Et nyligt publiceret studie har vakt stor opsigt på de sociale medier.
Studiet er nemlig baseret på 100 personer, som har siddet og kigget på forskellige typer bryster.
Forskerne målte, hvor forsøgsdeltagernes blik bevægede sig hen, for at kortlægge hvilke dele af brysterne, de var mest optagede af.
Formålet? At finde objektive kendetegn på tiltrækkende bryster, så kirurgerne kan udføre bedre brystoperationer.
Så både små og store bryster
Forskerne bad 50 mænd og 50 kvinder om at se på og vurdere dataanimerede billeder af 8 par bryster af forskellige størrelser og med forskellige grader af det, som på fagsprog kaldes ptose, hvilket i pressemeddelelsen bliver kaldt ‘sagging’ eller nedsynkning’ - altså hængebryster.
Ved at måle, hvor forsøgsdeltagerne blik bevægede sig hen, fik forskerne et overblik over, hvilke dele af brysterne deltagerne så på, og hvor længe blikket hvilede på dette område.
Resultateterne afslørede, at selv om der var mindre forskelle på, hvor henholdsvis kvinder og mænd rettede blikket, var det hovedsaglig det samme område, som modtog størst opmærksomhed.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Plastic and Reconstructive Surgery.
LÆS OGSÅ: Hvorfor er mænd så glade for bryster?
Så på brystvorter og nedre del af brystet
Både kvinder og mænd så længst på brystvorterne og den nedre del af brysterne, konkluderer forskerne i studiet. De polske forskere mener, at målingerne er vigtige for deres fagfelt: Plastikkirurgi.
Tanken er at opnå en standardiseret forståelse af, hvad som er æstetisk vigtigt, så kirurgerne kan kommunikere bedre med patienterne om, hvilket resultat de ønsker, ifølge en artikel i det britiske vice.com
Studiets forfattere påpeger dog, at målingerne af forsøgsdeltagernes blik ikke nødvendigvis afslører, hvad deltagerne fandt tiltrækkende, men hvad der tiltrækker mest opmærksomhed.
LÆS OGSÅ: Mænd vil have faste bryster - men er uenige om størrelsen
Forsker kritiserer: Studiet er med til at opretholde forkerte forestillinger
Lars Grue er sociolog og forsker ved NOVA, OsloMet. I 2017 skrev han bogen 'Normalitet', hvor han gransker, hvad det vil sige at være blandt andet kropsligt normal.
I bogen fokuserer Lars Grue også på kosmetisk kirurgi. Da han skulle sætte sig ind i emnet, studerede han adskillige hjemmesider, for at se hvilke billeder kirurgerne valgte at lægge ud, og han læste også de opslag, som de publicerede.
»Jeg fik følelsen af, at perfekte og pæne bryster for mange, som arbejder med det, er bryster, som ikke har været brugt til at amme et barn for at sige det ligeud. Den udvikling, som mange kvinder oplever - alderen sætter ind, måske kommer der endnu et barn - det resulterer i en række forandringer. De ændringer er ikke med på billeder, som bliver formidlet, af hvordan kvinder skal se ud,« siger han til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Lars Grue har endnu ikke læst det polske studie nøje, men han mener, at forskningen overskrider en række moralske grænser.
»Den er med til at opretholde og bekræfte myter og forkerte forestillinger. Jeg har selv to små børnebørn, og jeg tænker, at der er én ting, som jeg ønsker at vaccinere dem imod, så er det denne meget mærkelige forestilling om, at kroppen ikke ændrer sig; at det er ideelt at se ud, som om man er 17, når man er 30.«
LÆS OGSÅ: Hvorfor vil unge piger ligne Barbie?
Billeder af 'uberørte' bryster er misvisende
Lars Grue påpeger, at de billeder af bryster, som vi ser i dag, næsten altid er af ‘uberørte’ bryster; altså bryster, som de ser ud, før eksempelvis alder og amning sætter sine spor.
»Derfor er det ikke mærkværdigt, at mange danner sig et billede af, hvad der er pænt, men det er et billede af noget, som kun er en meget kort periode i livet,« siger Lars Grue, som fortsætter:
»Det æstetiske resultat er en 19-årig kvindes bryst; ikke kvinden på 38, som har fået 3 børn. Men det er en meget tidsløs og kontekstløs måde at forstå, hvad der er pænt.«
Han understreger dog, at han har respekt for rekonstruktiv brystkirurgi for kvinder, som har fået fjernet ét eller begge bryster som følge af kræft.
»Jeg har ikke svært ved at forstå en kvinde, som siger, at hendes følelse af at være kvinde er knyttet til udseendet; det handler om identitet. Men identitet behøver ikke være knyttet til at se ud, som om man er 19, når man er 40,« slutter han.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Store bryster og slank talje giver kvindelig autenticitet
LÆS OGSÅ: Danske mænd er verdens mest brystfikserede
LÆS OGSÅ: Sådan fik Angelina Jolie genskabt brysterne
LÆS OGSÅ: Københavnske kvinder fik malket bryster i 1500-tallet
