Ligesom de fleste andre føde- og drikkevarer skal øl mærkes med en holdbarhedsdato. Kun øl med en alkoholprocent på mere end 10 er undtaget, ifølge Fødevarestyrelsen.
Den påskebryg, man kan købe i butikker, ligger som regel på 5,4 procent og skal altså have en ‘bedst før’-dato.
Men nu er det sådan, at ‘bedst før’ ikke nødvendigvis betyder, at vi skal smide mad eller drikkevarer ud netop den dag, som står på varedeklarationen. Det er i modsætning til, hvis der står ‘sidste anvendelsesdato’, for så skal vi være forsigtige med at spise eller drikke varen efter den påskrevne dato.
Hvad gælder egentlig for øl, som er blevet gammelt?
Drak øl frem for vand
Mennesket har en årtusinder lang tradition for at drikke øl. Vi ved blandt andet, at den danske Egtvedpige drak øl i år 1370 før vor tidsregning og mere end 4.000 år gamle gravrelieffer fra Egypten beskriver datidens ølbrygningsmetoder i detaljer. Du kan læse meget mere om ølets historie i artiklen Skål! Øllets historie står skrevet i gærs DNA.
I Danmark, Norge og en række andre lande drak vi tidligere øl i stedet for vand, og ifølge historikeren Ragnhild Hutchison drak nordmændene i gennemsnit 6 halvliters øl om dagen i 1700-tallet.
»Det var ikke almindeligt at drikke vand. Vandet var ofte forurenet, fordi man tømte affald eller forrettede sin nødtørft i søer og bække,« siger historikeren til Forskning.no.
Øl har en hel del egenskaber, som gør, at det ikke indeholder farlige smittestoffer som for eksempel sygdomfremmende vira eller bakterier.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
\ Læs mere
Afværger farlige smittestoffer
»Set fra en fødevaresikkerhedsmæssig synsvinkel er øl et meget stabilt produkt. Det er fordi, det indeholder alkohol og humleforbindelser,« skriver Lars Axelsson i en email til forskning.no, Videnskab.dk‘s norske søstersite.
Han arbejder som seniorforsker ved fødevare-forskningsinstituttet Nofima.
Alkohol og humle – planten som giver øllet sin smag – sørger nemlig for at skabe et miljø, som er ugæstfrit for smittestoffer.
Derudover har øl ofte en lav pH-værdi, en hel del kuldioxid, en lille smule ilt, og produktionen indebærer kogning, filtrering, pasteurisering og lagring i kolde omgivelser.
Kort sagt forhold som gør livet svært for bakterier og vira, der kan gøre os syge.
»Så længe øllet bliver opbevaret koldt, mørkt og i uåbnede flasker, sker der kun meget lidt mikrobiologisk set – også selvom øllet hverken er varmebehandlet eller filtreret. Og selv ved lidt højere temperaturer, er øl som regel relativt stabilt,« skriver Lars Axelsson.
Kuldioxid holder mikroorganismerne nede
Derudover er de fleste ølvarianter karboneret, det vil sige, at de indeholder kuldioxid.
Kuldioxid får ikke alene øllet til at skumme, men leverer også andre fordele, oplyser Trude Wicklund, som er lektor ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet, NMBU, og ansvarlig for universitetets undervisning i ølbrygning.
»CO2 giver overtryk i flasken, hvilket hjælper med at holde bestanden af mikroorganismer nede,« skriver hun i en email til forskning.no.
Både Trude Wicklund og Lars Axelsson slår fast, at vi kan drikke øl, som har passeret holdbarhedsdatoen. men der kan være andre årsager til, at vi måske gør klogt i ikke at servere sidste års øl til påskefrokosten.
Smagen kan være ødelagt
»Øllets kvalitet kan blive forringet over tid, men holdbarheden er meget længere end ‘bedst før’-datoen. Visse varianter bliver endda bedre ved at blive lagret i længere tid,« siger Trude Wicklund.
Lars Axelsson stemmer i:
»Pointen er, at ingen farlige mikroorganismer bryder ud,« understreger han.
Lars Axelsson advarer dog om en undtagelse, og det er mælkesyrebakterier, som er resistente overfor humle. Hvis de begynder at formere sig, kan du smage det. Det kan blandt andet ske, hvis øllet har været udsat for for høje temperaturer.
»Det er også muligt, at der sker visse kemiske forandringer – især i nærheden af lys. Det er derfor stort set alt øl bliver solgt i mørke flasker. Men det vil vi også kunne smage. Det er årsagen til, at øl har en ‘bedst før’-dato; producenterne kan ikke garantere, at smagen ikke ændrer sig over tid,« forklarer Lars Axelsson.
»Konklusionen er: Stol på din mavefornemmelse. Hvis øllet fra sidste år smager okay, så er den okay. Den er i hvert fald ikke farlig.«
»Et lille fif er at være opmærksom, når du åbner flasken. Hvis du kan høre, at lidt CO2 slipper ud, er det tegn på, at flasken er blevet lagret godt nok, og at den ikke har været udsat for ilt,« slutter Trude Wicklund.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
