydelser’, og hvordan de bidrager til menneskelig trivsel ved eksempelvis at levere føde, vand, træ og medicin.

Det er altsammen med til at sætte en pris på naturen ved at definere Jordens ressourcer som 'naturlig kapital'.

Vi skal påskønne - og beskytte - naturen, for hvad den er. Undervisningen i naturhistorie i skolerne er et godt sted at starte.

Beskyttelse, genetablering og 'rewilding' af økosystemer i en stor skala vil også fremme biodiversiteten, lagre carbon og mindske forureningen - 3 af de afgørende miljømæssige planetære grænser for, hvor meget mennesker maksimalt bør påvirke de naturlige processer på land, i vand og i atmosfæren, som vi for længe siden har overskredet.

6. Vi kan ikke udelukkende støtte os til teknologien

Teknologiske fremskridt som vedvarende energi, elektriske køretøjer og smartbyer er afgørende, hvis vi skal reducere udledningen af CO2, men de er ikke de eneste ’løsninger’ på klimakrisen. 

Produktionen af lithium-ion-batterier, solpaneler og turbiner har også konsekvenser for miljøet. 

På samme måde har udskiftning af en gammel bil til en nyere og mere miljøvenlig model en større kortvarig effekt på vores CO2-aftryk, end hvis vi fortsatte med at køre i vores gamle biler. 

Derfor skal teknologiske fremskridt bruges sammen med livsstilsændringer, hvis vi ønsker at omstille samfundet på en miljøvenlig og socialt retfærdig måde. 

Dette er naturligvis ikke en udtømmende liste, men den viser, hvor vi kan starte med at adressere miljøproblematikkerne og på samme tid skabe et mere retfærdigt og fair samfund. Et samfund med mere fritid, mere interaktion i lokalsamfundet og bedre fysisk og mental velvære. 

Fremtiden er kun skræmmende, hvis vi fortsætter ufortrødent i samme spor.

Rick Stafford og Peter J.S. Jones hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Hvad gør vi med klimakrisen? Borgerløn kan være en løsning til at sænke forbruget - og farten på hamsterhjulet

LÆS OGSÅ: CBS-professor: 'Grøn kapitalisme' er ikke nok

LÆS OGSÅ: Er elbiler bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler?

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.