Egtvedpigen: Nationalmuseet justerede danmarkshistorien uden at fortælle bredt om det

Du skal besøge Nationalmuseets udstilling af Egtvedpigen i København og læse skiltene grundigt, hvis du skal have en chance for at finde ud af, at museet har ændret sin fortælling om ét af de vigtigste oldtidsfund i dansk historie.

Ifølge Nationalmuseets udstilling er det nemlig blevet mere usikkert, om Egtvedpigen i virkeligheden blev født uden for det nuværende Danmarks grænser.

På skiltet ved Egtvedpigen står nu blandt andet:

»Man kan ikke sige præcis, hvor hun kom fra«, »områder… som Bornholm kan ikke udelukkes«, »Ikke alle forskere er enige i, at Egtvedpigen kom langvejs fra.« (Se hele skiltet øverst i artiklen.)

Tidligere har Nationalmuseet ellers fortalt både på skilte og i medierne om, at opsigtsvækkende forskning fra museet selv afslører, at bronzealderpigen stammer fra udlandet.

På museets hjemmeside, som du kan besøge uden at være fysisk til stede på museet, står det også stadig som et faktum, at Egtvedpigen voksede op »flere hundrede kilometer fra det vi i dag kalder Danmark, sandsynligvis i det sydvestlige Tyskland. Hun kom først til Egtved kort før sin død.«

Egtvedpigens udenlandske oprindelse på tv

At Nationalmuseets nye syn på Egtvedpigens oprindelse kun bliver fortalt til gæster inden for murene undrer professor Kirsten Drotner, der forsker i museumskommunikation.

Professoren understreger, at museer naturligvis ikke kan fortælle vidt og bredt, hver gang de justerer skilte på deres udstillinger.

Men sagen om Egtvedpigen er speciel, blandt andet fordi historien om hendes udenlandske baggrund er blevet mejslet ind i danskernes bevidsthed på landsdækkende tv.

I 2017 fortalte skuespiller Lars Mikkelsens hen over dramatiske billeder i DR’s stort anlagte og populære serie »Historien om Danmark«, at:

»I dag ved vi, at den pige vi kender som Egtvedpigen, ikke er født i Egtved, men i den sydlige del af Tyskland«. Og senere i udsendelsen:

»I mange år har historien om Egtvedpigen været, at hun var en ung, blond, dansk pige. Men helt ny forskning kunne i 2015 afsløre, at hun i virkeligheden kommer langvejs fra.«

Du kan se hele »Historien om Danmark«-afsnittet om bronzealderen, herunder Egtvedpigens historie, på DR's hjemmeside.

Professor: Lødigt at fortælle om ændringer

I tv-udsendelsen ser man blandt andet, hvordan professor Karin Frei fra Nationalmuseet fældede en tåre, da hendes analyser viste, at et andet fund fra bronzealderen – Skrydstrupkvinden – måtte stamme fra udlandet ligesom Egtvedpigen. (Se omkring 47:30 minutter inde i afsnittet om bronzealderen.)

»Det principielle i denne her sag er, at både private og offentlige institutioner må kommunikere entydigt om ting, der har betydning for offentligheden – og det har det her jo, fordi fortællingen er indgået i den store danmarkshistorie på tv, hvor vi har set forskeren sidde med tårer i øjnene i et highlight, der gjorde forskningen verdensberømt i Danmark,« mener Kirsten Drotner.

»Derfor synes jeg, det ville være lødigt, hvis man også gik ud og fortalte, at – og hvorfor – man har ændret ordlyden,« konstaterer Kirsten Drotner.

Ordlyd opdateret for at afspejle debatten

Videnskab.dk har ikke kunnet få et interview med en talsperson fra Nationalmuseet, som i stedet har skrevet en mail.

Vicedirektør Anni Mogensen fortæller i mailen, at skiltet på udstillingen blev opdateret tidligere på året i anledning af, at det er 100 år siden, Egtvedpigen blev fundet. Skiltet blev ændret for at afspejle den videnskabelige debat.

»Vi har tusindvis af udstillingstekster og opdaterer dem løbende i vores udstillinger. Det er der intet usædvanligt i, og derfor melder vi heller ikke ændringer ud i offentligheden. Jeg er godt klar over, at der er særlig interesse for lige præcis udstillingsteksten ved Egtvedpigen, og det er også helt fair, da Egtvedpigens oprindelse betyder meget for mange danskere,« skriver Anni Mogensen.

»Vores formidling – inklusiv tekstskiltet om Egtvedpigens oprindelse - afspejler den videnskabelige debat og viden, der løbende er på området, også selvom vores forskeres samlede vurdering fortsat er, at Egtvedpigen med størst sandsynlighed kommer langvejsfra,« lyder det i mailen.

Opfordring: Vis, at forskning er en proces

Ifølge Kirsten Drotner er det dog vigtigt, at Nationalmuseet i det mindste også sørger for at fortælle den historie på sin hjemmeside.

»Hvis man ikke fortæller om det nye syn på forskningen andre steder end på udstillingen – så man skal være besøgende og helt hen og kigge på skiltet, før man ved, at noget er ændret – kunne befolkningen jo få det indtryk, at man forsøger at skjule lidt, at man har skiftet opfattelse. Det kan jo ikke være i Nationalmuseets interesse,« siger Kirsten Drotner.

Professoren påpeger, at hun lige nu ser en gylden mulighed for, at Nationalmuseet kan bruge Egtvedpigen som afsæt til at trække danskerne med ind bag kulisserne og give indblik i, hvordan forskning bliver til og samtidig fortælle om videnskabelige usikkerheder.

»Jeg synes, at det er en anledning for dem til at få os almindelige ikke-fagfolk til at komme lidt med om i maskinrummet, lidt på samme måde, som man følte, man gjorde, da Karin Frei kiggede i sit mikroskop på tv og fortalte, hvor revolutionerende opdagelsen var.«

»I moderne museumskommunikation arbejder man meget med, at man ikke bare skal fortælle resultatet, men også fortælle om overvejelserne og vise, at forskning ikke er nagelfast, men hele tiden er undervejs og i proces – ligesom museet jo gør på sine skilte,« bemærker Kirsten Drotner.